Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Nyhed: Kulturhotellet Højhuset vinder international hotelpris


Søndag aften blev den internationale Hotel Innovation Award 2023 uddelt i Wien. 12 hoteller fra europæiske hovedstæder som Berlin og London var blandt de nominerede – men det var Højhuset i Herning, der løb med sejren. Juryen er bl.a. imponeret af Højhusets unikke ’fra gård til bord’-koncept – og kalder Højhuset for ”et modigt eksempel på bæredygtig gæstfrihed i praksis”.

Det er ikke uvant for kulturhotellet Højhuset at vinde priser. Tidligere i år har det enestående hotel nemlig både vundet Herning Bæredygtighedspris og Herning Kommunes Bygningspræmieringspris. Desuden er Højhuset blevet nomineret til næste års prestigefyldte arkitekturpris, EUmies Award – også kendt som Mies van der Rohe-prisen.

Søndag aften blev Hotel Innovation Award 2023 så uddelt ved den store fagkonference 196+ i Wien, som 12 europæiske hoteller var nomineret til – se den samlede liste herunder. Blandt de nominerede kunne man finde hoteller i hovedstæder som Berlin, Stockholm, Bruxelles og London. Det blev imidlertid Højhuset i Herning, der vandt den fornemme pris.

Som kulturhotel bryder Højhuset med den gængse opfattelse af, hvad et hotel kan byde på – ved på én gang at være kulturhus, hotel, selskabsrestaurant og økologisk landbrug. Højhuset husede oprindeligt Herning Højskole, en dansk folkehøjskole, der blev grundlagt i 1961 og nedlagt i 2007 af økonomiske årsager.

Et modigt eksempel på bæredygtig gæstfrihed i praksis
En fagjury på 12 personer valgte både de nominerede og den endelige vinder ud fra disse fire parametre:

  • USP, originalitet, prisværdighed
  • Differentiering og banebrydende karakter
  • Indvirkning på samfundet
  • Skalerbarhed og rentabilitet

Jurymedlem og turismekonsulent Sarah Habsburg-Lothringen udtaler:
”Kulturhotellet er et modigt eksempel på bæredygtig gæstfrihed i praksis. Fra konceptet ’fra gård til bord’, som leveres fra deres egen økologiske gård, til brugen af kulturarv som formidler af lokalhistorie – denne engang forsømte bygning hæver den ægte essens af gæstfrihed til et inspirerende niveau ved at sætte en værdibaseret strategi for menneskelig bæredygtighed i centrum for sin drift. En velfortjent vinder!”

Et vartegn for Herning, som bevarer den lokale kulturarv
Michael Widmann, som er initiativtager til prisen og formand for juryen, karakteriserer Højhuset som ”en ikonisk bygning og et vartegn for byen Herning” og understreger, at det ”fremmer kultur, kunst og fællesskab” og samtidig ”bevarer den lokale kulturarv”.

Brita Laugesen, som er Højhusets adm. direktør, er forståeligt nok begejstret for prisen:
”Når man vinder en international pris som denne, så føler man sig virkelig set. Vi har en kæmpestor tiltro til vores helt særlige tilgang til hoteldrift, og det er fantastisk at mærke, at andre ikke bare bemærker, hvad man gør – men tilsyneladende også fuldt ud forstår og værdsætter det.”

Læs mere om Højhuset på www.hojhuset.com.

Med venlig hilsen
HAVE Kommunikation & PR

For yderligere information, kontakt venligst:
Brita Laugesen, adm. direktør, Højhuset – Kulturhotel · brita@hojhuset.com · 97 12 32 44

Om Højhuset: Et lille højhus med store ambitioner

Højhuset er en kategori helt for sig selv.

Som kulturhotel bryder Højhuset med den gængse opfattelse af, hvad et hotel kan byde på. For her er vi det hele. Kulturhus, hotel, selskabsrestaurant og økologisk landbrug.

Hotellet byder på 58 enkeltværelser, 23 dobbeltværelser og 5 lejligheder. Det hele nyrenoveret og indrettet i en gennemført 60ér æstetik med respekt for bygningens historie og virke som tidligere højskole.

