Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Nyhed: Store danske stjerner i traileren til Mikael Håfströms hæsblæsende actionfilm STOCKHOLM BLOODBATH


I dag kan Scanbox Entertainment løfte sløret for trailer og plakat til Hollywood-intruktøren Mikael Håfströms engelsksprogede storfilm STOCKHOLM BLOODBATH. For første gang kan publikum få et glimt af den hæsblæsende historiske actionfilm, frit inspireret af et af de mest berygtede kapitler i dansk-svensk historie. STOCKHOLM BLOODBATH er fyldt med hævn, magtkampe og grådighed og krydret med en god dosis sort humor.

Filmen byder på et internationalt stjernecast med blandt andet Sophie Cookson og Emily Beecham samt danskerne Claes Bang, Ulrich Thomsen, Mikkel Boe Følsgaard, Jakob Oftebro og Alba August i bærende roller.

I traileren får vi en forsmag på blandt andre Claes Bang i rollen som den gale Kong Christian 2., der nådesløst beordrer massehenrettelsen i Stockholm.

Se traileren her
Download traileren her

Filmen får dansk biografpremiere den 18. januar 2024.

Handlingen
Den berygtede og magtsyge danske Kong Christian 2. (Claes Bang) skyr ingen midler for at overtage den svenske krone fra Sten Sture (Adam Pålsson). Samtidig - et stykke uden for Stockholm - sværger søstrene Freja (Alba August) og Anne (Sophie Cookson) at tage nådesløs hævn over Kong Christians hær, der brutalt har myrdet deres familie. Det leder dem til den svenske hovedstad, hvor søstrene bliver trukket ind i intrigerne omkring den massehenrettelse, som den gale danske konge har beordret – også kendt som Det Stockholmske Blodbad.

Action, attitude og sort humor kombineres i en fiktionaliseret genfortælling af begivenhederne omkring, hvorfor Christian 2. blev kendt i Sverige som ”Kristian Tyran”.

Holdet bag filmen
Filmen er instrueret af den Oscar-nominerede Hollywood-instruktør Mikael Håfström. Erlend Loe og Nora Landsrød står bag manuskriptet, mens Pär M. Ekberg har været ansvarlig for filmens fotografiske elementer. Klipningen er blevet varetaget af Rickard Krantz, og lyddesignet er skabt af Andreas Franck, Bent Holm og Espen Rønning. Produktionsdesignet er håndteret af Nora Takacs Ekberg.

STOCKHOLM BLOODBATH er produceret af produktionsselskabet Viaplay Studios Sweden AB v/ producer Helena Danielson, og filmen distribueres af Scanbox Entertainment.

Med venlig hilsen
HAVE Kommunikation & PR

For yderligere information, kontakt undertegnede.
Rikke Hesselholt // rikke@have.dk // 28 43 38 93
Kathrine Clemmensen // kathrine@have.dk // 22 90 26 45

FAKTA OM STOCKHOLM BLOODBATH

Cast
Sophie Cookson: Anne Eriksson
Claes Bang: Kong Christian 2.
Alba August: Freja Eriksson
Mikkel Boe Følsgaard: Didrick Slagheck
Ulrich Thomsen: Hemming Gadh
Jakob Oftebro: Gustaf Trolle
Emily Beecham: Kristina Gyllenstierna
Adam Pålsson: Sten Sture
Matias Varela: Kardinal Francisco De La Roca
Wilf Scolding: Johan Natt och Dag
Thomas Chanhing: Sylvestre
Kate Ashfield: Birgitta

Holdet bag:
Instruktør: Mikael Håfström
Manuskriptforfatter: Erlend Loe & Nora Landsrød
Producer: Helena Danielson
Fotograf: Pär M. Ekberg
Klipper: Rickard Krantz
Lyddesign: Andreas Franck, Bent Holm, Espen Rønning
Produktionsdesign: Nora Takacs Ekberg
Produktionsselskab: Viaplay Studios Sweden AB
Distribution: Scanbox Entertainment
Premieredato: 18. januar 2024
Varighed: ca. 2 timer og 29 min

Emner

Kontakt

Kathrine Clemmensen

Kathrine Clemmensen

Pressekontakt Juniorrådgiver 22902645
Rikke Hesselholt

Rikke Hesselholt

Pressekontakt Seniorrådgiver 28433893

Om os

For os handler kommunikation ikke blot om at råbe højt, eller om for enhver pris at trænge igennem lydmuren i et tiltagende kaotisk mediebillede.

For os handler kommunikation om troværdighed. Om substans. Om at sætte dagsordener. Inden for kulturens verden, i erhvervslivet, i politisk sammenhæng – og i samfundet som helhed.

Vi favner bredt i vores opgaveportefølje, og vores spidskompetencer ligger inden for udvikling af storytelling, strategisk udvikling af brands, oplevelsesbaseret kommunikation og den direkte kontakt med medierne.

Tre årtiers erfaring har gjort os til et af Skandinaviens førende kommunikationsbureauer, og på årsbasis gennemfører vi 150 projekter.

Vi kvalificerer vores samarbejdspartneres historier og sikrer dem gennemslagskraft i offentligheden. Vi folkeliggør substansen, og vi sikrer mediernes interesse for både det brede og det smalle. Vi navigerer sikkert og målrettet gennem medielandskabet, og vi er garant for synlighed, der skaber merværdi – og gør en forskel.

HAVE Kommunikation

Hillerødgade 30 B
2200 København N
Danmark