Pressemeddelelse -
Ny, stor Aldi åbner på ny adresse i Nyborg d. 15. oktober
Fredag d. 15. oktober åbner Aldi en ny butik på Vestergade 41 i Nyborg. Den nye butik erstatter den gamle Aldi på Vestergade 35E, men er markant større, lysere og bedre indrettet i tråd med Aldis nye butikskoncept. Åbningen fejres med besøg af borgmester, Kenneth Muhs, samt gratis croissanter, goodiebags, særtilbud og en helt speciel konkurrence med mulighed for at tømme butikken på to minutter.
Dagligvarekæden Aldi er i gang med at bygge nye butikker i hele landet under overskriften ’Det nye Aldi’. Den nyeste butik på Vestergade 41 i Nyborg er et pragteksempel på dette. Placeringen er kun et stenkast fra den gamle Aldi på Vestergade 35, men med den nye adresse på hjørnet af Vestergade og Ladedamsvej bliver butikken mere synlig, og man vil kunne køre ind fra både Vestergade og Nydamsvej.
Butikschef, Pierre Top, glæder sig til åbningen og til at byde kunderne indenfor i de nye lokaler:
”Kunderne kan se frem til en moderne og flot butik, hvor de vil blive taget godt imod af de velkendte medarbejdere fra den gamle butik. Vi glæder os virkelig til at have vores faste arbejdsgang her på Vestergade 41 og tage imod kunderne i de nye, lyse og mere rumlige butiksrammer.”
Ny indretning med fokus på friskhed
Selvom den nye Aldi-butik blot flytter 50 meter længere op ad Vestergade, vil der ikke være mange ligheder at finde med den gamle butik.
”Det første, kunderne møder i den nye butik, er afdelingen med frisk frugt og grønt, som understreger vores fokus på altid at have friske varer i det nye Aldi. Derudover gør den flotte belysning og de store, brede gange det til intet mindre end en fornøjelse at handle i butikken,” fortæller Distriktschef i Aldi Naci Okan Demir.
Den nye butik har også fået solceller på taget, som leverer grøn strøm til butikken. På solrige dage kan solcelleanlægget producere mere strøm, end butikken selv forbruger, men den overskydende strøm går naturligvis ikke til spilde. Solcelleanlægget leverer nemlig også strøm til to elladestandere på parkeringspladsen, som kunderne kan benytte, mens de handler.
Åbningsfest med gratis goodiebags og konkurrence
Vil man være en af de første til at besøge den nye Aldi på Vestergade 41, er butikken åben fra fredag d. 15. oktober kl. 8:00. Og som altid, når Aldi slår dørene op til en ny butik, vil åbningsdagen være en festdag.
Fra 7:30 er der gratis, friskbagte croissanter til de morgenfriske, og de første 100 kunder, som handler i butikken, får en gratis goodiebag med hjem. Ved åbningen får butikken også besøg af borgmester Kenneth Muhs (V).
I tre uger efter åbningsdagen vil der desuden være særlige åbningstilbud i butikken, og alle kunder kan deltage i en stor bon-konkurrence. Hver uge trækkes en vinder, som får to minutter til at fylde en indkøbsvogn med alt, hvad hjertet begærer helt uden at slippe en krone. For at deltage i konkurrencen skal man skrive navn og telefonnummer på sin bon og lægge den i konkurrence-kassen ved udgangen.
Fakta om ALDI i Nyborg
Adresse: Vestergade 41, 5800 Nyborg
Åbningstider: 8-21
Størrelse: 1200 m2 med 75 parkeringspladser og to elladestandere
Emner
- Detailhandel
Kategorier
- aldi
- indkøbsoplevelse
- butiksåbning
- nyåbning
- ny butik
Regions
- Syddanmark
Aldi Danmark åbnede sin første butik i 1977 og var den første discountkæde i Danmark. I dag er der 190 Aldi-butikker over hele landet og ca. 2.800 medarbejdere. Grundtanken i Aldi er at tilbyde et nøje udvalgt sortiment af dagligvarer i god kvalitet til den lavest mulige pris. For at styrke Aldi’s position i Danmark og imødekomme kundens behov i dag og i fremtiden har Aldi Danmark siden 2018 arbejdet målrettet på at modernisere og udvide butiksnettet samt tilpasse varesortimentet med bl.a. flere kendte brands kombineret med stærke private label produkter og et større fokus på bæredygtighed og økologi. Aldi Danmarks fortsatte udvikling og vækst bygger på et solidt fundament i Aldi Nord gruppen, som er repræsenteret i ni europæiske lande og beskæftiger flere end 86.000 ansatte.