Hvordan får vi reduceret energiforbruget med 35% i bygninger inden 2050?

Med den danske regerings målsætning om, at Danmark skal være et lavemissionssamfund i 2050, signaleres det klart, at man har tænkt sig at leve op til EU-landenes mål om at mindske risikoen for uoverskuelige klimaændringer og derfor må reducere udledningen af drivhusgasser markant.

På DI Energis årsmøde den 30. april blev en række energipolitiske temaer berørt. Der var bred enighed om, at vi må renovere vores bygninger, så de bliver energieffektive, og dernæst sikre, at den energi, der bruges, komme fra vedvarende energikilder.

Den politiske dagsorden er altså i orden, men det kniber med at få fundet økonomiske ressourcer til at igangsætte renoveringsprojekter både i det offentlige og i den private sektor.

Alene på folkeskoleområdet vurderes vedligeholdelsesefterslæbet at være på godt DKK 5 mia. Der er problemer med indeklimaet, dårligt luftskifte, svingende temperaturforhold og dårligt lydniveau, hvilket er symptomer på, at undervisningslokaler trænger til renovering. Da en stor del af de danske skolebygninger er fra 60´erne og 70´erne, og alligevel har behov for omfattende renovering, er potentialet for energibesparelser stort.

Hertil kommer et stort ønske om etablering af nye læringsrum. Disse rum kunne for eksempel fremkomme ved etablering af en ny klimaskærm udenfor den eksisterende facade. Med gode energirigtige løsninger på denne problemstilling ville man kunne skabe et nyt aktivitetsrum, og dermed optimere rammerne for heldagsskolen.

Ser vi på den private bygningsmasse, så findes der bl.a. i regeringens Energirenoveringsstrategi opgørelser over vedligeholdelsesefterslæbet, for bygninger opført i perioden frem til 1990. Disse viser klart, at der vil kunne opnås store energibesparelser ved efterisolering og opgradering af facadeløsninger.

Beslutningen for mange afhænger bl.a. af prioritering af økonomiske ressourcer, hvordan driften af ejendommen påvirkes på lang sigt samt generel vilje til at formindske sit energiforbrug og udledning af CO₂. Heldigvis er mange begyndt at se muligheder for gevinst ved at vedligeholde sin ejendom, både i forhold til at fastholde værdien og at nedbringe CO₂-udledningen. Endnu bliver værdien af den trivsel, der skabes blandt medarbejdere, skoleelever og beboere i bygninger med et godt indeklima, ikke omregnet til hårde økonomiske nøgletal – men talrige undersøgelser peger i samme retning: Trivsel og velvære er lig med øget produktivitet, bedre indlæring og større sundhed.

Der findes ikke en facitliste på, hvordan vi skal nå i mål med regeringens målsætning om at blive uafhængig af fossile brændstoffer i 2050. Men hvis alle parter yder en indsats, så kan vi opnå et fokus, der kan skabe helhedsløsninger og styrke den position Danmark har i dag, som storeksportør af energiløsninger og som det gode eksempel i Europa.