Gå til indhold
Skrueproducent klassificerer produkters miljøaftryk i databaser

Pressemeddelelse -

Skrueproducent klassificerer produkters miljøaftryk i databaser

Kendt leverandør imødekommer stigende bæredygtighedskrav fra offentlige og private indkøbere med data for deres produkters miljøstandarder. Nu skal pilotprojekt fra Sverige udvides til det danske marked. Det handler om transparens og tryghed, forklarer udviklerne af den nye data

Både de offentlige og private indkøbere efterspørger i stigende grad bæredygtige materialer. Samtidig stiger kravene til miljøstandarder hvert år i takt med den grønne omstilling. ITW Construction Products vil gerne hjælpe deres kunder med at nå deres grønne behov og ambitioner. Derfor har de som leverandør af blandt andet befæstelser, skruer, søm og ankermasse skabt klimadeklarationer for deres forskellige produkter. Formålet er at skabe tilgængelighed og transparens for både store og små bygherrer:
“For os handler det om tryghed. Vi vil gerne imødekomme vores kunders behov og tilbyde dem den transparens, der både kan hjælpe dem med at tage mere bæredygtige beslutninger og overbevise deres kunder om kvaliteten af produkterne,” fortæller Daniel Kjällander, der er Business Development Specialist i ITW Construction Products.

Karakterer skal guide til bæredygtigt indkøb
Selvom der allerede er regler og deklarationer på både nationalt- og EU-plan, så giver den nye data mulighed for at, man som bygherre eller indkøber kan opnå en højere grad af miljøinformation, som fx kan vise, at produktet er grønnere sammenlignet med andre produkter.

“Sverige har været et godt sted at starte, fordi man her har højere standarder end i andre lande. Derfor er det også helt naturligt at fortsætte til det danske marked, fordi man også her prioriterer bæredygtighedsindsatsen ekstremt højt i byggeriet,” siger Daniel Kjällander.

På det svenske marked klassificerer ITW Construction Products nu adskillige af deres produkter ud fra effekten på miljøet. Det kan være faktorer som genanvendelighed af emballagemateriale, muligheden for at genbruge produktet, levetiden samt energiforbruget og -kilden.

For at skabe endnu større gennemsigtighed og ikke mindst brugervenlighed indeholder kvalifikationen desuden en karakter til bedømmelse af produktet. Karakteren er en status mellem “undgå” og “anbefalet” og kan bruges som grundlag, når kunderne planlægger deres indkøb.

“En lav karakter tvinger vores kunder til at skrive en afvigelsesrapport om, hvorfor produktet er købt. Mens en højere karakter gør produktet nemt at dokumentere og letter processen for kunden,” fortæller Daniel Kjällander, der understreger, at ITW Construction Products ønsker at statuere et eksempel og hjælpe sine kunder i forandringen hen mod mere bæredygtige byggerier.

Foruden de miljømæssige kvalifikationer er oplysninger om materiale, overfladebehandling, farvning, plast og fyldstoffer også tilgængelig i den samlede database.

Databasen har fungeret som et pilotprojekt i Sverige. ITW Construction Products arbejder lige nu på at udvide databasen til Danmark, så flere kunder kan træffe de bedste indkøbsbeslutninger på et oplyst grundlag.

Emner

Kategorier


Generationer af håndværkere og seriøse gør det selv-folk har sat deres lid til den høje kvalitet, der siden grundlæggelsen af Trådværket i Middelfart i 1899 har været kendetegnende for ethvert produkt i de kendte blå emballager fra NKT Fasteners.

ITW Construction Products er med varemærkerne NKT Fasteners, Paslode og SPIT Nordens førende producent og leverandør af professionelle fastgørelsesløsninger til træ, beton, stål og gips. Vores produkter og services hjælper håndværkerne med at arbejde effektivt og bidrager til et sikkert arbejdsmiljø og bæredygtighed på byggepladsen.

ITW Construction Products har nordisk hovedsæde med ca. 200 ansatte i Middelfart og er en del af den amerikanske koncern Illinois Tool Works Inc., som på verdensplan har ca. 48.000 ansatte fordelt på 55 lande.

Læs mere på www.itwconstruction.dk

Kontakt

Emelie Roth

Emelie Roth

Pressekontakt Marketing Communications Manager Nordic Region

Relateret materiale

En af Danmarks førende leverandører af fastgørelsesløsninger til byggebranchen med stærke brands som NKT fasteners, Paslode og Spit

ITW Construction Products er en af Danmarks førende leverandører af fastgørelsesløsninger til byggebranchen. Hver dag arbejder vi målrettet på at udvikle nye, mere intelligente produkter og servicekoncepter, som kan lette fastgørelsesarbejdet for tømrere, entreprenører og rådgivende ingeniører under alle byggeriets faser.

Vores sortiment dækker alle typer fastgørelsesopgaver i træ, beton, stål og gips – og det er markedets bredeste. Vores portefølje omfatter pt. mere end 19.000 globale patenter og patentansøgninger, og vi opdaterer hvert år programmet med nye spændende produkter og mere intelligente løsninger, der sparer tid, forbedrer kvaliteten og øger komforten for de udførende på byggepladsen. Med andre ord er vores produkter skabt til sikre effektiv fastgørelse i alle byggeriets faser.

ITW Construction Products

Gl Banegårdsvej 25
5500 Middelfart
Danmark

Besøg vores andre nyhedsrum