Pressemeddelelse -
Carpenter Brut, Perturbator og Ho99o9 river VEGA fra hinanden
VEGA præsenterer
Carpenter Brut, Perturbator og Ho99o9 river VEGA fra hinanden
Den 14. november kan du opleve en massiv mur af vellyd, når Carpenter Brut, Pertubator og Ho99o9 rammer Store VEGA.
Carpenter Brut
Med anden del af The Leather Terror-trilogi, åbner Carpenter Brut endnu en gang op for fortællingen om en blodtørstig seriemorder. Med sit band Leather Patrol, jagter hovedpersonen i fortællingen Bret Halford alle dem der mobbede ham i teenageårene for at få hævn.
Med killer riffs og metalliske trommer kan man tydeligt høre at Carpenter Brut elsker 1980’ernes trash metal, mens vokalen får en mere central rolle i hans kompositioner. Showet bliver lige så mægtigt som det bliver catchy og dermed mere elektrisk end nogensinde før.
Perturbator
Bag navnet Perturbator finder man den franske elektroniske producer James Kent. Med sine dybe, kraftfulde og unikke synth-inspirerede musik, der emmer af 80´er dystopisk fremtid, skubber Perturbator til grænserne indenfor den elektroniske genre. Den franske mørkemester leverer iskold synthwave, der med cyperpunk-æstetik og ikoniske horrorsoundtracks som fundament er ekstremt kuldegys-fremkaldende.
Ho99o9
På et bundsolidt fundament af hiphop, uddeler Ho99o9 musikalske øretæver med deres aggressive punk-rap. Bandet er kendt for deres utilregnelige liveshows, hvor en kakafoni af eksperimenterende trashcore-rap, metal og horrorcore-hiphop antænder spillestederne.
Sidste år udgav duoen deres nye album Skin, der skildrer en verden i brand. Gennem 12 skarptskårne sange destillerer duoen al den turbulens, fritsvævende forvirring og angst der findes i samfundet ned til et koncentrat af ren energi og vildskab.
Fakta om koncerten:
Carpenter Brut (FR) + Perturbator (FR) + Ho99o9 (US)
Tirsdag den 14. november kl. 20:00
Store VEGA, Enghavevej 40, 1674 Kbh. V
Billetpris: 320kr. + gebyr
Billetsalget starter torsdag den 13. april kl. 10.00 via vega.dk og Billetlugen
Læs mere om og køb billet til koncerten med Carpenter Brut + Perturbator + Ho99o9
Related links
Emner
Kategorier
VEGA er et regionalt spillested med mere end 350 koncertarrangementer årligt på de tre scener: Store VEGA, Lille VEGA og Ideal Bar Live og +800 bands. VEGA blev etableret i 1996 som en erhvervsdrivende fond: Koncertvirksomhedens Fond. VEGA har ingen aktionærer og et evt. overskud investeres i at skabe flere koncerter og bedre vilkår for livemusikken.