Gå til indhold
Canal Digital og Viasat gør plads til Allente – og lancerer streaming-løsning

Pressemeddelelse -

Canal Digital og Viasat gør plads til Allente – og lancerer streaming-løsning

Da Telenor og NENT Group fusionerede Canal Digital og Viasat Consumer ind i virksomheden Allente i maj sidste år, blev der dannet en gigant på det nordiske tv-distributionsmarked med over en million kunder. I dag klipper virksomheden båndet til sine gamle brands og lancerer et nyt kundetilbud som Allente under sloganet "Better together".

Bjørn Ivar Moen, CEO hos Allente: "At lancere Allente i markedet og til vores kunder, er en milepæl vi har arbejdet hen mod i et år, og jeg kan kun sige: Canal Digital og Viasat Consumer er bedre sammen. Vi har været i stand til at tage det bedste fra de to universer, og med en attraktiv blanding af lineære kanaler og streamingtjenester, ser vi frem til at glæde både nye og eksisterende kunder."

Udfasning af Canal Digital og Viasat Consumer

Nu, hvor Allente lanceres for kunderne, betyder det, at de to brands Canal Digital- og Viasat Consumer udfases i Norden, så der i stedet er plads til Allente-brandet. Eksisterende kunder beholder deres store udvalg af indhold i deres pakker, og vil gradvist blive flyttet over til de nye pakker fra Allente.

Nye kunder bydes fra i dag velkommen i nye Allente pakker, som indeholder alt lige fra nyheder til film - og masser af sport, både med attraktive sportskanaler og sportsindhold fra Viaplay Total.

Allente lancerer TV-streaming

Som noget helt nyt, kan det danske marked nu også vælge en streaming baseret tv-løsning hos Allente, når de idag lancerer Allente Stream. Der kan vælges mellem tre pakker: Stream Basic, Stream Standard og Stream Premium. Alle pakker byder på et bredt indhold af både TV-kanaler og streaming tjenester, med blandt andet indhold fra Discovery, TV3 og Viaplay. Med Allente Stream behøver kunder ingen parabol eller tv-boks – de får adgang direkte via en App. Allente Stream kan købes direkte hos Allente og hos Allentes forhandlere.

Mahmoud Mustapha, CCO hos Allente: ”Allente står for All entertainment, og det er virkelig det vi nu tilbyder vores kunder. Uanset om det er sport, serier, film, dokumentarer, nyheder eller fredagsunderholdningen man er ude efter, kan man finde det hos os. Vi glæder os meget over, at vi nu kan tilbyde en streaming-løsning, der gør vores tv-univers endnu mere tilgængeligt i det danske marked.”

Viaplay og Paramount+ en vigtig del af udbuddet

Allente tilbyder som en del af deres pakker også indhold fra forskellige populærer streamning tjenester.

Kunderne kan se frem til masser af underholdning fra Viaplay, med titler som ’Den som dræber’, ’Friheden’ och ’Elsk mig’. Viaplay indgår i Standard produkterne, og Viaplay Total indgår i Premium produkterne.

Paramount+ har valgt Allente som en af sine nordiske samarbejdspartnere. Med Paramount+ får kunderne adgang til indhold fra Showtime, CBS, Nickelodeon, MTV til Paramount Studios og Comedy Central. Paramount+ indgår i Allente Standard og Allente Premium.

Dertil kommer andre streamingtjenester som f.eks. HBO med titler som ’Game of Thrones’, ’Succession’ och ’Chernobyl’ som kan tilkøbes afhængig af hvilket produkt kunden har valgt.

Mahmoud Mustapha: ”TV er idag vigtigere end nogensinde, og kunder vill både kunne se lineært tv og on demand via en streamingstjeneste. Med vores pakker får man begge dele – og det uanset om man vælger TV via parabol eller Allente Stream, har man hurtig adgang til alt sit indhold med den brugervenlige Allente-app.”

Corona-sikker virksomhedsopbygning

Da Allente blev dannet i Maj 2020 havde pandemien ramt, hvilket har betydet, at hele virksomheden er bygget med distance, på tværs af fire lande.

Bjørn Ivar Moen: ”Hvad vores medarbejdere har opnået det sidste år, er intet mindre end fantastisk. Vi har fusioneret to virksomheder, to værdikæder og kulturer, helt uden at kunne mødes. Det har bestemt været en udfordring, men vi har løst det - med innovativ tænkning, stærk vilje til at samarbejde og med en stor potion af gå-på-mod. Vi er derfor ekstra stolte over det vi lancerer i dag – vi har ikke bare gennemført sammenlægningen med stor succes, vi har også gjort det midt i en pandemi. Nu er det tid for vores kunder at nyde resultatet af vores arbejde.”


Allente er en nordisk tv-distributør, der tilbyder tv-løsninger af høj kvalitet via både satellit og bredbånd til over en million kunder i Sverige, Norge, Danmark og Finland. Virksomheden blev grundlagt i maj 2020 efter en fusion af Canal Digital og Viasat Consumer. Det nye selskab har hovedkontor i Stockholm og Oslo, administrerende direktør er Bjørn Ivar Moen. Virksomheden ejes 50/50 af Telenor Group og NENT Group.

Kontakt

Maja Wikman Ulrich

Maja Wikman Ulrich

Pressekontakt Kommunikationschef +46736992665

Velkommen til Allente!

Allente er en nordisk TV-distributør, der tilbyder TV- og streamingløsninger af høj kvalitet via streaming og satellit, til 1 million kunder i Danmark, Sverige, Norge og Finland. Virksomheden blev grundlagt 5. maj 2020, som en fusion mellem Canal Digital og Viasat Consumer, har hovedkontor i Oslo og Stockholm og ledes midlertidig af Mahmoud Mustapha. Virksomheden er ejet 50/50 af Telenor Group og Viaplay Group.

Allente

Strandlodsvej 30, 1.
2300 København

Besøg vores andre nyhedsrum