Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Nyhed: Flere Fugle og Kunstforeningen GL STRAND i nyt samarbejde

GL STRAND får ny forpagter, når Flere Fugle, det succesfulde bageri fra Nordvest, flytter ind i kunsthallens underetage og åbner bagværkscaféen Lille Fugl den 30. november. Samarbejdet er del af en række nye initiativer, der fremadrettet åbner kunsthallens aktiviteter mere mod omverdenen med ambitionen om at skabe et nyt mødested i Indre By for kunst, kultur og samtaler.

Flere Fugle har siden 2021 skabt et samlingspunkt i Nordvest med fokus på kvalitet, fællesskab og lokal forankring. Det nye samarbejde mellem GL STRAND og Flere Fugle er skabt med ønsket om at skabe maksimal synergi mellem GL STRANDs kunstfaglige kerneområder og Flere Fugles sociale profil og høje kvalitet.

“Jeg glæder mig til, at Lille Fugl flytter ind i GL STRAND og til alle de aktiviteter, vi skal skabe sammen. De super dygtige folk bag bl.a. Flere Fugle er specialister i at kombinere god kvalitet med sociale fællesskaber. Med den udvikling vi er i gang med, er Flere Fugle de helt rigtige nye legekammerater for os, og jeg håber, at Lille Fugl, sammen med vores nye kunstfaglige profil, kan bidrage til at gøre kunsthallen til et nyt samlingssted i Indre By”, udtaler Nanna Hjortenberg, direktør for Kunstforeningen GL STRAND.

Med kvalitetsbagværk, kaffe og vinsalg i GL STRANDs kælderetage vil Lille Fugl fra tidlig morgen og i hele kunsthallens åbningstid tilbyde besøgende et mødested før eller efter kunstoplevelsen. Lille Fugl åbner dagligt fra kl. 7.30 og skaber derved også et pitstop for den kaffetørstige københavner inden dagens andre aktiviteter.

Mattias Smidt, indehaver af Flere Fugle, udtrykker også sin begejstring: "At få muligheden for at skabe dette samarbejde med en så velrenommeret institution som GL STRAND har været en unik mulighed for os. Vi ser frem til at åbne Lille Fugl og flytte vores aktiviteter fra Nordvest til Indre By i et nyt fællesskab med GL STRAND, og skabe et sted, hvor kunst, kultur og gastronomi forenes på en unik måde."

Om Lille Fugl
Lille Fugl har bagværk og bagerivarer med højt fokus på håndværk og sæsonens råvarer som omdrejningspunkt. Udover enkelte basiskøbmandsvarer som mel, kaffe og vin, serveres der morgenmad, frokost og andre simple, men lækre anretninger. Lille Fugl arbejder desuden tæt sammen med kafferisteriet La Cabra.

Det populære bageri fra Nordvest, Flere Fugle, bringer deres succesfulde koncept til hjertet af København med åbningen af Lille Fugl i GL STRAND. Det nye partnerskab mellem GL STRAND og Flere Fugle er ikke blot rettet mod kunsthallens besøgende. Begge parter har en fælles ambition om at skabe et lokalt forankret sted midt i Indre By, hvor mange føler sig velkomne - og sigter mod at danne et nyt fællesskab i området, hvor lokale såvel som besøgende i byen føler sig hjemme.

Åbningsarrangement og hyggelige aktiviteter i december
Lille Fugl åbner den 30. november og byder på en åbningsdag med masser af aktiviteter. Fra kl. 11.00 er der bagværk og morgenkaffe, og sidst på eftermiddagen kl. 16.30 er der åbningstaler ved Nanna Hjortenberg, direktør for GL STRAND, og Mattias Smidt, indehaver af Flere Fugle.

Hele dagen serveres Flere Fugles legendariske gløgg og nylavede julesmåkager, og en tombola vil i løbet af dagen udtrække vindere af både kunsteriske og kulinariske gaver.

I løbet af december vil weekenderne starte med fredagsgløgg og gæster vil kunne fordybe sig i kunstbøger, når GL STRANDs butik lancerer et bog- og plakatsalg med unikke titler. En spændende adventskalender vil også løbe hver uge med fællespræmier fra Lille Fugl og GL STRAND.

Med venlig hilsen
HAVE Kommunikation & PR

For yderligere information, kontakt venligst:
Sandra Nynne Vognstrup // sandra@have.dk // Tlf. 22 86 30 94

Emner

Kontakt

Sandra Nynne Vognstrup

Sandra Nynne Vognstrup

Pressekontakt Rådgiver 22863094

Om os

For os handler kommunikation ikke blot om at råbe højt, eller om for enhver pris at trænge igennem lydmuren i et tiltagende kaotisk mediebillede.

For os handler kommunikation om troværdighed. Om substans. Om at sætte dagsordener. Inden for kulturens verden, i erhvervslivet, i politisk sammenhæng – og i samfundet som helhed.

Vi favner bredt i vores opgaveportefølje, og vores spidskompetencer ligger inden for udvikling af storytelling, strategisk udvikling af brands, oplevelsesbaseret kommunikation og den direkte kontakt med medierne.

Tre årtiers erfaring har gjort os til et af Skandinaviens førende kommunikationsbureauer, og på årsbasis gennemfører vi 150 projekter.

Vi kvalificerer vores samarbejdspartneres historier og sikrer dem gennemslagskraft i offentligheden. Vi folkeliggør substansen, og vi sikrer mediernes interesse for både det brede og det smalle. Vi navigerer sikkert og målrettet gennem medielandskabet, og vi er garant for synlighed, der skaber merværdi – og gør en forskel.

HAVE Kommunikation

Hillerødgade 30 B
2200 København N
Danmark