Gå til indhold
Oplev sjældent dj-sæt fra den roste, elektroniske musiker The Range

Pressemeddelelse -

Oplev sjældent dj-sæt fra den roste, elektroniske musiker The Range

Oplev sjældent dj-sæt fra den roste, elektroniske musiker The Range
Den elektroniske musiker The Ranges debutalbum er af musikmagasinet Pitchfork blevet kåret som ”Best New Music”, og den 25-årige producer overrasker konstant sine lyttere med sit øre for deltalje-nørderi, der tager hans sange uventede steder hen. Onsdag den 12. februar fylder han Ideal Bar med sine æteriske samples, når han spiller et sjældent dj-sæt på dansk grund. 

Smukke samplinger
Debutalbummet Nonfiction fra oktober måned er af det amerikanske musikmagasin Pitchfork blevet kåret til ”Best New Music” med karakteren 8,2 ud af 10. Derudover er The Range (James Hinton) også på magasinets Rising-liste over navne, som man bør holde øje med. 

Albummets 11 sange bliver alle kaldt for smukke i ordets reneste form på grund af de bløde piano-elementer, samplede strengeinstrumenter og synth-stjerneskud. Elementer fra grime og hiphop og halsende breakbeats smyger sig om de klimprende pianoflader. Det er spøjst og meget fascinerende, som musikken accelerer ind og ud af melodiske ideer.

Dybe YouTube-huller
Det er svært kun at sætte en enkelt genrebetegnelse på The Ranges elektroniske musik, da Hinton uhæmmet mixer alt på kryds og tværs. Vokalerne-samples'ne har strejf af hiphop, drum’n’bass og 90’er-R&B fyldt med synkoperede beats.

Vivaret af stemmer, der glider ind og ud af de forskellige sange, er alle samplet fra forskellige YouTube-hverdagsvideoer som Hinton er faldet over, når han som han selv beskriver det, ”falder ned i et YouTube-hul”.

Nu får de danske electro-lovers muligheden for, som de første, at høre den roste producer, når han spiller et vinyl-sæt i Ideal Bar.

Support: Jongpadawan
Med rødder i provinsen og en udlængsel efter det derude, har 21-årige Jongpadawan (med det borgerlige navn Mads Bering) produceret 5 sitrende elektroniske/lo-fi numre. Tilsammen udgør de kunstnerens solo-debut, Far Away, der udkom den 20. januar, 2014. Jongpadawan henter inspiration fra internationale mestre, men er stadig velfunderet i sin egen lyd, der er elektronisk og fyldt med lækre synth-lyde. Han spiller live på Ideal Bar, den 12. februar, som opvarmning for The Range.

Det er ikke kun navnet Jongpadawan (udtales young padawan), der refererer til Star Wars-sagaen. Produceren præsenterer sig selv og sin aktuelle EP med ordene ”A long time ago in a galaxy far, far away…” og inviterer lytteren ind i sit musikalske univers. 

Læs mere om koncerten med The Range og køb billet her.


Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond, som er skabt med det ene formål at drive koncertvirksomhed. Årligt løber der omkring 250 koncerter og begivenheder af stabelen i VEGA.

Kontakt

Thomas Thy

Thomas Thy

Pressekontakt Communications Manager
Bettina Balle

Bettina Balle

Pressekontakt PR Manager 33260955
Søren Gaden

Søren Gaden

Pressekontakt Kommunikationschef 20636412

Velkommen til VEGA!

VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond.

Med tre adskilte koncertsale præsenterer VEGA et bredt musikprogram, der dækker mange forskellige genrer. Den store koncertsal, Store VEGA, har kapacitet til 1.550 gæster, Lille VEGA har plads til 500, mens Ideal Bar Live har plads til omkring 200 stående publikummer.

Årligt løber der omkring 350 koncertarrangementer af stablen i VEGA, og de +800 bands, der står på VEGAs scener, afspejler en målsætning om at finde den rette balance mellem nye talenter og mere etablerede navne indenfor rock, pop, soul, hiphop, elektronisk- og global musik samt præsentere publikum for diverse klubkoncepter. VEGAs tekniske udstyr, hvor særligt lydsystemet er af højeste kvalitet, garanterer en perfekt oplevelse.

VEGA råder over i alt 12 barer til servicering af publikum og musikere. VEGAs centrale placering på Vesterbro i København med Metro til døren og den tætte forbindelse til Sydsverige taget i betragtning, gør huset til et oplagt valg, når indendørskoncerter med internationale kunstnere skal planlægges.

VEGA

Enghavevej 40
1674 København V
Danmark