Gå til indhold
Ida Gard varmer op til turné og koncert i VEGA med releasefest i Ideal Bar

Pressemeddelelse -

Ida Gard varmer op til turné og koncert i VEGA med releasefest i Ideal Bar

VEGA præsenterer

Ida Gard varmer op til turné og koncert i VEGA med releasefest i Ideal Bar

Ida Gard udgiver den 16. september sit andet album, Doors, og i den forbindelse inviterer Ideal Bar Live til releasefest, hvor man kan få indblik i det nye album og en eksklusiv forsmag på den koncert, som Ida Gard giver i Lille VEGA den 12. oktober.

Opfølger til rost debutalbum

Den danske sanger og sangskriver Ida Gard følger op på sin anmelderroste debut Knees, Feet & The Parts We Don’t Speak Of fra 2011, der bl.a. fik fem stjerner i Gaffa. Det gør hun med et album, som mestendels er indspillet i New York, og som derfor både rummer det underspillede danske og det frembusende amerikanske.

Doors er titlen på albummet, som udkommer den 16. september på sangerindens eget selskab Oh My Gard! i samarbejde med VME, og samme aften danner Ideal Bar rammen for en releasefest, som blandt andet byder på en intim liveoptræden med aftenens hovedperson.

Man har kunnet få en forsmag på Ida Gards album med singlerne "U Gonna Come" og "Beginners", som begge har fået spilletid på P3 og P4.

Turné rundt i Danmark
Releasefesten bliver fulgt op af en turné med band rundt om i Danmark, og den omfatter bl.a. en koncert i Lille VEGA den 12. oktober, hvor man kan nyde endnu mere af Ida Gards skæve singer/songwriting.
Læs mere om den koncert HER.

Fakta om koncerten:
Ida Gard Releasefest
Mandag den 16. september 2013 kl. 20.00
Ideal Bar, Enghavevej 40, 1674 København V
40 kr. + gebyr (inkl. koncertøl)
Forsalg via VEGAs hjemmeside og Billetnet.
Læs mere og køb billet til releasefesten med Ida Gard i Ideal Bar.


Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond, som er skabt med det ene formål at drive koncertvirksomhed. Årligt løber der omkring 250 koncerter og begivenheder af stabelen i VEGA.

Kontakt

Thomas Thy

Thomas Thy

Pressekontakt Communications Manager
Bettina Balle

Bettina Balle

Pressekontakt PR Manager 33260955
Søren Gaden

Søren Gaden

Pressekontakt Kommunikationschef 20636412

Relateret materiale

Velkommen til VEGA!

VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond.

Med tre adskilte koncertsale præsenterer VEGA et bredt musikprogram, der dækker mange forskellige genrer. Den store koncertsal, Store VEGA, har kapacitet til 1.550 gæster, Lille VEGA har plads til 500, mens Ideal Bar Live har plads til omkring 200 stående publikummer.

Årligt løber der omkring 350 koncertarrangementer af stablen i VEGA, og de +800 bands, der står på VEGAs scener, afspejler en målsætning om at finde den rette balance mellem nye talenter og mere etablerede navne indenfor rock, pop, soul, hiphop, elektronisk- og global musik samt præsentere publikum for diverse klubkoncepter. VEGAs tekniske udstyr, hvor særligt lydsystemet er af højeste kvalitet, garanterer en perfekt oplevelse.

VEGA råder over i alt 12 barer til servicering af publikum og musikere. VEGAs centrale placering på Vesterbro i København med Metro til døren og den tætte forbindelse til Sydsverige taget i betragtning, gør huset til et oplagt valg, når indendørskoncerter med internationale kunstnere skal planlægges.

VEGA

Enghavevej 40
1674 København V
Danmark