Pressemeddelelse -

Solide it-profiler bliver første nye beboere i Dansk Center for Anvendt Kunstig Intelligens

”Vi er alle sammen på en rejse – og den kan ikke tages alene,” sådan lyder det fra den første nye beboer i Dansk Center for Anvendt Kunstig Intelligens (DCAKI). Beboeren hedder 2021.AI og bag står tidligere it-topchef hos Saxo Bank Mikael Munck der er CEO og grundlægger af 2021.AI, hvis partnere tæller tidligere CIO i DSB, Martin Börjesson og Kiran Vas.

2021.AI vil dække det stigende behov for at danske virksomheder hjælpes i gang med kunstig intelligens og den praktiske implementering i deres produktion.

”Det at være i DCAKI vil give os inspiration, da vi kommer ind og taler med en række organisationer og virksomheder, der alle har forskellige processer og udfordringer, der kan optimeres ved hjælp af kunstig intelligens. Vi forventer også at der naturligt vil opstå et samarbejde i centret, hvor vi bruger hinanden, der hvor vi er bedst, siger Mikael Munck.

For 2021.AI er det vigtigt at være en del af et fagligt miljø omkring kunstig intelligens og være med til at påvirke miljøet for udvikling af data science og machine learning.

Centret er ideel til udveksling og sparring af ideer og mulighed for at dele data. Vi forventer at møde nogle af de mest ambitiøse organisationer på det her område, som vi gerne vilhave en dialog med,” siger Mikael Munck.

Dansk Center for Anvendt Kunstig Intelligens arbejder horisontalt med den samme metode. Det betyder, at det er den samme algoritme der tages i brug, til at løse samfundsudfordringer som f.eks. trafik, beskæftigelse eller bæredygtigt byggeri.

”Det rammer ind i vores måde at tænke forretning på,” siger Mikael Munck, ”vores teknologi-platform er horisontal, men kan udnyttes mere specifikt i vertikaler, 2021.AI leverer rådgivning, teknologi, og data sciences kompetencer, som kombineret med virksomhederne egne dybe brancheekspertise er modellen for et samarbejde om gode use cases,” siger han og fortsætter, ”min vurdering er, at efterspørgslen vil være stor efter vores samlede løsninger. Helt fra, at virksomhederne skal få en ambition eller ide om, hvordan de kan bruge kunstig intelligens, til den praktiske implementering af machine learning og data sciences i produktionsystemer – det er den rejse vi vil hjælpe virksomhederne med.

Flemming Adsersen, COO i DCAKI, ser frem til at den nye beboer rykker ind.

”Det er spændende at have 2021.AI med ombord ud fra en scale betragtning. Der er mange gode ideer ude i virksomhederne, men ideerne kommer ikke ud i produktionen. 2021.AI giver virksomhederne viden om, hvordan de kan bruge kunstig intelligens, der leverer reel forretnings-mæssig værdi,” siger han.

Mikael Munck forventer, at de ved at bosætte sig i DCAKI direkte kan bruge det de lærer på centret og være sammen med andre i deres udvikling - både som organisation men også i deres teknologi.

Fysisk kommer Mikael Munck stadig til at sidde på 2021.AI’s hovedkontor på Østerbro, og lader indledningsvis to af sine dataloger flytte ind på Dansk Center for Anvendt Kunstig Intelligens den 1. september 2017, men centret vil løbende også blive brugt af 2021.AI til en række andre formål

For mere information kontakt:

Mikael Munck, CEO og founder af 2021.AI, + 45 5159 5050, mmu@2021.ai

Flemming Adsersen, Alexandra Instituttet, COO for Dansk Center for Anvendt Kunstig Intelligens, +45 24 82 90 60,flemming.adsersen@alexandra.dk

Anders Kofod-Petersen, Vicedirektør, professor i kunstig intelligens, Alexandra Instituttet, +45 41 15 12 48,anders@alexandra.dk

Emner

  • Videnskab, teknik

100 specialister samlet under ét tag

Alexandra Instituttet er en almennyttig virksomhed, der arbejder med forskningsbaseret it-innovation. Sammen med offentlige og private virksomheder udvikler vi avancerede og innovative it-løsninger, der skaber vækst, effektive og sikre løsninger, samt nyskabende brugsoplevelser. Digitalisering er et væsentligt redskab til at opnå vækst og velfærd i samfundet. Med vores viden om software, interaktionsteknologi, mobile platforme, udviklingsmetoder, UX og samspillet mellem bruger, teknologi og forretning hjælper vi offentlige og private virksomheder med at udvikle innovative, it-baserede produkter og services – og med at opnå nye forretningsmæssige gevinster. Det giver vores samarbejdspartnere flere års forspring i forhold til deres konkurrenter.

Alexandra Instituttet har ca. 100 medarbejdere med forskellige baggrunde, der spænder over dataloger, arkitekter, antropologer, ingeniører, designere, forretningsudviklere mv. Vores tværfaglighed er en styrke, som vi udnytter til at skabe innovative løsninger for vores kunder og samarbejdspartnere baseret på en dyb forståelse af den brugsmæssige og forretningsmæssige kontekst. Vi er en del af det danske innovationssystem og er et af Danmarks otte GTS-institutter (Godkendt Teknologisk Service). Det betyder, at vi er godkendt af uddannelses- og forskningsministeren som et institut, der kan omsætte forskning til værdi.

Relateret materiale