Danmarks flotteste college indviet
Det er lyst, og det er lækkert. 60 møblerede dobbeltværelser med eget bad og toilet – og ikke mindst rigeligt med stikkontakter til de unge gæsters mobile gadgets. Dertil indbydende fællesarealer med tekøkken, lækker lounge og stor tagterrasse. Sådan lyder opskriften, hvis man vil skabe et elevhotel anno 2018.