Pressemeddelelse -
Aon indtræder som katastrofepartner for Røde Kors
Onsdag d. 7. juni har Aon og Røde Kors indgået et strategisk partnerskab. Et perfekt match, fordi begge parter bl.a. arbejder med Risk Management, hvor målet er at forebygge risici, begrænse konsekvens af indtruffen risiko, samt medvirke til at lære af tidligere skader for at forebygge gentagelser.
Uanset om indsatsen er skadesbegrænsning ved naturkatastrofer og krige eller blot omsorg for vores medborgere – så matcher det Aon’s forretningsstrategi og værdigrundlag på bedste vis.
Samarbejdet blev kickstartet for Aon-medarbejderne ved Aons globale ’Empower Results Day for Communities’ d. 7. juni. Her deltog tre repræsentanter fra Røde Kors’ afdelinger: Fundraising, International Support og National Support. De fremlagde Røde Kors’ arbejde og undervejs stillede medarbejderne spørgsmål, som resulterede i gode diskussioner af, hvordan det strategiske samarbejde bliver omsat til handlinger på taktisk og operationelt niveau.
Sammen vil Aon og Røde Kors udforske muligheder for at styrke Røde Kors’ arbejde, ved at trække på Aon-medarbejdernes unikke kompetencer, netværk og engagement. Med udgangspunkt i kendskab til fælles interesser vil synergier blive udforsket og opdyrket. Sådan arbejder Aon strategisk med sin CSR-indsats, og sådan bliver Røde Kors i stand til at hjælpe flere, bedre.
Emner
Aon Denmark er en del af Aon plc. En førende global professionel rådgivningsvirksomhed med en bred vifte af risiko-, pensions- og sundhedsløsninger. Vores 50.000 kolleger i 120 lande styrker resultater for kunder ved at bruge proprietære data og analyser til at levere indsigt, der reducerer volatiliteten og forbedrer ydeevnen.
I Danmark har vi tre kontorer - i København, Kolding og Århus - hvor et team på 220 dygtige og engagerede mennesker betjener et bredt udsnit af danske og internationale virksomheder.