Pressemeddelelse -

Bookmaker: Her er Ståles afløser

Ifølge den danske bookmaker Bet25 er den tidligere FCK-spiller og nuværende Ajax-assistent Christian Poulsen favorit til at overtage posten som FCK’s nye cheftræner.

Christian Poulsen kommer til at indtage det ledige trænersæde i FCK efter lørdagens overraskende fyring af Ståle Solbakken.

Det spår den danske bookmaker Bet25, der har den tidligere FCK- og landsholdsprofil som favorit til odds 2.50 til at blive den næste permanente cheftræner for hovedstadsklubben.

Christian Poulsen fungerer lige nu som assistenttræner i Ajax, men ifølge Morten Olsen, oddschef hos Bet25, er det oplagt, at han kvitter Holland for at vende hjem til FCK, som han repræsenterede over to omgange som spiller.

- Siden fyringen af Ståle Solbakken har FCK’s ledelse understreget, at den nye cheftræner ikke skal revolutionere klubben, men sørge for at føre FCK-dna’en videre. Med sin fortid i FCK er Christian Poulsen garant for dette, samtidig med at han kan bringe nye idéer og inspiration fra en europæisk storklub som Ajax ind i klubben, siger Morten Olsen.

Overtager Christian Poulsen tøjlerne i FCK, vil det være hans første cheftrænerjob efter kun lidt mere end ét år som assistenttræner i Ajax. Noget af en ilddåb vil nogle måske mene, men det behøver ikke være en ulempe, mener Morten Olsen.

- Christian Poulsen har spillet på flere af Europas fineste fodboldadresser som spiller og har været en no nonsense-type med en ekstrem stor vindermentalitet. Han har været vant til at skulle præstere, og vi ser generelt, at cheftrænere bliver yngre og yngre. Kan Christian Poulsen få spillertruppen til at tro på sine idéer, kan han og FCK være et perfekt match, slutter Morten Olsen.

Du kan se alle odds på FCK’s næste permanente cheftræner på Bet25.dk.   

Emner

  • Sport

Kategorier

  • bet25
  • 25syv

25syv er et dansk spilselskab, der består af fire spilbrands; Bet25 (sportsbetting), Rød25 (online casino), Derby25 (hestevæddeløb) og CasinoGo (mobil casino). 25syv A/S har dansk spillelicens udstedt af Spillemyndigheden den 1. marts 2014 og har hovedkontor i Silkeborg, men beskæftiger over 50 medarbejdere fordelt på fire forskellige lande. 25syv A/S er 100% ejet af Ecosys A/S, som er ejet af svenske ATG (Ab Trav och Galopp).

Kontakt

Alan Nørgaard

Pressekontakt PR & Brand Manager +4526336047