Pressemeddelelse -

7.000 nye kunder til 3 og OiSTER i tredje kvartal

Teleselskabet 3 og OiSTER fik 7.000 nye kunder i tredje kvartal af 2020, hvilket bringer den samlede kundebase op på 1.457.000. Kvartalsregnskabet bærer dog fortsat præg af coronakrisen med lavere vækst end forventet.

Teleselskabet 3 kan i dag præsentere regnskab for tredje kvartal 2020. Her fremgår det, at 3 og søsterselskabet OiSTER fra 1. juli til 30. september kunne byde 7.000 nye kunder velkomne, så den samlede kundebase i dag er på 1.457.000. Ligesom i andet kvartal er coronakrisen dog tydelig at spore i dagens regnskab, der byder på lavere vækst end forventet.

”2020 bliver ikke det år, vi havde forestillet os. Vi havde høje ambitioner og planer om at nå vores målsætning om 1,5 millioner kunder, men det har coronakrisen foreløbig sat en stopper for. Vi mærker fortsat usikkerheden blandt især de private forbrugere, som bl.a. kommer til udtryk ved færre besøgende i vores butikker. Til gengæld mærker vi også et behov for vores produkter, bl.a. mobilt bredbånd, og en meget høj kundetilfredshed, som er helt afgørende for, at vi trods alt er lykkedes med at vokse i endnu et udfordrende kvartal,” siger Morten Christiansen, CEO for 3 Skandinavien.

September viste gode takter

I tredje kvartal af 2020 omsatte 3 for 666 mio. kr., hvoraf de 461 mio. kom fra serviceomsætningen. Driftsresultatet endte på 214 mio. kr. (inkl. IFRS 16-effekten), hvilket er et fald på 14 mio. sammenlignet med tredje kvartal af 2019. Dog viste kvartalets sidste måned gode takter, som giver anledning til optimisme hos 3:

”Vores erhvervsforretning har i september måned indgået aftaler med flere store danske virksomheder, som betyder, at de er tilbage på niveau for året. Samtidig har vi i privatforretningen efter sommerferien lanceret nye tiltag, bl.a. genbrugskonceptet ’Byt til nyt’ og et nyt mobilabonnement med underholdning, som også klarer sig godt. Vi sidder ikke på hænderne og venter på, at krisen er overstået. Tværtimod bruger vi den som anledning til at gentænke dele af vores forretning, så vi kommer styrket ud på den anden side,” siger Morten Christiansen fra 3.

Nøgletal fra 3’s opgørelse af kundebasen i tredje kvartal af 2020 (1. juli til 30. september)[1]

  • Nye kunder: 7.000
  • Samlet kundebase: 1.457.000
  • Omsætning: 666 mio. kr.
  • Serviceomsætning: 461 mio. kr.
  • Driftsresultat før afskrivninger (EBITDA inkl. IFRS 16): 214 mio. kr.

Investor AB's rapport findes her: https://www.investorab.com/investors-media/reports-presentations/

Direkte link til rapporten: https://vp053.alertir.com/afw/files/press/investor/202010190491-1.pdf

[1] Disse tal vil indgå i 3 Danmarks årsregnskab for 2020 og rapportering til de danske myndigheder. Bemærk, at kundetallene afviger fra det regnskab, som 3’s ene ejer Investor AB i Sverige offentliggør i dag. Der er forskel på de to opgørelser, da Investor AB opgør antallet af kunder på en anderledes måde, end 3 gør i Danmark. Forskellen ligger i, hvornår en kunde kategoriseres som aktiv og dermed skal tælles med. På den baggrund anbefaler vi, at danske medier, analytikere mv. tager udgangspunkt i nærværende udmelding fra 3.

Related links

Emner

  • Data, Telekommunikation, IT

Kategorier

  • regnskaber

3 tilbyder mobiltelefoni og dataforbindelser via 3G, 4G og 4G+ mobilnetværk. 3’s kunder er flittige brugere af data på mobilen og har i en årrække haft det største dataforbrug i Danmark. Med et tilbud om fri roaming i 66 lande via konceptet 3LikeHome ønsker 3 at være det foretrukne teleselskab for rejselystne danskere. 3 i Danmark er en del af 3 Group, som er repræsenteret i Italien, Østrig, England, Irland, HongKong, Indonesien og Sverige. 3 ejes af CK Hutchison Holdings Limited (60%) og Investor  AB (40%). Læs mere om 3 Group på www.three.com og om 3 på www.3.dk

Kontakt

3's pressetelefon

Pressekontakt 31 200 202

Kundeservice

Pressekontakt 70 313 313

Relateret materiale

3 og OiSTER vokser trods krisen

Teleselskabet 3 og OiSTER nærmer sig målsætningen på 1,5 millioner kunder. Trods coronakrisen steg antallet af kunder i andet kvartal med 6.000, hvilket bringer den samlede kundebase op på 1.450.000. Dagens kvartalsregnskab bærer dog præg af to måneders nedlukning af selskabets 15 storcenterbutikker.

Flere danskere vælger 3 og OiSTER

Antallet af kunder hos teleselskabet 3 og OiSTER steg med 21.000 i første kvartal af 2020. 3 havde således pr. 1. april en samlet kundebase på 1.444.000 og er ikke langt fra målsætningen på 1,5 millioner kunder. Men coronakrisen satte allerede sine spor i selskabets resultat for første kvartal.

3 vækster trods coronakrisen

Trods coronakrisen øgede teleselskabet 3 og søsterselskabet OiSTER i fjerde kvartal af 2020 kundebasen med 6.000, hvilket bringer den samlede kundetilvækst i 2020 op på 40.000. Dermed var 3’s kundebase ved udgangen af året 1.463.000.

8.000 nye kunder til 3 i første kvartal 2021

Kundetilvæksten fortsætter for teleselskabet 3 og søsterselskabet OiSTER, der i første kvartal af 2021 kunne byde 8.000 nye kunder velkommen. Med en samlet kundebase på 1.471.000 nærmer 3 sig sin målsætning om 1,5 millioner glade kunder.