Ny sygehusopgave gentænker byen
Arkitema Architects’ vinderprojekt om en ny sengebygning til Sydvestjysk Sygehus etablerer et helt nyt torv, der inviterer byens borgere på kulturoplevelser og ophold i byrummet. Således løfter bygningen sig i stueplan og sikrer et levende hus, hvor det udendørs byrum fortsætter i et indre strøg. I de øvrige etager opføres 158 enmands-sengestuer.