Pressemeddelelse -

Sony lancerer to nye “High Resolution Audio”-højttalersystemer

  • SS-AC3: Trevejs gulvhøjttalersystem med seks enheder
  • SS-AC5: Tovejs højttalersystem til bogreolen med fire enheder

Med “High Resolution Audio” kan du nyde din musik, som den oprindeligt er tiltænkt – med alle detaljerne og følelserne fra kunstnerens originale optræden. Disse to nye højttalersystemer fra Sony lader dig opleve glæden ved “High Resolution Audio” i hjemmet. De gendanner stemningen fra koncerten – og endda uden at fylde hele stuen. Det trevejs SS-AC3-højttalersystem og det tovejs SS-AC5-højttalersystem er designet til at kunne genskabe den naturlige og betagende lyd fra moderne “High Resolution Audio”-kilder.

Begge modeller byder på lyd i audiofile standarder, og du får desuden flere designinnovationer fra de anmelderroste AR- og NA ES-højttalerserier fra Sony.

SS-AC3: Trevejs gulvhøjttalersystem med seks enheder
Med SS-AC3 kan du sætte pris på hver en lille detalje i musikken – fra det mest intime jazzensemble til drønet fra et hundrede mand stort orkester. Denne trevejs højttaler består af en umådelig stærk 30 mm frontbaffel, som er sat solidt sammen med kabinettet, hvilket reducerer de indre vibrationer og minimerer uønsket farvning af lydbilledet.

Takket være den nyudviklede 130 mm basenhed med en stærk membran af aluminium får du en stramt defineret, imponerende bas. Mellemtoneenheden består af en kegleformet membran af presset papir med spiralformede riller, hvilket undertrykker vibrationer og hjælper med at reproducere en ekstremt klar lyd – specielt i mellemtone- og diskantområderne.

Mellemtone- og diskantenhederne sidder i en akustisk isoleret kabinet med deres egen refleksport – adskilt fra basenhedens kabinet. Dette todelte design mindsker påvirkningen af lufttrykket fra den lavfrekvente enhed, som kan risikere at forstyrre reproduktionen af de vigtige mellem- og diskanttoner.

Det innovative I-ARRAY™-system fra Sony supplerer den 25 mm soft-dome hoveddiskant med to assisterende 19 mm soft-dome-enheder. Denne kombination af tre højfrekvente driverenheder forbedrer spredningen af de detaljespækkede diskanttoner, så “sweet spottet” bliver bredere. På denne måde kan alle i rummet nyde den gode, betagende lydkvalitet.

SS-AC5: Tovejs højttalersystem til bogreolen med fire enheder
SS-AC5 er  en tovejs højttaler til bogreolen, men dens kompakte størrelse står i skarp kontrast til den imponerende lydgengivelse. Ligesom storebroren, SS-AC3, har den en specialdesignet frontbaffel, som dæmper vibration og resonans med en bemærkelsesværdig klar og ren lyd til følge.

Den dedikerede 130 mm basenhed giver sammen med tre højfrekvente I-ARRAY-enheder i alt fire enheder i et pladsbesparende kabinet, som ikke fylder mere end nogen enkelte bøger i reolen.

To bagudvendte basrefleksporte forstærker kraften og artikulationen i de lave frekvenser, hvilket resulterer i en præcis, lavfrekvent lydgengivelse.


Tekniske specifikationer
Se PDF-filen for tekniske specifikationer.


Pris og tilgængelighed
De nye “High Resolution Audio”-højttalersystemer SS-AC3 og SS-AC5 fra Sony er tilgængelige fra oktober 2014. Vejledende udsalgspriser er:

  • SS-AC3 - 9.500,- kroner
  • SS-AC5 - 6.000,- kroner 


Billeder
Billeder i høj opløsning kan findes på https://www.sonynordicimages.net/high-resolution-audio


For mere information, kontakt venligst:
Søren Mørk Andersen, Nordic Product Manager, Home Audio & Video, Sony
SorenMork.Andersen@eu.sony.com

Eller
Lene Aagaard, PR Communications Manager, Sony Nordic
lene.aagaard@eu.sony.com / 43 55 72 92

Eller (og for produkttest):
Ekaterina Bakhbava, kommunikationsrådgiver for Sony, Discus Communications
sony@discus-communications.dk / 33 38 43 01


Emner

  • Elektronik

Kategorier

  • ss-ac3
  • højtalere
  • high resolution audio
  • ss-ac5

Sony er en førende global udvikler af produkter inden for lyd, video, kommunikation og informationsteknologi til både forbrugere og professionelle markeder. Sony er kendt for sine audiovisuelle produkter såsom BRAVIA™ LCD High Definition (HD) TV, Cyber-shot™ digitalkameraer, Handycam® videokameraer, “α” (Alpha) digital SLR-kameraer, Xperia-tablets og Walkman® MP3-afspillere samt professionelt HD-udstyr til broadcasting.


Find mere information om Sony Europe på www.sony-europe.com, om Sony Corporation på www.sony.net og om Sony Danmark på www.sony.dk. 


“Sony”, “WALKMAN”, “Cyber-shot”, “Handycam”, “α”, “BRAVIA” og “Xperia” er registrerede varemærker eller varemærker tilhørende Sony Corporation. Alle andre varemærker eller registrerede varemærker tilhører deres respektive ejere.

Kontakt

Bo Pedersen

Pressekontakt Account Manager for Sony - Discus Communications +45 50 40 19 18

Line Holm Hansen

Pressekontakt Head of PR Nordic +45 28 43 84 88

Relateret materiale