Scandlines byder velkommen til CEO Eric Grégoire
Mandag den 8. juli 2024 startede Eric Grégoire som CEO i Scandlines. Direktionen består nu af CEO Eric Grégoire, COO Michael Guldmann Jensen og CFO Mikael Koch.
Mandag den 8. juli 2024 startede Eric Grégoire som CEO i Scandlines. Direktionen består nu af CEO Eric Grégoire, COO Michael Guldmann Jensen og CFO Mikael Koch.
Danmark har kvalificeret sig til EM-ottendedelsfinalen og skal lørdag aften spille mod værtsnationen Tyskland i Dortmund. Scandlines sætter alle sejl til, indsætter en ekstra færge og lover, at der bliver plads til alle fodboldsfans, der vil til Dortmund for at støtte landsholdet.
Endnu en milepæl på vejen mod elektrificering af færgerne på Rødby-Puttgarden-ruten blev nået, da Scandlines den 25. april 2024 indgik kontrakt med Wärtsilä. Wärtsilä skal levere de elektriske systemer, der skal sikre, at elektricitet bidrager med cirka 80 procent af den energi, der bruges til en overfart.
Det er nu, du skal booke færgebilletten, hvis du skal køre sydpå til sommer. Nedtællingen til sommerferien er begyndt, og Scandlines mærker allerede, at der er rift om billetterne på de mest populære afgange mellem Danmark og Tyskland i skolernes sommerferie – men Scandlines lover, at der bliver plads til alle.
Scandlines sikrede omsætning og indtjening i 2023 på niveau med 2022 i et udfordrende marked. Rederiet satte ny rekord for fritidsrejsende i højsæsonen, hvor et stigende antal passagerer tog Scandlines’ færger. Selvom fragttrafikken faldt fra rekordniveauet i 2022, fastholdt Scandlines sin markedsandel.
Per 1. juni 2024 overtager Birgit Nørgaard posten som forperson for Scandlines’ tilsynsråd efter Vagn Sørensen, der har besluttet at trække sig efter at have siddet på posten siden begyndelsen af 2020.
Det er en glæde at kunne meddele, at Eric Gregoire og Mikael Koch Jensen starter i Scandlines som henholdsvis CEO og CFO. Michael Guldmann Petersen fortsætter som COO, og sammen vil de tre udgøre Scandlines’ direktion.
Scandlines lancerer nu et nyt billetsystem, der betyder, at passagerer fremover kan sejle mellem Danmark og Tyskland for ned til 375 kroner, i højsæsonen dog 465 kroner. De nye priser skal være med til at styrke rederiet i konkurrencen om kunderne mod blandt andet Storebæltsbroen og lavprisflyselskaberne. Billetter til de nye priser kan bookes fra i dag.
Ved en prisoverrækkelse i København den 17. januar 2024 vandt Scandlines National Energy Globe Award. Scandlines optimerede ved et simpelt men effektivt miljøtiltag Gedser-Rostock-færgerne til den aktuelle driftsprofil og skar dermed 6 procent af færgernes samlede energiforbrug og hele 11 procent af fremdrivningsenergien. Den strategiske ændring sikrer et tilsvarende fald i CO2-udledningen.
Vice President for Freight Sales Gerald Lefold overdrager per 01. februar 2024 ansvaret for Scandlines’ fragtforretning til Peter Leschly, der kommer til Scandlines med bred erfaring fra nogle af Danmarks største IT- og transportselskaber.
Efter 10 år med SMILE lukker Scandlines sit medlemsprogram for at satse på en god kundeoplevelse for alle rejsende – både digitalt, i havnene og ombord på færgerne.
Scandlines går i 2024 fra tre mediebureauer til ét. Med valget af PHD som mediebureau på tværs af alle tre markeder ønsker Scandlines at styrke markedsføringen i de digitale kanaler og ruste sig til den fremtidige konkurrence om kunderne.
Scandlines har indgået kontrakt med Norwegian Electric Systems AS (NES) om at levere et landbaseret ladesystem til færgelejet i Puttgarden.
Scandlines har de seneste år cementeret positionen som grøn frontløber med en lang række initiativer, en investering i en ny zero direct emissions fragtfærge samt ambitioner om at gøre Rødby-Puttgarden-ruten emissionsfri i 2030 og realisere zero direct emissions-visionen i 2040. Nu elektrificerer rederiet to færger på Rødby-Puttgarden-ruten.
Lørdag den 25. november 2023 blev Scandlines’ nye zero direct emissions fragtfærge søsat ved en traditionel stabelafløbning på skibsværftet Cemre i Tyrkiet. Færgen navngives ”Futura” ved en dåbsceremoni i forbindelse med indsættelsen på Femern Bælt i 2024.
Fredag den 3. til søndag den 5. november åbnede Scandlines’ BorderShop i Puttgarden dørene til den 16. Whisky&Rom Festival, der bød på et hav af smagsoplevelser. Festivalen kan se tilbage på tre fantastiske dage med rekordtilslutning og 20 procent flere solgte flasker.
Adgangen til Scandlines’ BorderShop i Puttgarden er nu reetableret, og butikken genåbner derfor i dag tirsdag den 31. oktober 2023 kl. 12:00.
Alle 36 sektioner, som Scandlines’ nye emissionsfri færge består af, er svejset sammen med undtagelse af broen, der placeres midt i skibet. Fragtfærgen, PR24, der indsættes på Rødby-Puttgarden i 2024, har nu fået sin grunder, og de forskellige rum bliver efterhånden fyldt med udstyr. Det 8,6 m høje ladetårner ved at være klar til montering på molekanten ved leje 3 i Rødbyhavn.
Scandlines sejler igen planmæssigt på både Rødby-Puttgarden og Gedser-Rostock efter de seneste dages uvejr med usædvanlig kraftig østenvind og forhøjet vandstand. Der må dog forventes ventetid i Rødby og Puttgarden. Adgangsramper til BorderShop i Puttgarden er derimod beskadiget, og butikken vil derfor foreløbig været lukket.
Det seneste år har forbrugerne set massive stigninger i priser på dagligvarer, og detail-markedet har generelt været presset af høj inflation og stigende priser hos leverandørerne. For at være endnu mere konkurrencedygtige på vin, spiritus og konfekture sænker Scandlines nu normalpriserne på over 300 varer i BorderShop Puttgarden og Rostock
Scandlines er et moderne og innovativt rederi med en grøn vision for fremtiden. Vi har en stolt kultur baseret på et stærkt dansk-tysk samarbejde og en maritim historie, som rækker tilbage til 1872.
Scandlines driver to færgeruter med høj kapacitet og frekvens. Seks af vores syv færger er hybridfærger, og to er desuden udstyret med et innovativt rotorsejl – og det bidrager til at gøre vores færger grønnere.
Vores kerneforretning består i at levere en effektiv og pålidelig transportservice til både passagerer og fragtkunder. Fokus i alle vores aktiviteter – uanset om det er om bord på vores færger eller i vores BorderShops – er at give vores kunder en god oplevelse.
Med 39.000 afgange fordelt på syv færger transporterede Scandlines i 2023 tæt på 6,4 millioner passagerer, over 1,6 millioner personbiler og over 700.000 fragtenheder på ruterne Rødby-Puttgarden og Gedser-Rostock.
Havneholmen 25, 8. sal.
1561 København V
Denmark