Nyt digitalt værktøj skal hjælpe byggebranchen med LCA-dokumentationen
LCAcollect er et nyt fælles digitalt værktøj til byggebranchen, som skal hjælpe entreprenører, bygherrer og byggebranchen med at indsamle dokumentation til Bygningsreglementets nye klimakrav per 1. januar 2023. Den filantropiske forening Realdania støtter udviklingen af det nye fælles brancheværktøj, så hele byggebranchen får adgang til ensartet og effektivt at kunne håndtere og indsamle data.