Pressemeddelelse -

Aldi fejrer fødselsdag med specialbrygget øko-øl

I anledningen af Aldis 44 års fødselsdag lancerer dagligvarekæden en specialbrygget fødselsdagsøl i samarbejde med Skanderborg Bryghus. Den særlige øl er meget passende en classic og har fået navnet Humleby Classic no. 44. Øllen er en økologisk limited edition udgave i Aldis egne serie af Humleby specialøl. Den er på hylderne i Aldis butikker i hele landet fra d. 15. oktober.

44 år i Danmark 
Den første Aldi-butik åbnede i november 1977 på Hundige Strandvej 192 i Greve, og med den var den første discountkæde i Danmark født. I dag har Aldi 186 butikker fordelt over hele landet og er i gang med en storstilet transformation mod 'det nye Aldi' – med større og moderne butikker, bæredygtige tiltag og et opdateret sortiment med blandt andet flere danske og økologiske varer.

Humleby Classic no. 44 er et godt eksempel på netop det; en økologisk og danskproduceret øl, som er udviklet og brygget af Skanderborg Bryghus specielt til Aldi i anledning af kædens 44 års fødselsdag. Og selvom der på Aldis hylder også findes en Humleby Classic 0,33L på dåse, er det ikke den samme øl. Fødselsdagsøllen er en limited edition, 0,50L og på flaske.

Økologisk specialøl fra Skanderborg Bryghus
Humleby Classic no. 44 er brygget i begrænset oplag og fås til kun 10 kroner, når fødselsdagsfesten løber af stablen fra fredag d. 15. oktober og så længe lager haves – kun i Aldi. Øllen beskrives som ’mild og rund med en let bitterhed og en fyldig maltsmag’.

„På Skanderborg Bryghus sætter vi stor pris på samarbejdet med North Retail og Aldi. Vi har med Humleby fødselsdagsøllen ønsket at lave en classic pilsner med en fin humlebitterhed og en behagelig, fyldig maltsmag. Vi har brygget med Saaz humle samt Vienna og Caramunich malt for at opnå en øl med den helt rigtige balance“ fortæller Peter Schrøder, Brygmester på Skanderborg Bryghus.

Dennis Friis Mathorne, indskøbschef for drikkevarer i Aldi, er også glad for samarbejdet med Skanderborg Bryghus:

„Vi er meget spændte på, hvordan vores nye fødselsdagsøl vil blive taget i mod. Vi har aldrig lavet noget lignende før, men vi er meget stolte af resultatet, og hvis salget går godt, er det ikke utænkeligt, at vi kan finde på at lave flere specialøl til særlige lejligheder,“ fortæller Dennis Friis Mathorne.

Er man ikke til „classic“, findes også en Brown Ale, en IPA og en Stout fra Hymlby i Aldis faste sortiment.

Udover den særlige fødselsdagsøl byder Aldi også på ekstra skarpe tilbud i anledning af fødselsdagen. Og sammen med Bravo Tours har Aldi stablet en fantastisk fødselsdagskonkurrence på benene. Alle kunder kan med sin bon være med i konkurrencen om et rejsegavekort til en værdi af 30.000 kr. i perioden 15. oktober - 4. november. Læs mere om konkurrencen på aldi.dk

Fakta om Humleby Classic no. 44 – limited edition fødselsdagsøl fra ALDI

  • Brygget af: Skanderborg Bryghus
  • Økologisk classic pilsner, mild og rund med let bitterhed og fyldig maltsmag
  • Alkoholindhold: 4,8% vol.
  • Pris: 10 kr. + pant, 0,50L
  • Salgsperiode: Fra 15. oktober og så længe lager haves (begrænset mængde)

Emner

  • Detailhandel

Kategorier

  • aldi
  • fødselsdag
  • produkt

Aldi Danmark åbnede sin første butik i 1977 og var den første discountkæde i Danmark. I dag er der 190 Aldi-butikker over hele landet og ca. 2.800 medarbejdere. Grundtanken i Aldi er at tilbyde et nøje udvalgt sortiment af dagligvarer i god kvalitet til den lavest mulige pris. For at styrke Aldi’s position i Danmark og imødekomme kundens behov i dag og i fremtiden har Aldi Danmark siden 2018 arbejdet målrettet på at modernisere og udvide butiksnettet samt tilpasse varesortimentet med bl.a. flere kendte brands kombineret med stærke private label produkter og et større fokus på bæredygtighed og økologi. Aldi Danmarks fortsatte udvikling og vækst bygger på et solidt fundament i Aldi Nord gruppen, som er repræsenteret i ni europæiske lande og beskæftiger flere end 86.000 ansatte.

Kontakt

Louise Wendelbo

Pressekontakt Kommunikationschef PR- og Kommunikation +45 28 44 77 56
Media Content Panel
Humleby Classic no. 44_Fødselsdagsøl fra ALDI.png
Licens:
Brug i medier
Download
Media Content Panel
Aldi_Fødselsdagsøl_2021_u. baggrund.png
Licens:
Brug i medier
Download
Media Content Panel
Aldi_Fødselsdagsøl_2021.jpg
Licens:
Brug i medier
Download