Pressemeddelelse -

Se vinderforestillingen af Mungo Park TeaterBattle

PICARESQUE er en selvbiografisk forestilling om livets tilfældigheder, og tilfældighedernes uforudsigelige momentum i et menneskeliv. Om en familie i et surealistisk retrounivers, deres hemmeligheder og det lille nærende håb, der ikke blot holder skaberen og drømmeren oppe, men også publikum.

Som tilskuer til denne forestilling vil man undres, forfærdes, oplives og opdage, at vi alle er ensomme, og alligevel sammen om det hele. Forhåbenligt vil man få lyst til, for første gang eller igen, at fortælle sin egen historie højt for sig selv og andre. Formmæssigt er forestillingen en blanding af monolog, fysisk teater, scenekunst og musik.

Teatergruppen Retrograd består af Imre Mark Petkov, Vita Malahova og Sofie Faurschou.
Læs mere om forestillingen her: http://www.mungopark.dk/picaresque.html
Se trailer: https://vimeo.com/61297147

Spillested: Mungo Park i Hillerød, Hillerød Ny Teater, Milnersvej 43.

Mungo Park TeaterBattle er Danmarks landsdækkende teaterkonkurrence, hvor teatertalenter mellem 15 og 25 år fra hele landet får mulighed for at vise, hvad de kan på en scene. Deltagerne får professionel feedback og dyster om hovedpræmien på 25.000 kr. og titlen som ”Bedste forestilling”. TeaterBattle 2013 bliver afholdt den 17. – 19. oktober. Læs mere på www.teaterbattle.dk

Picaresque kan også ses på Mungo Park i Allerød søndag den 7. april kl. 15.00.

Related links

Emner

  • Kunst, kultur, underholdning

Kategorier

  • picaresque
  • teaterbattle
  • teater mungo park
  • teater billetter
  • teater
  • skuespil
  • scene
  • oplevelsesteater
  • mungo park
  • kunst teater
  • kulturoplevelser
  • kulturevents

Mungo Park er prisvindende teater i en afslappet atmosfære. Opkaldt efter en opdagelsesrejsende er opdagelsesrejsen den bærende metafor i vores arbejde: Vi søger løbende nye veje i kampen for at kortlægge endnu ikke udforskede områder i det uendelige teaterlandskab.

Vi lader det være op til publikum at afgøre, hvor længe en forestilling skal spille. Det kan vi gøre, fordi vi er et repertoireteater med et fastansat ensemble. Gode forestillinger skal have tid og plads til, at publikum kan komme og opleve dem!

Kontakt

Niels Gerner

Pressekontakt Kommunikationschef +45 40422804

Relateret materiale