Gå til indhold
Oplev synth og legetøj, når Emily Wells giver tre koncerter i Danmark

Pressemeddelelse -

Oplev synth og legetøj, når Emily Wells giver tre koncerter i Danmark

Live Nation, VEGA og Ideal Bar Live præsenterer
Oplev synth og legetøj, når Emily Wells giver tre koncerter i Danmark
Den amerikanske producer, sanger og komponist, Emily Wells, er kendt for sit varierede brug af både klassiske og moderne instrumenter samt sin behændige tilgang til live-sampling, og det kan man få et indblik i, når hun giver koncerter i København, Aarhus og Odense i november. Første stop er i Ideal Bar den 14. november. 

Mixer og mestrer det meste
Emily Wells er født i Amarille, Texas, og startede sin musikalske karriere som violinist i en alder af 4. Hun bevægede sig gradvist fra Suzukimetoden til sangskrivning, guitar og hjemmestudie. 

Emily er lidt af et multitalent; ud over at være klassisk trænet violinist, spiller hun trommer, keyboard, mestrer beat-maskiner og alt andet, hun kan proppe ned i sin tour-taske, og disse talenter udnytter hun til fulde i sin musik. Hendes musik består af alt fra analoge synthesizere til legetøjsinstrumenter, som giver Emilys folk-lyd et karakteristisk og selvstændigt præg.

Lyden af garage og hestefarm
Emily har siden 1999 indspillet og udgivet albums både selv og i samarbejde med diverse pladeselskaber, men det endte med at blive The Symphonies: Dreams, Memories and Parties fra 2008, der blev indspillet i en ydmyg garage, som blev hendes gennembrudsalbum.

Det seneste album fra multikunstneren er Mama fra 2012 – en samling af hendes yndlingsnumre produceret med nyfunden varme, som uden tvivl er relateret til det sted, hvor de fleste af sangene er blevet til. Til dette album lejede Emily Wells en hestefarm i Topanga Canyon og gik her i gang med at producere Mama.

Hun indspillede stort set alle instrumenter selv dog med lidt hjælp fra sin tour-kompagnon gennem længere tid, Sam Halterman. Mama er udgivet via Partisan Records og i juni 2013 udkom også en akustisk version af albummet. Lyt bl.a. til et af hendes mest populære numre "Passenger".

Glæd jer til et par spændende koncerter med Emily Wells i Ideal Bar Live, København, den 14. november, Atlas, Aarhus, den 15. november og Posten, Odense, den 16. november.

Fakta om koncerten i Ideal Bar Live:
Emily Wells
14. november kl. 21.00
Ideal Bar Live, Enghavevej 40, 1674 København V
80 kr. + gebyr
Forsalg vi VEGAs hjemmeside og Billetnet.
Læs mere om koncerten og køb billet.


Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond, som er skabt med det ene formål at drive koncertvirksomhed. Årligt løber der omkring 250 koncerter og begivenheder af stabelen i VEGA.

Kontakt

Thomas Thy

Thomas Thy

Pressekontakt Communications Manager
Bettina Balle

Bettina Balle

Pressekontakt PR Manager 33260955
Søren Gaden

Søren Gaden

Pressekontakt Kommunikationschef 20636412

Velkommen til VEGA!

VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond.

Med tre adskilte koncertsale præsenterer VEGA et bredt musikprogram, der dækker mange forskellige genrer. Den store koncertsal, Store VEGA, har kapacitet til 1.550 gæster, Lille VEGA har plads til 500, mens Ideal Bar Live har plads til omkring 200 stående publikummer.

Årligt løber der omkring 350 koncertarrangementer af stablen i VEGA, og de +800 bands, der står på VEGAs scener, afspejler en målsætning om at finde den rette balance mellem nye talenter og mere etablerede navne indenfor rock, pop, soul, hiphop, elektronisk- og global musik samt præsentere publikum for diverse klubkoncepter. VEGAs tekniske udstyr, hvor særligt lydsystemet er af højeste kvalitet, garanterer en perfekt oplevelse.

VEGA råder over i alt 12 barer til servicering af publikum og musikere. VEGAs centrale placering på Vesterbro i København med Metro til døren og den tætte forbindelse til Sydsverige taget i betragtning, gør huset til et oplagt valg, når indendørskoncerter med internationale kunstnere skal planlægges.

VEGA

Enghavevej 40
1674 København V
Danmark