DRONNINGEN triumferer på Sundance og i Göteborg med fire priser!
En fantastisk international festivaluge for DRONNINGEN blev kronet i aftes og i nat med tre priser på Göteborg Film Festival (hovedprisen ”Bedste Nordiske Film”, ”Bedste Skuespilpræstation” til Trine Dyrholm og ”Publikumsprisen”) og én pris på Sundance Film Festival (”Publikumsprisen” i festivalens internationale hovedkonkurrence ”World Dramatic Cinema Competition”.)
Heartland er klar med årets første navne på FOOD-programmet
I dag kan Heartland offentliggøre årets første navne på festivalens madprogram. Blandt dagens navne finder man blandt andre Rasmus Munk og Louise Beck Brønnum fra Alchemist, den anmelderroste dessertbar Winterspring og ciderbaren Æblerov & Friends. De vil alle kunne opleves på festivalpladsen, når Heartland 2019 løber af stablen fra torsdag d. 30. maj til lørdag d. 1. juni 2019 ved Egeskov Slot.
Heartland offentliggør seks musiknavne med Jack Whites The Raconteurs i spidsen samt dagsplanen for musikprogrammet
Heartland tilføjer i dag yderligere seks artister til musikprogrammet på årets festival. Dagens offentliggørelse inkluderer Jack Whites supergruppe The Raconteurs, den amerikanske antihelt John Grant, tidligere The Verve-frontmand Richard Ashcroft (solo) og det newzealandske multitalent Connan Mockasin samt danske Peter Sommer & Tiggerne og Katinka. Samtidig er dagsplanen for musikprogrammet klar.
70.000 har sikret sig billet til TERKEL – THE MOTHERFÅRKING MUSICAL - spilleperioden forlænges nu i Tivoli.
Knap tre uger inden premieren den 14. februar 2019 har 70.000 publikummer sikret sig billet til Langkjær Entertainment og Live Nations TERKEL – THE MOTHERFÅRKING MUSICAL. Derfor forlænger man nu spilleperioden i Tivoli en uge. TERKEL – THE MOTHERFÅRKING MUSICAL spiller nu helt frem til den 31. marts 2019. De ekstra forestillinger er i salg nu.
FLASHDANCE THE MUSICAL runder 50.000 solgte billetter
Med knap tre måneder til premieren den 20. april 2019 på Musikhuset Aarhus har FLASHDANCE THE MUSICAL allerede rundet 50.000 solgte billetter i forsalg. Musicalen bliver One and Only Musical Teaters fjerde musical baseret på et internationalt filmhit fra 1970’erne og 80’erne. FLASHDANCE THE MUSICAL rykker til sommer videre til Operaen i København.
Master Fatman og Marie Holm er værter for Blixenprisen 2019
Når Blixenprisen 2019 afholdes den 24. maj på Folketeatret i København bliver det med duoen Morten Lindberg, bedre kendt som Master Fatman, og forfatter Marie Holm ved roret. Sammen skal de i løbet af showet uddele ni priser og to legater til formidlere, boghandlere, redaktører samt både nye og garvede forfattere, og du kan selv være med til at bestemme, hvem der skal modtage de mange priser.
Vendsyssel Teater præsenterer Et dukkehjem: Kaspar Rostrup iscenesætter Henrik Ibsens klassiker for første gang nogensinde. For Kaspar Rostrup handler stykket om at kende sig selv
De elsker hinanden. Ægteskabet har det godt. Børnene trives. Huset er blevet flot, og karrieren er på plads. Men kender de egentlig hinanden? Det spørgsmål besvarer en af Danmarks mest anerkendte instruktører, Kaspar Rostrup, når han iscenesætter Ibsens klassiker fra 1879 i en tidsløs opsætning på Vendsyssel Teater. En opsætning, der stiller skarpt på forholdet mellem mennesker – og ikke mindst...
First look: Første trailer til DANMARKS SØNNER er klar!
I dag løftes sløret for første trailer til én af årets mest imødesete danske spillefilm, Hyæne Films politiske thriller DANMARKS SØNNER, som har biografpremiere over hele landet den 11. april 2019. Filmen instrueret af debutanten Ulaa Salim og har Zaki Youssef, Mohammed Ismail Mohammed og Rasmus Bjerg i de bærende roller.
Hvem er Danmark? 20 forfattere drager ud for at finde svaret og give os læselysten tilbage
Dansk Forfatterforening indleder sin nationale læse- og skrive kampagne "Hvem er Danmark?" i de kommende uger hvor 20 udvalgte danske forfattere drager ud på opdagelsesrejse i Danmark for at søge inspiration til nye fortællinger. De vil gå i nysgerrig dialog med lokalsamfundet og hver især skrive en historie. Tilsammen danner de 20 nye fortællinger et litterært Danmarkskort.