Nyhed -

God håndhygiejne mindsker smittespredning

For at mindske smittespredning er det nødvendigt at rengøre hænderne ofte. Vi rører ved mange ting i løbet af en dag, som andre også kommer i kontakt med. Tænk bare på indkøbsvognen i supermarkedet, benzinstanderen, stopknappen i bussen, trappegelænderet, elevatorknappen, kaffemaskinen på kontoret eller bestikket ved fadene i kantinen.


Er håndsprit mere effektivt end vand og sæbe?

En effektiv håndsprit virker på svampe, de fleste bakterier og mange former for virus, men både vand/sæbe og håndsprit kan fjerne udefrakommende mikroorganismer fra hudens overflade. 

For at sikre det bedst mulige resultat, er det vigtigt at være omhyggelig, uanset om man vælger den ene eller den anden metode. 

Vand og sæbe

Gør hænderne våde, fordel sæben på håndfladerne, håndryggene, rundt om håndleddene og på og mellem alle fingrene. Gnid i mindst 15 sekunder og skyl sæben af. Tør hænderne grundigt i et rent håndklæde eller en papirserviet.

Håndsprit

Håndsprit, bør have en alkoholkoncentration mellem 70% og 85%. Og man skal bruge nok til at holde hænderne fugtet i 30 sekunder, det vil sige ca. 3 ml. Gnid ind i huden på håndfladerne, håndryggene, håndleddene, på alle fingrene, fingerspidserne og mellem fingrene. Fortsæt i mindst 30 sekunder, indtil hænderne er helt tørre.

Hvad er mest skånsomt for hænderne?

Hvis man vasker hænder mange gange i løbet af en dag, kan det gå ud over hudens beskyttende barrierefunktion, og huden kan blive ru, tør og irriteret.

I stedet for hyppig håndvask, kan det være bedre at bruge håndsprit. Håndsprit som er tilsat fugtgivende glycerin, udtørrer ikke hænderne på samme måde.

Tip:

  • Brug mild, uparfumeret, flydende sæbe.
  • Smør hænderne ind i håndcreme efter hver håndvask for at modvirke udtørring, f.eks. Apotekets Håndcreme uden parfume, som er svanemærket og allergideklareret.
  • Brug om nødvendigt en fed, plejende creme, der danner en beskyttende hinde på huden, f.eks. Apotekets panthenolcreme. Påfør den eventuelt inden sengetid, tag et par tynde bomuldshandsker på og lad den virke natten over.
  • Brug håndsprit med glycerin, f.eks. klassikeren Apotekets Alcogel.

Apotekets Alcogel findes i flere størrelser, bl.a. 75 ml til 20 kr. (vejledende pris).

Apotekets Håndcreme uden parfume findes bl.a. i tube med 80 ml til 50 kr. (vejledende pris).

Apotekets Panthenolcreme findes bl.a. i tube med 30 ml til 40 kr. (vejledende pris).

Emner

  • Sundhed, sundhedsvæsen, lægemidler

Kategorier

  • hånddesinfektion
  • håndhygiejne
  • håndsprit

Kontakt

Vivian Lærkegård

Pressekontakt Kommunikationsansvarlig

Relateret materiale