Gå til indhold
RESONANS: En årligt tilbagevendende konference om moderne dannelse

Pressemeddelelse -

RESONANS: En årligt tilbagevendende konference om moderne dannelse

Den 21. august danner Oure Højskole rammen om den første udgave af RESONANS. Grundpræmissen for konferencen er, at der er behov for at udvikle et moderne dannelsesbegreb. Blandt initiativtagerne finder man Stine Bosse og Thure Lindhardt, og ved konferencen kan man glæde sig til at møde bl.a. Svend Brinkmann, Vincent Hendricks, Elsebeth Gerner Nielsen og Jim Lyngvild.

RESONANS er en helt ny konference, som er skabt af Stine Bosse, Thure Lindhardt, Lars Seeberg, Christian Have og Jasper Gramkow Mortensen. De fem initiativtagere er enige om, at vores tid kalder på et nyt dannelsesbegreb, som på ny indfører det humanistiske menneskesyn i samfundsudviklingen.

Aktuelt er det nemlig teknologien, der har overtaget styringen, og den påvirker vores måde at kommunikere på, vores relationer til vores medmennesker, vores arbejde, adgangen til information, medieforbruget og måden, vi udtrykker os kunstnerisk på.

Initiativtagerne ønsker at gøre op med teknologiens kontrol over samfundsudviklingen. Derfor besluttede de sig for at skabe RESONANS som en platform for de samtaler og debatter, der skal fremmane dette nye dannelsesbegreb.

Bliv inspireret af Brinkmann, Lyngvild og Hendricks
Konferencen finder sted den 21. august på Oure Højskole fra 9-19, og alle, der ønsker at deltage, kan købe billet.

Det fulde program for dagen offentliggøres inden længe, men allerede nu kan sløret løftes for nogle af de inspirerende personer, man kan blandt andet glæde sig til at møde:

  • Svend Brinkmann, professor i almen psykologi
  • Julie Rokkjær Birch, museumsdirektør, KØN
  • Jim Lyngvild, designer, forfatter og iværksætter
  • Vincent Hendricks, professor i formel filosofi
  • Khaterah Parwani, debattør
  • Pernille Weiss, MEP for det Konservative Folkeparti

Samtalerne og debatterne på RESONANS fordeler sig over ni forskellige spor:

  • Dannelse for hvem?
  • Kunsten og dannelsen
  • Kunsten og teknologien
  • Det teknologielskende dyr
  • Demokratiet: Hvad nu?
  • Algoritmernes indhold
  • Højskolen som dannelseskatalysator
  • Medier og dannelsen
  • De publicistiske mediers rolle

Oure Højskole som naturlig ramme om konferencen
Oure Højskole vil danne rammen omkring konferencen, da højskolen gennem mere end tre årtier har vist sig som en hjørnesten i det danske samfund, når det drejer sig om at uddanne og udvikle mennesker efter humanistisk forbillede.

”Udgangspunktet for dannelseskonferencen er fundet i Oures værdigrundlag og pædagogiske praksis, der sigter mod at skabe myndige og ansvarlige verdensborgere ved aktivt at kombinere teori med praksis – som hinandens naturlige forlængere,” forklarer initiativtager Jasper Gramkow Mortensen, som også er skoleleder og forstander for Oure Højskole.

”Rent praktisk er Oure også en oplagt location, da den med sine inden- og udendørs faciliteter nemt kan imødekomme en begivenhed som denne, der i løbet af en kort årrække forventes at vokse i størrelse,” udtaler han videre.

Vi skal gøre den teknologiske udvikling mere humanistisk
En af de primære ambitioner bag RESONANS er at sætte en humanistisk funderet dagsorden for den teknologiske udvikling.

“Når teknologien styrer udviklingen, trænges humanismen i baggrunden. Frem for at udvikle teknologier, der skaber den størst mulige værdi for menneskeheden, agerer vi ex post facto via forskellige forsøg på at få allerede udviklede teknologier til bedre at tjene almenvellet. Til at blive mere humanistiske. Men det slår som hovedregel fejl,” forklarer initiativtager Thure Lindhardt og fortsætter:

”Derfor er vi nødt til – på individuelt, samfundsmæssigt og globalt plan – at vende prioriteringsrækkefølgen rundt, når det drejer sig om den teknologiske udvikling. I stedet for, at vi lader os styre af, hvad teknologien nu har muliggjort for os, bør vi i stedet proaktivt styre den teknologiske udvikling i retning af det, der eksplicit kommer menneskeheden til gode.”

