Pressemeddelelse -
Nordsjös innovative app prøvemaler væggene uden et eneste penselstrøg
Det sker stadig oftere, at boligen bliver malet om, og valget af farve er ikke nemt. Visualizer er den første applikation, der viser væggens farve, før der er blevet anskaffet så meget som en dråbe maling. Ved hjælp af augmented-reality-teknologi er applikationen i stand til at visualisere flere hundrede forskellige farver på væggene i det enkelte værelse i realtid. Nu er der kommet en videreudviklet udgave af den prisbelønnede applikation med endnu flere funktioner, der letter kundernes valg af farver.
Undersøgelser viser, at 30 % af alle mennesker har svært ved at forestille sig, hvordan en farve kommer til at se ud derhjemme. 39 % diskuterer farver med familie og venner, før de går til farvehandleren. De ny funktioner i applikationen Nordsjö Visualizer bygger på denne viden.
– I Norden er vi en smule konservative med hensyn til farvevalg, men jeg kan se en tendens til at turde noget mere, når det gælder farvevalg. AkzoNobel bestræber sig altid på at forstå kundernes adfærd og ny tendenser, innovationer og teknologier, så vi holder os forrest i feltet. På den måde kan vi udvikle flere af de værktøjer, produkter og farver, der efterspørges. Visualizer er et værktøj, der giver folk mod på at prøve nye farver ved hurtigt at visualisere slutresultatet, så det kan diskuteres med familie og venner, fortæller Per Nimér, der er designchef i Nordsjö, der er en del af AkzoNobel-koncernen.
Visualizer blev oprindelig lanceret i 2014, og applikationen er blevet downloadet mere end 10 millioner gange. Den nye version er udviklet for at gøre det endnu nemmere og mere inspirerende at sætte kulør på boligen. Den indeholder en række funktioner, der hjælper brugeren med at se, dele og bagefter male væggene i de valgte farver. Visualizer indeholder en forbedret videofunktion, der gør det muligt at anskueliggøre farverne på væggene i det enkelte værelse ved at panorere frit. Applikationen indeholder desuden en teknologi til direkte valg af maling ud fra et fotografi indeholdende en påtænkt farve og derefter få visualiseret farven. Det er ligeledes muligt at dele de virtuelt malede værelser via sociale medier og få tilbagemelding fra familie og venner.
– Valget af farve på væggene er det vigtigste, man kan gøre for at give en bolig karakter. Nu om dage har vi et anderledes syn på vægmaling. Generationen før os fik malet eller tapetseret om, når det var nødvendigt, mens vi i nutiden maler om, når vi har lyst. Moderne teknologi letter valget af farver. Desuden kan applikationer støtte vores kreativitet ved at give os mulighed for at teste og udtrykke os gennem farverne i boligen, fortæller Per Nimér.
Visualizer kan downloades fra iOS App Store eller Google Play ved at søge på "Nordsjö" og "Visualizer".
Se i videoen, hvor nemt det er at anskueliggøre, dele og male med Visualizer-applikationen.
Emner
Nordsjö
Nordsjö varemærket har sine rødder i Nordström & Sjögren AB, som allerede i 1903 startede sin virksomhed. I dag er Nordsjö et af de ledende og mest innovative varemærker i Norden. Vi har stor fokus på at udvikle og fremstille produkter, som er holdbare og bæredygtige for vort miljø og vores ambition er hele tiden at ligge minimum et skridt foran de krav som samfundet og lovgivningen stiller. I vores produktion i Sege, lige udenfor Malmö, som er Nordens største, udvikles og fremstilles maling, lak, spartel og træbeskyttelse til private forbrugere og erhvervsfolk. Nordsjö indgår i AkzoNobel koncernen, som er en af verdens førende globale producenter af maling.
Koncernen
AkzoNobel fremstiller hverdagsprodukter, der gør folks dagligdag både nemmere og mere inspirerende. Som en af verdens førende globale producenter af malings- og coatingsprodukter samt en vigtig producent af specialkemikalier, leverer vi essentielle ingredienser, overfladebeskyttelse og farver til industri og forbrugere over hele verden. Med baggrund i en banebrydende arv og historie er vores innovative produkter og bæredygtige teknologier designet til at imødekomme de stigende krav fra en verden i hastig forandring og samtidig gøre hverdagen lettere. Vores hovedkontor ligger i Amsterdam, Holland, og vi har omkring 45.000 medarbejdere ansat i mere end 80 lande. Vores produktportefølje omfatter bl.a. velkendte varemærker som Nordsjö, Sikkens, Pinotex, Hammerite og JOZO Salt. Stabilt og konsekvent rangeret i toppen som ledende indenfor bæredygtighed er vi dedikeret til at bidrage til byer og lokalsamfund og samtidig skabe en beskyttet, farverig verden, hvor vi er med til at gøre dagligdagen lidt bedre.