Højhuset er kunst, kultur, musik og fællesarrangementer, design og arkitektur. Huset indbyder til fællesskab, hvad enten det er på hotellets etager, i pejsestuen, foredragssalene eller i de hyggelige gårdmiljøer udenfor.

Luksuriøs nøjsomhed, varm gæstfrihed, en uhøjtidelig atmosfære og kompromisløs bæredygtighed er husets bærende værdier.

De 12 nominerede i alfabetisk rækkefølge:

  • a&o Hostels (Berlin, Tyskland)
  • GymLodge, CFK (Spiesen-Elversberg, Tyskland)
  • Hotel Am Konzerthaus – MGallery Vienna (Wien, Østrig)
  • Kulturhotellet Højhuset (Herning, Danmark)
  • Le Louise Hotel Brussels MGallery Collection (Bruxelles, Belgien)
  • Liebesbier Urban Art Hotel (Frankfurt am Main, Tyskland)
  • Lindenberg Hospitality (Frankfurt am Main, Tyskland)
  • magdas Hotel (Wien, Østrig)
  • room2 (London, Storbritannien)
  • Scandic Hotels (Stockholm, Sverige)
  • Schani Hotels (Wien, Østrig)
  • Valamar Amicor Green Resort (Hvar, Kroatien)

Emner

Kontakt

Michael Feder

Michael Feder

Pressekontakt Adm. direktør +45 2243 4942
Anja Linnet

Anja Linnet

Pressekontakt COO // Chefrådgiver 22655348
Peter Pishai Storgaard

Peter Pishai Storgaard

Pressekontakt Seniorrådgiver
Emilie Selin

Emilie Selin

Pressekontakt Seniorrådgiver
Rikke Hesselholt

Rikke Hesselholt

Pressekontakt Seniorrådgiver 28433893
Stine Albrechtsen

Stine Albrechtsen

Pressekontakt Seniorrådgiver & Head of Aarhus

Louise Thuesen

Pressekontakt Seniorrådgiver
Sandra Nynne Vognstrup

Sandra Nynne Vognstrup

Pressekontakt Rådgiver 22863094
Julie Qvick Nielsen

Julie Qvick Nielsen

Pressekontakt Rådgiver
Amalie Søndergaard

Amalie Søndergaard

Pressekontakt Rådgiver 28 58 81 50
Kathrine Clemmensen

Kathrine Clemmensen

Pressekontakt Juniorrådgiver 22902645
Jesper Bæk Nielsen

Jesper Bæk Nielsen

Pressekontakt Juniorrådgiver 23270297
Picasa Emily Askjær Grand

Picasa Emily Askjær Grand

Pressekontakt Juniorrådgiver 30138880

Ole Winther

Pressekontakt Chefrådgiver, head of Public Affairs +4551617151
Sofie Ugilt

Sofie Ugilt

Pressekontakt Projektassistent 22518548
Regitze Porsborg Andersen

Regitze Porsborg Andersen

Pressekontakt Projektassistent // Project Associate 30 48 32 39
Rose Daugaard Knudsen

Rose Daugaard Knudsen

Pressekontakt Projektassistent 20902023

Om os

For os handler kommunikation ikke blot om at råbe højt, eller om for enhver pris at trænge igennem lydmuren i et tiltagende kaotisk mediebillede.

For os handler kommunikation om troværdighed. Om substans. Om at sætte dagsordener. Inden for kulturens verden, i erhvervslivet, i politisk sammenhæng – og i samfundet som helhed.

Vi favner bredt i vores opgaveportefølje, og vores spidskompetencer ligger inden for udvikling af storytelling, strategisk udvikling af brands, oplevelsesbaseret kommunikation og den direkte kontakt med medierne.

Tre årtiers erfaring har gjort os til et af Skandinaviens førende kommunikationsbureauer, og på årsbasis gennemfører vi 150 projekter.

Vi kvalificerer vores samarbejdspartneres historier og sikrer dem gennemslagskraft i offentligheden. Vi folkeliggør substansen, og vi sikrer mediernes interesse for både det brede og det smalle. Vi navigerer sikkert og målrettet gennem medielandskabet, og vi er garant for synlighed, der skaber merværdi – og gør en forskel.

HAVE Kommunikation

Hillerødgade 30 B
2200 København N
Danmark