Pressemeddelelse -

Søs Fenger giver gratis koncert på Friluftsscenen + interview med Søs Fenger

Søndag den 24. august kl. 19.30 går Søs Fenger med band på Bakkens Friluftsscene

Søs Fenger – en af de bedste vokalister herhjemme og kendt og elsket af de fleste danskere gennem generationer – giver på søndag den 24. august koncert på Bakken. Koncerten foregår på Bakkens Friluftsscene og er ganske gratis.Mon ikke Søs Fenger synger et eller flere af klassiske hits som “Holder Øje Med Dig”, “Inderst Inde” og “Sidste Time”og desuden nogle af de nyere radiohits “Kun Et Liv” og “Er Det Så Forbi”. News-fans håber sikkert, at sange som “Du Er” og “Jeg Elsker dig” også bliver en del af søndagens repertoire.

Fenger debuterede i 1980 med bandet Sweet Intentions, der havde Nanna som forsanger. Den i dag 52-årige Søs Fenger medvirkede i 1982 i dansk Melodi Grand Prix som korsanger på sangen “Marie”, der blev sunget af Jørgen Klubien og Carsten Elmer. Hun fik sit gennembrud med News, som hun kom med i i 1983. Nu kan du opleve hende med band til en helt sikkert uforglemmelig aften.Oplev Søs Fenger på Bakkens Friluftsscene: søndag den 24. august kl. 19.30.


TÆT PÅ SØS FENGER
JEG HAR EN BARNLIG SJÆL

1. Hvad er det bedste ved at være musiker? 

Der er mange dejlige oplevelser forbundet med mit arbejde, bl.a. det at skabe noget smukt sammen med andre på scenen. Hver dag er en ny dag, med et nyt spillested og nye ansigter. Det bliver aldrig kedeligt.

2. Hvad har du mest glædet dig over denne sommer?

Denne sommer har vi spillet rigtig meget, og vi har haft nogle meget smukke og store oplevelser på scenerne rundt om i landet. Og så har jeg glædet mig over de tropiske sommernætter.

3. Hvor går du i byen?

Det er meget forskelligt! Jeg går ikke så meget i byen som før, men jeg synes, der er sjovt i Kødbyen, selvom jeg nok er lidt for gammel. Jeg har vist en gammel, barnlig sjæl.

4. Hvor er du i dit liv om 10 år?

Jeg håber, jeg stadig har min frihed og min nysgerrighed – og glæden ved at udtrykke mig og udføre mit håndværk.

5. Hvad er din yndlingssommerspise?

– Det er rødspætte og samsøkartofler!

6. Du har spillet hele sommeren. Skal du på sen sommerferie?

– Jeg har ikke haft så meget ferie i år, så jeg holder nok først sommerferie til februar. Så tager jeg til L.A. og Hawaii!

7. Hvad hører du selv af musik for tiden?

– Jeg er vild med Ena med Deep Seas, og så har jeg købt Damon Albarns nye “Electric Robots”, som indeholder mange smukke ting.

8. Har du et yndlingssted på Bakken?

– Min søn er jo voksen nu, så jeg er ikke så tit på Bakken. Men jeg elsker det sted, hvor man kan få en god rejemad.

9. Hvad er en god dag for dig?

– En dag, hvor jeg har fået skrevet noget god musik, og så at lave mad til nogle venner derhjemme om aftenen.

10. Hvornår er det sjovest at være musiker?

– Jeg er et ret genert menneske, så i virkeligheden er jeg mest afslappet i øvelokalet, når der ikke er nogen, der kigger på. Men jeg har lært at nyde arbejdet på scenen og samspillet med publikum, og det sjoveste for mig er, når vi improviserer lidt og ikke kører på rutinen. Hver gang vi kommer til et nyt sted, skriver vi en ny sætliste, afstemt efter salens størrelse, om det er trio eller kvintet og efter arrangementets karakter. Alle vores koncerter er vidt forskellige. Det er sjovt og holder os skarpe.

Emner

  • Kunst, kultur, underholdning

Kategorier

  • gratis event

I Dyrehaven, midt i den grønne bøgeskov, ligger Bakken, verdens ældste forlystelsespark. Siden Kirsten Piil opdagede den helbredende kilde for mere end 400 år siden, har Bakken tiltrukket millioner af sommerglade gæster fra nær og fjern. I dag er Bakken den anden mest besøgte attraktion i Danmark med flere end 33 kørende forlystelser, spil, revy og et væld af spisesteder, der stadig drives af dedikerede teltholdere samt deres familier. Besøgende betaler ikke for entré, ej heller for de mange gratis udendørs koncerter, for Pjerrots klassiske forestillinger eller for den gadegøgl, der altsammen er med at til skabe en stemning af folkelighed, tradition og fornyelse på Dyrehavsbakken.


Sæson 2016:
17. marts - 30. august 2016I 2016 ruller Bakken et enestående event-program ud med gratis koncerter på Friluftsscenen med nogle af Danmarks pt. største musiknavne, tirsdags-koncerter, børnenes stjerner fra MGP 2016 og Ramasjang, foruden det populære Mester Jakel-teater, den altid krammeglade Kalle Kronhjort og børneunderholdning ved Pjerrots hus. Som sædvanlig er der nye forestillinger i Cirkusrevyen og i Bakkens Hvile samt nye oplevelser af mad, skuespil og sceneri i Korsbæk på Bakken.

Se hele event-programmet her