  • Billetter til RESONANS kan købes her. Prisen er 150 kr. for en normal billet og 100 kr., hvis man er studerende. Ved begge billettyper er en lækker økologisk frokost og en eftermiddagssnack inkluderet.
  • Alle gældende retningslinjer fra myndighederne vil naturligvis blive overholdt. Dermed vil der max. være 500 deltagere ved RESONANS, og der vil tilsvarende max. være plads til 500 personer i de indendørs faciliteter, der tages i brug. Alle gæster skal fremvise billet og et gyldigt coronapas ved ankomst til Oure.
  • Læs mere om RESONANS på www.resonans.live

Med venlig hilsen
HAVE A/S

For yderligere information, kontakt venligst:
Sofie Klindrup · sofie@have.dk · 25 48 37 49
Sabrina Gade · sabrina@have.dk · 30 65 68 22

Emner

Kontakt

Michael Feder

Michael Feder

Pressekontakt Adm. direktør +45 2243 4942
Anja Linnet

Anja Linnet

Pressekontakt COO // Chefrådgiver 22655348
Peter Pishai Storgaard

Peter Pishai Storgaard

Pressekontakt Seniorrådgiver
Emilie Selin

Emilie Selin

Pressekontakt Seniorrådgiver
Rikke Hesselholt

Rikke Hesselholt

Pressekontakt Seniorrådgiver 28433893
Stine Albrechtsen

Stine Albrechtsen

Pressekontakt Seniorrådgiver & Head of Aarhus

Louise Thuesen

Pressekontakt Seniorrådgiver
Sandra Nynne Vognstrup

Sandra Nynne Vognstrup

Pressekontakt Rådgiver 22863094
Julie Qvick Nielsen

Julie Qvick Nielsen

Pressekontakt Rådgiver
Amalie Søndergaard

Amalie Søndergaard

Pressekontakt Rådgiver 28 58 81 50
Kathrine Clemmensen

Kathrine Clemmensen

Pressekontakt Juniorrådgiver 22902645
Jesper Bæk Nielsen

Jesper Bæk Nielsen

Pressekontakt Juniorrådgiver 23270297
Picasa Emily Askjær Grand

Picasa Emily Askjær Grand

Pressekontakt Juniorrådgiver 30138880

Ole Winther

Pressekontakt Chefrådgiver, head of Public Affairs +4551617151
Sofie Ugilt

Sofie Ugilt

Pressekontakt Projektassistent 22518548
Regitze Porsborg Andersen

Regitze Porsborg Andersen

Pressekontakt Projektassistent // Project Associate 30 48 32 39
Rose Daugaard Knudsen

Rose Daugaard Knudsen

Pressekontakt Projektassistent 20902023

Om os

For os handler kommunikation ikke blot om at råbe højt, eller om for enhver pris at trænge igennem lydmuren i et tiltagende kaotisk mediebillede.

For os handler kommunikation om troværdighed. Om substans. Om at sætte dagsordener. Inden for kulturens verden, i erhvervslivet, i politisk sammenhæng – og i samfundet som helhed.

Vi favner bredt i vores opgaveportefølje, og vores spidskompetencer ligger inden for udvikling af storytelling, strategisk udvikling af brands, oplevelsesbaseret kommunikation og den direkte kontakt med medierne.

Tre årtiers erfaring har gjort os til et af Skandinaviens førende kommunikationsbureauer, og på årsbasis gennemfører vi 150 projekter.

Vi kvalificerer vores samarbejdspartneres historier og sikrer dem gennemslagskraft i offentligheden. Vi folkeliggør substansen, og vi sikrer mediernes interesse for både det brede og det smalle. Vi navigerer sikkert og målrettet gennem medielandskabet, og vi er garant for synlighed, der skaber merværdi – og gør en forskel.

HAVE Kommunikation

Hillerødgade 30 B
2200 København N
Danmark