Årsresultat 2011: Peugeot i stærk international udvikling
På trods af afmatningen i det sydeuropæiske marked, hvor især Spanien og Portugal påvirkede Peugeots salg, blev der i 2011 solgt 2.114.000 person- og varebiler. Det var kun 1,3 % fra rekorden fra 2010, hvor tallet var på 2.142.000.
Peugeot 208 er i finalen i kåringen af: ”Årets smukkeste bil”
Peugeots upcoming star, 208, er netop gået videre til finalen i Eurosports kåring af ”Årets smukkeste bil”. Efter at være gået videre fra både kvartfinalen og semifinalen, står 208 nu som én af de fire finalister i kåringen, hvor den skal konkurrere mod Chevrolet Camaro Cabrio, Hyundai Veloster og BMW 3-serie.
Peugeot 208 Ice Velvet – eksklusiv limited edition
For at markere, at 208 står på spring, præsenterer Peugeot en limited edition i en særlig isblå farve med en stærk personlighed: 208 Ice Velvet. Kun de allerhurtigste kunder vil kunne sætte sig bag rattet af 208 Ice Velvet, for den bliver kun produceret i 650 eksemplarer.
Ny Peugeot 107: Et ekstra pift til byen
Inspireret af Peugeots nye og elegante design, kommer den nye Peugeot 107 på banen som et energisk bud på en raffineret bil til småbils-klassen. Uden at gå på kompromis overfor de udfordringer, der kan være i byens hektiske trafikmylder, er den nye 107 nu blevet endnu mere moderne, praktisk og brændstofbesparende.
Peugeot slår dørene op for et brag af en nytårskur den 7.-8. januar
Peugeot fejrer traditionen tro det nye år med nytårskur over hele landet. Der vil blive fyret op under alle Peugeot-forhandlerne med serpentiner, gyldne champagnedråber, enestående gode tilbud og kransekage. Dørene åbnes den 7.-8. januar klokken 11-16 og det er absolut værd at tage et smut forbi og gøre en god handel eller blive inspireret.
Hvid jul: Peugeot 308 CC matcher alle årstider
Både fodgængere og billister spærrede forleden øjnene op, da Peugeot 308 CC viste sig fra en ny side. Midt på dagen rullede bilens chauffør, livsstilsekspert Nicolai Klingenberg, nemlig ud på de københavnske gader med kalechen nede med både fastspændte havenisser samt årets juletræskøb strittende op fra bagsædet, for som han kækt siger: ”Hvorfor ikke køre en sådan dekoration hjem med taget nede?”
Mandehørm, sjove anekdoter, Le Mans og hestekræfter
Her er julegaven, der matcher mænd i alle aldre. En bog, der vækker nysgerrigheden, både når det kommer til spændende og sjov læsning, mandehørm og drengedrømme. Det er lykkedes for Christian Frost at lave en bog om Peugeot, man bare må læne sig tilbage og fordybe sig i.
Casper Elgaard kørte Peugeot 508 fyldt med BEUJOLAIS NOUVEAU fra Paris – KBH på én tank
Der var dømt fransk stemning, da Casper Elgaard i en Peugeot 508 ved tusmørke torsdag aften rullede ind på et menneskefyldt Gråbrødre Torv, der ventede på de nye dråber fra BEUJOLAIS NOUVEAU. Ca. et halv døgn forinden havde han lagt Paris bag sig med en læsset bil fyldt med de netop frigivne flasker.