Nyhed -
Mange VEGA-kunstnere nominerede til Gaffa-Prisen
Mange VEGA-kunstnere nominerede til Gaffa-Prisen
Der er et væld af VEGA-aktuelle kunstnere på listen, da Gaffa tidligere i dag, mandag den 26. november, offentliggjorde listen med nominerede til årets Gaffa-Priser.
Omtrent 11,500 læsere har i løbet af november måned afgivet deres personlige stemmer og har derved været med til at indsnævre feltet af nominerede.
Gaffa-Priserne vil ved en officiel uddeling den 6. december blive overrakt til de kunstnere, der har modtaget flest publikums-stemmer.
Føring til Lukas Graham
Med nomineringer i hele fem kategorier, der bl.a. tæller Årets danske album og Årets nye danske kunstner, tager Lukas Graham føringen. Den fremadstormende sanger giver koncert i Store VEGA 11. marts.
Blandt de nominerede i disse kategorier er også artister som Nephew, Shaka Loveless og Søren Huss, der alle giver koncert i VEGA inden for den nærmeste fremtid.
Lukas Graham / 11. marts i Store VEGA – Læs mere og køb billet
Nephew / 15. februar i Store VEGA – Læs mere og køb billet
Shaka Loveless / 16. februar i Store VEGA – Læs mere og køb billet
Søren Huss / 30. november i Store VEGA – Læs mere og køb billet
Danske og udenlandske kunstnere
Både Alphabeat og Nephew er nominerede i kategorien Årets danske band, imens engelske Emeli Sandé måske kunne gå hen og løbe af med prisen som årets udenlandske kvindelige kunster – En god optakt til at hun giver koncert i VEGA til marts.
Alphabeat / 1. december i Store VEGA – Læs mere og køb billet
Emeli Sandé / 12. marts i Store VEGA – Læs mere og køb billet
Der er flere i feltet af nominerede til årets Gaffa-priser, som er koncert-aktuelle i VEGA, ligesom mange af de mulige vindere har været på programmet tidligere på året. Se hele listen over nominerede HER, og følg uddelingen live på TV2 Zulu den 6. december.