Gå til indhold
Gourmetkok lancerer McD-burger med bearnaise

Pressemeddelelse -

Gourmetkok lancerer McD-burger med bearnaise

Den michelindekorerede gourmetkok Paul Cunningham lancerer i dag i samarbejde med McDonald’s sit bud på en af danskernes absolutte favoritsmage - bearnaise. Mesterkokken har arbejdet meget med at finde den rigtige smag, og han lover, at der er smæk på både syre og estragon i bearnaisemayonnaisen. Han glæder sig til at se, hvordan danskerne tager imod den lidt dyrere kvalitetsburger.

-Normalt laver jeg mad til få ret eksklusive gæster hver dag, og det har jeg gjort i en lang årrække. Så det er klart, at det er med sommerfugle i maven, at jeg nu potentielt er med til at servere mad til de 200.000 daglige gæster over hele landet, siger Paul Cunningham, der i reklamer erklærer sig parat til at møde hverdagens madanmeldere.

Imponeret over McDonald’s

Paul Cunninghams bearnaiseburger består af briochebolle, ost, salat, tynde og sprøde pommes frites, ristede løg, og så en ristet løgpure og en bearnaisesovs lavet som mayonnaise med rigtigt meget estragon eg eddike. Paul Cunningham har været meget bevidst om, hvordan han ville have den til at smage, og det har været en lang proces, hvor fast food-kædens retningslinier om ikke mindst hastighed i køkkenet og gourmetkokkens tårnhøje ambitioner har skullet møde hinanden.

-Jeg har altid været imponeret over, hvor konsistent og hurtigt McDonald’s er i stand til at servere deres mad og samtidig holde en høj kvalitet. Det er nok derfor, at jeg og så mange andre danskere med jævne mellemrum besøger dem. Så jeg var ikke i tvivl om, at det var McDonald’s jeg ville henvende mig til. Hvor tit får man muligheden for at servere omkring 200.000 burgere om dagen? Med den her burger har jeg fået lov til at være med til at udvikle saucer og vælge indholdet, og jeg er virkelig tilfreds med resultatet. Men det er da også med en vis ærefrygt at skulle sende en burger ud til så mange danskere, når man er vant til at lave mad til et noget mindre publikum. Kan danskerne lide den og hvordan vil de tage imod den? Jeg håber de bliver vilde med, siger Paul Cunningham.

Sagde ja efter få minutter

Kommerciel direktør i McDonald’s Danmark, Marie Hürdum, har stor tiltro til Paul Cunninghams take på en burger med bearnaise.

-Jeg har glædet mig meget til, at vi kan tilbyde danskerne Pauls bud på alletiders McDonald’s burger. Vi er utroligt stolte - både over selve burgeren, der kan noget helt særligt, men også over, at en af landets – ja faktisk verdens - absolut bedste kokke valgte os, da han besluttede sig for at søge et bredere publikum. Det tog mig ikke mange minutter at sige ja til at samarbejde med ham, siger Marie Hürdum, marketingdirektør, McDonald’s Danmark.

Emner


Der blev i 1989 etableret et hovedkontor for de danske McDonald's restauranter.

Hovedkontoret sætter de overordnede politikker og strategier for McDonald's på nationalt niveau. I det daglige er det hovedkontorets opgave at fungere som samarbejdspartner for franchisetagerne i forbindelse med uddannelse, drift, markedsføring, kommunikation, pressekontakt, strategi og økonomi.

McDonald's restauranter i Danmark havde i 2015 en samlet omsætning på 2 mia. kr.

Kontakt

Fannie Pramming

Pressekontakt Kommunikationschef 70220160

McDonald's

Der blev i 1989 etableret et hovedkontor for de danske McDonald's restauranter.

Hovedkontoret sætter de overordnede politikker og strategier for McDonald's på nationalt niveau. I det daglige er det hovedkontorets opgave at fungere som samarbejdspartner for franchisetagerne i forbindelse med uddannelse, drift, markedsføring, kommunikation, pressekontakt, strategi og økonomi.

McDonald's restauranter i Danmark havde i 2015 en samlet omsætning på 2 mia. kr.

McDonald's

Falkoner Allé 20
2000 Frederiksberg
Danmark