Gå til indhold
ALSACE
ALSACE

Pressemeddelelse -

Tur/retur til ALSACEs ekspansive popunivers

VEGA præsenterer
Tur/retur til ALSACEs ekspansive popunivers
Den danske duo er klar til at feste igennem den 30. november, når de slipper deres hits løs i Lille VEGA.

Glid ind i et univers af lækre vibes, kærlighed og god energi sammen med ALSACE. Deres melodiske pop er inspireret af 70’er- 80’er og 90’ernes musik indspillet på gammelt grej, der giver musikken et autentisk touch. Med sassy beats og fængende melodier skaber de musik, der sætter gang i dansefødderne.

Da ALSACE annoncerede deres første headliner koncert nogensinde, på VEGAs Ideal Bar i december måned, blev billetterne revet væk på under en uge. Koncerten var en kæmpe fest og nu bliver der igen skudt med skarpt fra de velklædte herrer i ALSACE.

De er aktuelle med singlen “Honey”, som lægger sig i slipstrømmen af deres tidligere streaminghits; “Pshysical” og “Air France”. Begge singler har pt. + 600.000 streams Spotify. ALSACE er klar med debutalbummet Concorde engang til efteråret.

Fakta om koncerten:
ALSACE (DK)
Torsdag 30. november kl. 21.00
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris: 200 kr. + gebyr.
Billetsalget starter i dag via vega.dk og Billetlugen.
Læs mere om og køb billet til koncerten med ALSACE.

Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested med mere end 350 koncertarrangementer årligt på de tre scener: Store VEGA, Lille VEGA og Ideal Bar Live og +800 bands. VEGA blev etableret i 1996 som en erhvervsdrivende fond: Koncertvirksomhedens Fond. VEGA har ingen aktionærer og et evt. overskud investeres i at skabe flere koncerter og bedre vilkår for livemusikken.

Kontakt

Bettina Balle

Bettina Balle

Pressekontakt PR Manager 33260955

Velkommen til VEGA!

VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond.

Med tre adskilte koncertsale præsenterer VEGA et bredt musikprogram, der dækker mange forskellige genrer. Den store koncertsal, Store VEGA, har kapacitet til 1.550 gæster, Lille VEGA har plads til 500, mens Ideal Bar Live har plads til omkring 200 stående publikummer.

Årligt løber der omkring 350 koncertarrangementer af stablen i VEGA, og de +800 bands, der står på VEGAs scener, afspejler en målsætning om at finde den rette balance mellem nye talenter og mere etablerede navne indenfor rock, pop, soul, hiphop, elektronisk- og global musik samt præsentere publikum for diverse klubkoncepter. VEGAs tekniske udstyr, hvor særligt lydsystemet er af højeste kvalitet, garanterer en perfekt oplevelse.

VEGA råder over i alt 12 barer til servicering af publikum og musikere. VEGAs centrale placering på Vesterbro i København med Metro til døren og den tætte forbindelse til Sydsverige taget i betragtning, gør huset til et oplagt valg, når indendørskoncerter med internationale kunstnere skal planlægges.

VEGA

Enghavevej 40
1674 København V
Danmark