Pressmeddelande -

Danmark – Europas vejviser når det gælder patientrettigheder och information.

København den 13. juni 2008

Danmark - Europas vejviser når det gælder patientrettigheder och information.

Danmark er kåret som EU-mester i patient- og sundhedsinformation. Derfor modtog Sundhedsminister, Jakob Axel Nielsen, i dag en pris for bedste land 2007 i kategorien "Patientrettigheder og information" i den årlige sundhedsvurdering fra Euro Health Consumer Index. Indekset revideres hvert år af analyseinstituttet Health Consumer Powerhouse. Direktør, Johan Hjerttqvist konstaterede ved overrækkelsen, at "Danmark ligger langt foran de fleste lande, men der findes fortsat forbedringsmuligheder! Blandt andet savner patienter i Danmark, at sundhedsinformation er tilgængeligt hele døgnet, som det er i eksempelvis Estland og Storbritannien. Der findes også rum for at udbygge samarbejdet med patientorganisationer, som man har gjort det i Irland.

"Birgitte Josefsen, Venstres sundhedsordfører i Folketinget, Karin Riis-Jørgensen, Næstformand i den liberale gruppe, ALDE i Europa-Parlamentet samt Olle Schmidt, Medlem af Europa-Parlamentet debatterede nytten af patientmobilitet og behovet for et EU-direktiv, som tydeliggør, hvilke rettigheder patienter har til behandling i udlandet. Blandt publikum var patientorganisationer, deltagere fra sundhedsmyndighederne samt andre interessenter på sundhedsområdet.

"Det er flot, at Danmark har klaret sig så godt. Velinformerede patienter er helt centralt for et godt sundhedssystem, og derfor glæder det mig, at Danmark netop på dette område har vundet en pris. Men lad os ikke hvile på laurbærrene, - information til patienter om sundhedssystemet skal fortsat være en vigtig prioritet for Danmark. Især ønsker jeg at sætte fokus på patienters rettighed til og information om behandlingsmuligheder i udlandet. Her er der fortsat behov for bedre information, så patienter kender deres rettigheder og muligheder for behandling i udlandet" sagde Karin Riis-Jørgensen.

Om indekset
Euro Health Consumer er den årlige rangordning af de europæiske landes sundhedssystemer på hele fem områder, der spiller en væsentlig rolle for forbrugeren: Patienters rettigheder og informationer, ventetider til almindelige behandlinger, plejeresultater, systemets generøsitet og adgang til medicin. Indekset, der første gang blev offentliggjort i 2005, er en kombination af offentlig statistik og uafhængig forskning, og det præsenteres i et forbrugervenligt matrixformat.

Læs/download 2007 Index og den forklarende rapport: www.healthpowerhouse.com

Info: Johan Hjertqvist
Direktör Health Consumer Powerhouse +32-472 76 16 25

 

Ämnen

  • Hälsa, sjukvård, läkemedel

Kategorier

  • johan hjertqvist
  • health consumer powerhouse
  • arne björnberg
  • euro health consumer index

Regioner

  • Stockholm

Kontakter

Arne Björnberg

Presskontakt fil. dr. Vice President, Director of R&D Utvecklingschef 0705-84 84 51