Gå til indhold
Bilister på vej ud fra sideveje som her opfordres til at holde ekstra øje med motorcyklisterne  Foto: Christoffer Askman
Bilister på vej ud fra sideveje som her opfordres til at holde ekstra øje med motorcyklisterne Foto: Christoffer Askman

Pressemeddelelse -

Hold øje med motorcyklerne i trafikken

Forår er lig med, at motorcyklisterne er tilbage på vejene

I løbet af de kommende uger ventes antallet af motorcyklister på vejene i det syd- og sønderjyske igen at være på sit højeste. Derfor opfordrer Syd- og Sønderjyllands Politi motorcyklister og øvrige trafikanter til at udvise særligt hensyn til hinanden.

Motorcyklisternes ofte alt for høje fart øger risikoen for, at de kører galt og kommer alvorligt til skade. Men farten gør det også svært for de øvrige trafikanter at vurdere, hvor hurtigt motorcyklisterne kommer kørende, når for eksempel en bil skal ud fra en sidevej eller svinge i et kryds.

Som bilist kan man let overse en motorcykel, særligt hvis den kommer med høj fart. Derfor er det vigtigt, at motorcyklisterne overholder hastighedsgrænserne og ifører sig en synlig køredragt, så de er nemme at få øje på. Samtidig skal bilister, der svinger ud fra sideveje, holde særligt øje med motorcyklister, siger leder af færdselsafdelingen hos Syd- og Sønderjyllands Politi, vicepolitiinspektør Knud Reinholdt.

I perioden 2015-2019 har politiet registreret 14 uheld med motorcyklister i Vejen Kommune. I de 14 uheld er 12 personer kommet til skade, heraf ni alvorligt. Der er ikke registreret dræbte i motorcykeluheld i Vejen Kommune, og det håber Syd- og Sønderjyllands Politi fortsætter. De opfordrer samtidig til, at motorcyklisterne sætter farten ned og er særligt opmærksomme i starten af motorcykelsæsonen, hvor rusten lige skal ”bankes af”.

I Vejen Kommune arbejder vi målrettet for at reducere antallet af trafikuheld. Vi kan desværre ikke bygges os ud af alle uheld, derfor har vi brug for, at man tænker sig om, når man færdes i trafikken. Især når man anvender et hurtigt køretøj, hvor man er særligt udsat for personskader, forklarer Vagn Sørensen, formand for udvalget for teknik og miljø i Vejen Kommune.

Det er særligt i kryds og i kurver, at uheldene med motorcykler sker, men også uheld på lige veje er der mange af i statistikken. Hver tredje tilskadekommen på motorcykel er kommet galt af sted i forbindelse med en eneulykke, hvor der ikke er involveret andre trafikanter. Også i de ulykker er for høj fart den primære årsag til, at ulykkerne finder sted.


Vejen Kommune har en unik, geografisk beliggenhed i hjertet af Syddanmark. Motorvej E20 løber gennem kommunen og giver ligesom togstationerne i Vejen, Brørup og Holsted en fantastisk infrastruktur med en nem adgang til resten af landet.

Vejen Kommune er kendt som en erhvervsvenlig kommune med hovedvægten på virksomheder indenfor fødevareproduktion, transport og byggeri. Vi har desuden et af landets største idrætsanlæg, liga speedway, to af landets ældste højskoler samt et aktivt kultur- og foreningsliv. Det er også oplagt at snøre løbe- og vandreskoene eller hoppe på mountainbiken og opleve områdets skønne natur.

Kontakt

Anders Hørkjær Pedersen

Projekt- og trafiksikkerhedskoordinator 79966233

Knud Reinholdt

Vicepolitiinspektør Beredskab og Færdsel, Syd- og Sønderjyllands Politi 51508538

Hjertet af Syddanmark

Vejen Kommune er en mellemstor kommune med knap 43.000 indbyggere og cirka 19.000 arbejdspladser. Vejen Kommune har stort fokus på fødevarebranchen, og en meget stor del af arbejdspladserne finder man i den branche. Vejen Kommune prioriterer sit erhvervsliv, og har et tæt samarbejde med kommunens mange virksomheder, og forsøger på bedste vis at bistå virksomhederne med god service og kvalificeret arbejdskraft.
Vejen Kommune har masser af smuk og varieret natur, som benyttes flittigt at både lokale og turister. Der er et aktivt foreningsliv i hele kommunen, blandt andet med Vejen Idrætscenter som har stribevis af tilbud, og som også har stor erfaring med afholdelse af større sportsbegivenheder, event, foredrag, konferencer og meget mere.
I Vejen er der billige byggegrunde, både for privat og for erhvervslivet, og der er mange forskellige boformer, blandt andet i en række attraktive landsbyer.
Også handelslivet i Vejen er aktivt og varieret, det gælder til dels i centerbyerne, men i høj grad i Vejen, som byder på et stort og varieret handelsliv med mange butikker.
I Vejen Kommune er der gode muligheder for pasning af børn, og et varieret og kreativt undervisningsmiljø.

Vejen Kommune
Vejen Kommune

Rådhuspassagen 3
6600 Vejen
Danmark