Gå til indhold
"Deep Dive Australia", Love Nature
"Deep Dive Australia", Love Nature

Pressemeddelelse -

Allente lancerer nu populær naturkanal i hele Norden

Allente lancerer naturkanalen og streamingtjenesten ’Love Nature’ i sine nordiske markeder. Love Nature, som er kendt for sine højkvalitets dyre- og naturprogrammer, bliver nu en del af underholdningsudbuddet hos Allente.

Love Nature lanceres i Danmark, Sverige, Norge og Finland på alle Allentes platforme – herunder til parabol-, fiber-tv- og streamingkunder. Først kommer kanalen, som lanceres i dag, og inden længe vil streamingtjenesten også være tilgængelig.

”Love Nature bliver startskuddet til nyt, spændende indhold, som vi kommer til at lancere i løbet af året. Vi ved, hvor meget vores kunder værdsætter højkvalitets dyre- og naturprogrammer, og Love Natures udbud er en perfekt tilføjelse til alle os, der ønsker at rejse til fjerne og fascinerende steder, både i den virkelig verden og i fantasien,” siger Michael Bärlin, Chief Content Officer hos Allente.

"Samarbejdet med Allente - som en af de største broadcasting-platforme i Norden - er en vigtig milepæl for Love Natures vækst i Europa. Der er en enorm efterspørgsel på dyre- og naturprogrammer i de nordiske lande, og vi ser frem til at lade Allentes engagerede publikum få del i vores udvalg af prisvindende serier og dokumentarer," siger Chiara McKee, VP, EMEA, hos Love Nature.

Love Natures udvalg vil blive tilpasset til hvert marked og inkluderer blandt andet følgende højdepunkter:

Gladiators en serie, der skildrer livsafgørende kampe mellem dyrelivets største rivaler, herunder i Australiens Outback, Serengeti, Klippige Bjerge og regnskoven.

Deep Dive Australia med tv-personligheden og naturbiologen Lizzie Daly, der tager seerne med på en rejse gennem Australien med dybdegående indblik i kontinentets marine liv.

Secrets of the Enchanted Forests et fascinerende kig ind i skovens økosystem om forholdet mellem verdens forskellige skove og deres dyreliv.

Deep in the Heart en specialproduktion der sætter fokus på Texas' unikke landskab og dyreliv, fortalt af Texas-fødte stjerne Matthew McConaughey.

Emner


Om Love Nature

Love Nature, med hovedkvarter i Washington D.C. og kontorer i Los Angeles, London og Toronto, er et globalt naturhistorisk premiumbrand, der leverer højkvalitets og fascinerende fortællinger om vilde dyr og natur på alle sine platforme. Love Nature er hjemsted for prisvindende naturhistoriske serier og dokumentarer. Den er tilgængelig på de bedste betalings-tv-platforme og streamingtjenester rundt om i verden. Mere information på lovenature.com.

Om Allente

Allente er en nordisk TV-distributør, der tilbyder TV-løsninger af høj kvalitet via satellit og streaming, til 1 million kunder i Danmark, Sverige, Norge og Finland. Virksomheden blev grundlagt 5. maj 2020, som en fusion mellem Canal Digital og Viasat Consumer, har hovedkontor i Oslo og Stockholm og ledes af Jonas Gustafsson. Virksomheden er ejet 50/50 af Telenor Group og Viaplay Group.

Kontakt

Maja Wikman Ulrich

Maja Wikman Ulrich

Pressekontakt Kommunikationschef +46736992665

Velkommen til Allente!

Allente er en nordisk TV-distributør, der tilbyder TV- og streamingløsninger af høj kvalitet via streaming og satellit, til 1 million kunder i Danmark, Sverige, Norge og Finland. Virksomheden blev grundlagt 5. maj 2020, som en fusion mellem Canal Digital og Viasat Consumer, har hovedkontor i Oslo og Stockholm og ledes midlertidig af Mahmoud Mustapha. Virksomheden er ejet 50/50 af Telenor Group og Viaplay Group.

Allente

Strandlodsvej 30, 1.
2300 København

Besøg vores andre nyhedsrum