Pressemeddelelse -
Aldi åbner midlertidig butik i Brørup den 18. februar
Dagligvarekæden Aldi er i fuld gang med at åbne store, flotte butikker i hele landet som et led i rejsen mod ”Det nye Aldi”. I efteråret 2022 bliver det Brørups tur til at få en af de nye, attraktive butikker til byen. Brørups oprindelige Aldi-butik har sidste åbningsdag mandag den 24. januar, og indtil den nye butik står klar, kommer Aldis kunder ikke til at mangle sit vante indkøbssted. Fredag den 18. februar åbner Aldi nemlig en midlertidig butik kun 600 meter fra den oprindelige.
Brørups gamle Aldi-butik på Nørregade 77 har sidste åbningsdag mandag den 24. januar og mindre end en måned efter, åbner en midlertidig Aldi-butik på 1200 kvm kun 600 meter længere nede ad gaden i nummer 100, hvor møbelbutikken Idé Møbler plejede at holde til. Den midlertidige butik rummer også et 200 kvm stort outlet, hvor kunderne kan gøre sig et ekstraordinært godt køb af varer fra Aldis populære spotvarekategori.
Det glæder salgschef i Aldi Bo Otzen at kunne tilbyde Aldis kunder en midlertidig butik, mens den nye Aldi bygges.
”Det er vigtigt for os, at kunderne kan få deres sædvanlige Aldi-varer i byggeperioden. I vores midlertidige butik vil de møde Aldi, som de kender os med vores dygtige og imødekommende personale. Kunderne kan tilmed også shoppe i outlet-afdelingen, der kommer til at indeholde spændende nonfood-produkter som boligartikler, legetøj og tekstiler til ekstra nedsatte priser.”
Ved den midlertidige Aldi-butik i Idé Møblers gamle lokaler kan kunderne benytte 10 parkeringspladser lige ved hovedindgangen eller de mange parkeringspladser i forlængelse af bygningen bagtil.
Ny attraktiv butik klar til efteråret
I efteråret 2022 slår Aldi dørene op til den spritnye butik med moderne indretning, store facadevinduer, brede gange, flot frugt- og grøntafdeling samt nybagt bake-off tre gange dagligt. Butikken får desuden solceller på taget, som leverer grøn strøm til butikken og parkeringspladsens ladestandere.
Aldi påbegynder nedrivningen af Brørups oprindelige Aldi-butik og to nærved liggende huse den 1. februar 2022 og forventer at starte byggeprocessen af den nye butik den 1. marts. Den nye Aldi vil endvidere få 70 store parkeringspladser med to handicapvenlige pladser, to familiepladser samt ladestandere til elbiler.
For yderligere information:
Signe Kamper Kankelborg, pressechef i ALDI Danmark: presse@aldi.dk
Emner
- Detailhandel
Kategorier
- indkøbsoplevelse
- kvalitet
- ny butik
- butiksåbning
- nyåbning
- aldi
- det nye aldi
Aldi Danmark åbnede sin første butik i 1977 og var den første discountkæde i Danmark. I dag er der 189 Aldi-butikker over hele landet og ca. 2.800 medarbejdere. Grundtanken i Aldi er at tilbyde et nøje udvalgt sortiment af dagligvarer i god kvalitet til den lavest mulige pris. For at styrke Aldi’s position i Danmark og imødekomme kundens behov i dag og i fremtiden har Aldi Danmark siden 2018 arbejdet målrettet på at modernisere og udvide butiksnettet samt tilpasse varesortimentet med bl.a. flere kendte brands kombineret med stærke private label produkter og et større fokus på bæredygtighed og økologi. Aldi Danmarks fortsatte udvikling og vækst bygger på et solidt fundament i Aldi Nord gruppen, som er repræsenteret i ni europæiske lande og beskæftiger flere and 77.000 ansatte.