Gå til indhold
Henrik Egede- Lassen i aktion.
Henrik Egede- Lassen i aktion.

Pressemeddelelse -

Giv et eventyrligt liv i studentergave

Nu udkommer “Hvis jeg overlever det her - bli’r det en god historie”. Det er naturfotograf og regnskovsveteran Henrik Egede-Lassens erindringer i egne ord og billeder. Giv et eventyrligt liv i studentergave - og støt den næste generations kamp for regnskoven. 

Henrik Egede-Lassen er i dag midt i livet - men har allerede oplevelser til mange liv. Han har haft en karriere som naturfotograf, TV-vært, rejseleder og regnskovsaktivist. 

Henriks historie er inspirerende fordi det en historie om at forfølge sine drømme og gøre naturen til et eventyr. Det er historien om, hvordan en moderat grænsesøgende, let rodløs og meget retningsløs dreng fra Hvidovre får hvad han tror er en dødsdom i det tidlige 80ere i form af en – falsk – diagnose for HIV. Derfor træffer han et afgørende valg om at han vil se en vild komodovaran inden han skal dø. Henrik skal dog ikke dø alligevel. Men der er det for sent at vende om og kursen for et eventyrligt liv er lagt.

Undervejs bliver Henrik en del af det dengang nystartede Nepenthes og rejser til Borneo for at deltage i en af de første regnskovskampagner for penan-folket på Borneo og deres regnskov

Her må han blandt andet smugle optagelser af skovødelæggelser ud af junglen med helikoptere svirrende over hovedet.

“Hvis jeg overlever det her - bli’r det en god historie” er således sprængfyldt med eventyr, grænseoverskridende påfund og vanvittige situationer. Bogen ville være aldeles utroværdig, hvis den havde været fiktion. Men Henrik Egede-Lassens beretning om sit liv og karriere er 100 % sandfærdig, selv om man kniber sig i armen, mens man læser.

Bogen er både en underholdende fortælling om møder med løver, galninge, slanger, kannibaler, hajer og meget andet. Men den er også en tankevækkende, til tider grotesk og meget morsom fortælling, om hvordan tilfældigheder, held, vovemod og dødsforagt kan føre en person i retninger, som ingen kunne forudse, slet ikke forfatteren selv.

Køb Henriks bog her og støt samtidig Verdens Skove. Det er en perfekt studentergave

Emner


Verdens Skove er en dansk miljøorganisation, der kæmper for en verden med en rig skovnatur. Det gør vi i samarbejde med folk, der lever i og af skoven.

Sammen med vores partnere i Honduras, Nicaragua, Panama og Bolivia forsvarer vi regnskoven.

Vi hjælper virksomheder, stater og forbrugere med at tage ansvar ude og hjemme og sikrer derved en bæredygtig anvendelse af skovens ressourcer.

I Danmark kæmper vi for at stoppe tabet af skovenes biologiske mangfoldighed. Vi vil skabe et nyt dansk landskab med mere vild skov-natur, der er rigt på biologisk mangfoldighed.

Verdens Skove startede som regnskovsgruppen Nepenthes i 1982. 

Kontakt

Jonas Schmidt Hansen

Pressekontakt Redaktør og presseansvarlig Medlemsblad, nyhedsbrev 2625 8208

Nanna Jochumsen

Pressekontakt Teamleder for kommunikation (+45) 3190 2770

Hvad vil du give videre?

Verdens Skove er en dansk miljøorganisation, der kæmper for en verden med en rig skovnatur. Det gør vi i samarbejde med folk, der lever i og af skoven.

Sammen med vores partnere i Honduras, Nicaragua, Panama og Bolivia samt Etiopien og Uganda forsvarer vi regnskoven.
Vi hjælper virksomheder, stater og forbrugere med at tage ansvar ude og hjemme og sikrer derved en bæredygtig anvendelse af skovens ressourcer.

I Danmark kæmper vi for at stoppe tabet af skovenes biologiske mangfoldighed. Vi vil skabe et nyt dansk landskab med mere vild skov-natur, der er rigt på biologisk mangfoldighed.

Verdens Skove startede som regnskovsgruppen Nepenthes i 1982.

Verdens Skove

Vestergade 12, 3. sal
1456 København K
Danmark