Pressemeddelelse -

Tre nye Partners på Arkitemas kontorer i Danmark

Arkitema har udpeget tre nye danske Partners, der i fremtiden skal være med til at tegne den arkitektoniske profil på kontorerne i Aarhus og København. De nye Partners arbejder indenfor forskellige forretningsområder i virksomheden, og dermed er deres udnævnelser med til at tydeliggøre Arkitemas ambition om at sprede sine aktiviteter ud for at stå solidt i markedet.

De nye Partners er konkurrencechef Simon Kjems-Møller, Anders Warmdahl Mikkelsen forretningsområdechef på det private marked og senior kreativ leder for almen boligbyggeri Jakob Suenson Schou. En partnertitel anerkender i Arkitemas optik en arkitekts særlige faglighed og faglige lederskab, og tildeles en kulturbærer, der udgør værdifulde ressourcer for Arkitema som helhed og for de enkelte teams de arbejder i.

Som en del af COWI Group siden 2019 har det været vigtigt for at Arkitema at styrke fokus på faglighed og fremhæve dygtige rollemodeller. Partnertitlen er bredt anerkendt i arkitektmiljøet og både internt og eksternt signalerer titlen, at den pågældende Partner har faglig autoritet på niveau med partnere på andre tegnestuer.

”Det er vigtigt for os at have en stærk partnergruppe i vores organisation, hvor alle er rollemodeller, der repræsenterer vores faglighed. Arkitemas Partners, både eksisterende og nye, besidder en bred erfaringsbase og ekspertise inden for forskellige områder af arkitektur, hvilket vi hermed synliggør, overfor vores kolleger, kunder og samarbejdspartnere,” fortæller Jørgen Bach, Business Development Director i Arkitema.

Et stærkt fundament

Det har, siden finanskrisen i 2008 været tegnestuens erklærede mål, at sikre en alsidig forretning, der har flere ben at stå på, og dermed også har styrke til at stå imod kriser, når dele af byggebranchen bliver ramt som man eksempelvis har set de seneste år. De tre nye danske Partners er da også spredt ud over tre forskellige forretningsområder, hvilket blot understreger denne tilgang.

Konkurrencechef Simon Kjems-Møller har gennem en årrække arbejdet på tegnestuen i København, hvor han har arbejdet med en række vindende konkurrenceprojekter, som peger frem mod en ny arkitektur, bygget på en grundtanke om skønhed gennem funktionalitet og bæredygtighed. I København arbejder også Jakob Suenson Schou, der netop har haft 10-års jubilæum i Arkitema. Som senior kreativ leder udvikler han et stadig stigende antal projekter i den almen sektor med en inddragende, bevarende og bæredygtig tilgang. Endelig har Anders Warmdahl Mikkelsen netop har haft 20-års jubilæum, hvor han fra Aarhus-kontoret primært har arbejdet med private bygherrer inden for erhverv- og især boligbyggeri. Gennem de seneste år har han ligeledes haft ansvaret for at opbygge en tegnestue i Aalborg til det nordjyske marked.

”Selvom byggebranchen har været hårdt ramt gennem de seneste år, så er vi formået at komme igennem udfordringerne, bl.a. ved at omplacere en række kolleger til nye forretningsområder. Vi har skiftet fokus i forhold til, hvor vi var for to-tre år siden, og det er glædeligt at vi kan det. Med udnævnelsen af i alt fem nye partnere, heraf tre i Danmark, har vi sikret, at nogle af de kolleger, der skal være med til at bringe Arkitema fremad inden for forskellige områder bliver anerkendt,” fortæller Jørgen Bach.

I Norge og Sverige er henholdsvis Nora Bille og Jill Sköld blevet udnævnt til Partners. Desuden er danske Merete Brun Ejlers og Christian Sally Jung Jensen blevet Associated Partners.

Emner

  • Arkitektur

Kategorier

  • koncern

Arkitema er grundlagt i Aarhus i 1969 og er i dag en af Skandinaviens førende arkitektvirksomheder med over 650 medarbejdere fordelt på kontorer i København, Aarhus, Oslo, Stockholm, Göteborg og Malmø. Tegnestuerne rådgiver inden for arkitektur, landskab og bæredygtighed. Arkitema ejes af COWI A/S.

Kontakt

Peder Færch Grønfeldt

Pressekontakt Kommunikationsrådgiver Presse, kommunikation 61709990

Relateret materiale

Fremgang på top og bund hos Arkitema

2022 bød på fremgang på flere fronter hos den skandinaviske arkitektvirksomhed Arkitema. Det netop offentliggjorte årsregnskab viser, at både top- og bundlinjen er vokset og det på trods af, at 2022 bød på store udfordringer for hele samfundet og især byggebranchen. Derfor erklærer direktøren sig også tilfreds med, at virksomheden har vist sig som en omstillingsparat og robust forretning.

Ny Sustainability Director skal udvikle og finde fremtidens indsatsområder

Thomas Fænø Mondrup tiltrådte ved årsskiftet som Sustainability Director i Arkitema, og han har store ambitioner for tegnestuens fremtidige bæredygtighedsarbejde. Målet er, at bæredygtighed skal integreres i endnu højere grad i projekterne, og han ser blandt andet et stort potentiale i en sammensmeltning med den digitale udvikling.

Arne Jacobsen-boliger i Rødovre renoveres

Arne Jacobsens bevaringsværdige, almene bebyggelse Ved Rådhuset i Rødovre skal renoveres. Boligerne stod færdig i 1959 og er kendetegnet ved at være en rationel og stringent bygning, der indgår i et samlet ensemble af bygninger, der også omfatter Rødovre Rådhus og Rødovre Bibliotek, der begge er fredede. Arkitema skal stå for renoveringen, der bl.a. skal energioptimere bebyggelsen.

Arkitema åbner kontor i Island

Med åbningen af et arkitektkontor på Island forventer Arkitema at få del i et attraktivt marked, med mange spændende projekter i de kommende år. Hallgrímur Thor Sigurdsson kommer til at stå i spidsen for kontoret, der I første omgang bliver placeret sammen med ejeren COWIs kontorer i Reykjavik.