PORTEN TIL ”SKJOLDUNGERNES KONGSGÅRD” I LEJRE FUNDET

ROMUs arkæologer har i samarbejde med Nationalmuseet fundet åbningen i det palisadeanlæg, der omkransede Gl. Lejres imponerende kongehal under optakten til og i vikingetiden. Placeringen af den cirka seks meter brede indgang understreger, at kongehallen som bygningsværk var en magtdemonstration.

Det var egentlig en ganske kortvarig arkæologisk indsats i forbindelse med det store forskningsprojekt ”Viking Dynasties”; en målrettet nålestiksudgravning af den palisade, der har omkranset de mægtige kongehaller gennem yngre jernalder og vikingetid ved det, der i dag er landsbyen Gl. Lejre. Men selv om udgravningen var kortvarig, skulle den vise sig at være udbytterig.

Palisaden (et kraftigt stolpehegn) var i forvejen afdækket flere steder i forbindelse med tidligere undersøgelser, men dels manglede man at få styr på dele af palisadens forløb, dels var det hidtil ikke lykkedes at finde en indgang. Det lykkedes endelig for nylig.

- Det har stor betydning at finde åbningen i palisaden, når man skal forstå, hvordan området og kongehallerne har fremstået, da de var i brug. Men det er ikke så nemt at se, da der ikke er noget tilbage af det oprindelige træ, der har stået på stedet – det vi kigger efter er små nuanceforskelle i jordlagene. Så det er virkelig dejligt, at det lykkedes at finde indgangen, og at vi nu har styr på hele palisaden, inden vi er nødt til at dække hullerne til igen og lukke udgravningen, fortæller arkæolog Julie Nielsen, som er ROMUs daglige leder for udgravningen.

En magtdemonstration

Åbningen viste sig at være placeret i den østlige side af palisaden, ned mod den nuværende Gl. Lejre landsby, i en lavning i landskabet. Og netop den lavtliggende placering understreger, at her er der tale om indgangen til magtens centrum.

- Man kan betragte det som en slags scenografi, som var med til at iscenesætte kongemagten, forklarer projektforsker ved Nationalmuseet Tom Christensen, som har stået bag arkæologiske udgravninger i Lejre gennem tre årtier. - Vi vidste i forvejen, at kongehallen var placeret ikke bare på en bakketop, men også hævet yderligere op på et kunstigt plateau. Nu ved vi også, at indgangen, der har været flankeret af særligt kraftige stolper, var placeret på det laveste punkt i området. På den måde har man opnået, at kongehallen har knejset højt over den, der trådte inden for den kraftige palisade. Placeringen af indgangen er endnu en understregning af den magtdemonstration, som hele Lejrekomplekset er et udtryk for.

Men som så ofte før i forskning åbner hvert svar op for nye spørgsmål. Aldrig så snart porten til kongesædet er fundet, før ny undren dukker op. For hvorfor har man valgt at lave en seks meter bred port i en kraftig palisade, som måske har været tænkt som et forsvarsværk? Umiddelbart kunne så bred en åbning virke som en ulempe – så kan der ligge andre motiver end forsvar bag? Og hvordan har den store port været konstrueret og taget sig ud? Alt sammen spørgsmål, som arkæologerne håber at finde svar på i fremtidens forskning.

I samarbejde med Nationalmuseets forskningsprojekt ”Viking Dynasties”

Det er tredje år i træk, at der graves ved det sagnomspundne kongesæde i Gl. Lejre. Udgravningen foretages af ROMUs arkæologer i samarbejde med Nationalmuseets forskningsprojekt ”Viking Dynasties”, der sætter fokus på sammenhængen mellem kongesæderne i Lejre på Sjælland og Uppsala i Mellemsverige i yngre jernalder og vikingetid.

Projektet er blevet til på initiativ og finansieret af KrogagerFonden.

Fakta:

• Moderne arkæologiske udgravninger i Lejre har stået på i perioder siden slutningen af 2. verdenskrig
• Udgravningerne har foreløbig afdækket bl.a.:
  • Tre bopladsområder med i alt syv imponerende halbygninger, der i en periode på over 500 år (500-1000 e.Kr.) har afløst hinanden
  • Palisaden, der omkranser den største kongehal, måler 190 x 150 m, i alt et areal på 25.000 m2
  • Desuden adskillige rige fund af metalgenstande, fortrinsvis jern, bronze og sølv spredt over bopladsområderne, fundet i tæt samarbejde med frivillige detektorførere
• De mange udgravninger har givet en ny forståelse af den bebyggelse, som er den materielle baggrund for historierne om Lejres sagnkonger "Skjoldungerne"
• Netop spændet og samspillet mellem sagnene og den arkæologiske forskning er omdrejningspunktet for udstillingen på Lejre Museum

For yderligere information kan nedenstående medarbejdere fra ROMU kontaktes. 

Projektforsker Tom Christensen, Nationalmuseet, kan kontaktes på tlf. 53 61 15 45 eller mail tom.christensen@natmus.dk