Gå til indhold
HamletScenen præsenterer HELLIGTREKONGERSAFTEN - en eventyrlig jule- og dukketeaterforestilling for hele familien

Pressemeddelelse -

HamletScenen præsenterer HELLIGTREKONGERSAFTEN - en eventyrlig jule- og dukketeaterforestilling for hele familien

Julen er hjerternes fest! Fra den 19. november til den 11. december inviterer hele Danmarks Shakespeareteater HamletScenen til HELLIGTREKONGERSAFTEN - en eventyrlig jule- og dukketeaterforestilling for hele familien 6+. Forestillingen er frit baseret på Shakespeares komedie af samme navn - men nu med magiske juleelementer.

Hele Danmarks Shakespeareteater, HamletScenen, har med HELLIGTREKONGERSAFTEN kastet sig over Shakespeares udødelige kærlighedskomedie af samme navn. I denne nyfortolkede version krydres historien vi kender med julens traditioner og fortællinger på Frederik II’s tid på Kronborg omkring år 1600. En periode i Danmark, hvor julen og tiden frem til helligtrekongersaften var fuld af overtro, særlige ritualer og utrolige hændelser.

Det magiske juleeventyr, der er fyldt med nykomponeret musik, livlige dukker, drama, intriger og kærlighed får premiere den 19. november og kan opleves til den 11. december 2022 på HamletScenen på Kronborg.

Handlingen i HELLIGTREKONGERSAFTEN
I HamletScenens HELLIGTREKONGERSAFTEN møder vi de unge og adelige tvillinger Viola og Sebastian, der på grund af et dramatisk skibsforlis adskilles fra hinanden. Efter en malstrøm af intriger, dobbeltspil og kærlighedsforviklinger genfinder de hinanden i et underfundigt univers, hvor alting er vendt på hovedet og synes helt anderledes på overfladen.

Med dukker, musik og magi
På scenen får skuespillerne Lene Hummelshøj og Bo Carlsson selskab af dukker - både de mindre, håndholdte af slagsen samt store dukker, som skuespillerne selv kan tage på. Scenografien byder på flere forskellige formater og scener med blandt andet et orkester som lydkulisse. Lyduniverset skiller sig ud, da alle karaktererne har én særlig lyd, som kendetegner dem hver især. Forestillingen inkorporerer også dans, musik, tekst og stumme fortællinger - alt sammen i ét sammensurium, der gør fortællingen livlig og virkelig.

Forestillingen iscenesættes af det kunstneriske team, mens scenografien og dukkerne er skabt af Christian Quintus Clausen. Musikken er nykomponeret til forestillingen af Claus Carlsen.

Jul på Kronborg i Frederik II’s tid
Med HELLIGTREKONGERSAFTEN er HamletScenen inspireret af julens traditioner på Frederik II’s tid (omkring år 1600) på Kronborg. I Danmark var tiden noget helt særligt i dagene fra juleaften 24. december og frem til helligtrekongersaften 6. januar. Perioden var omkranset af overjordiske og fortryllende hændelser, hvor hverdagens hierarkier blev vendt på hovedet: Herrer blev til tjenere, kvinder til mænd, dyr til mennesker og ingenting var som det plejede. En sælsom periode, som på mange måder danner den perfekte ramme for et magisk juleeventyr.

WORKSHOP
Til en række udvalgte forestillinger, er der efterfølgende tilknyttet en kreativ workshop, som drives af skuespillerne. Her vil man blive inviteret ind i det dukkeunivers, man netop har oplevet i forestillingen. Til workshoppen kan alle få lov til at prøve kræfter med, hvordan man med meget få midler kan arbejde kreativt, ekspressivt og virkningsfuldt derhjemme som familie. Her er alt tilladt, og der er plads til, at man kan udfolde sine idéer.

Læs mere om HELLIGTREKONGERSAFTEN samt se datoer for workshops her.

Med venlig hilsen
HAVE Kommunikation & PR

For mere information, kontakt venligst:
Sandra Nynne Jensen // sandra@have.dk // 2286 3094
Amalie Søndergaard // amalie@have.dk // 2858 8150

Fakta om HELLIGTREKONGERSAFTEN
Thaliasalen, HamletScenen på Kronborg
Forestillingens varighed: 45 minutter uden pause
Sprog: Forestillingen er på dansk

Medvirkende: Lene Hummelshøj og Bo Carlsson
Manuskript: Det kunstneriske team (Lene Hummelshøj, Bo Carlsson, Christian Quintus Clausen, Claus Carlsen) frit efter William Shakespeares skuespil Helligtrekongersaften
Iscenesættelse: Det kunstneriske team (Lene Hummelshøj, Bo Carlsson, Christian Quintus Clausen, Claus Carlsen)
Scenograf og dukkemager: Christian Quintus Clausen
Komponist: Claus Carlsen
Producent: HamletScenen



Emner

Kontakt

Sandra Nynne Vognstrup

Sandra Nynne Vognstrup

Pressekontakt Rådgiver 22863094
Amalie Søndergaard

Amalie Søndergaard

Pressekontakt Rådgiver 28 58 81 50

Om os

For os handler kommunikation ikke blot om at råbe højt, eller om for enhver pris at trænge igennem lydmuren i et tiltagende kaotisk mediebillede.

For os handler kommunikation om troværdighed. Om substans. Om at sætte dagsordener. Inden for kulturens verden, i erhvervslivet, i politisk sammenhæng – og i samfundet som helhed.

Vi favner bredt i vores opgaveportefølje, og vores spidskompetencer ligger inden for udvikling af storytelling, strategisk udvikling af brands, oplevelsesbaseret kommunikation og den direkte kontakt med medierne.

Tre årtiers erfaring har gjort os til et af Skandinaviens førende kommunikationsbureauer, og på årsbasis gennemfører vi 150 projekter.

Vi kvalificerer vores samarbejdspartneres historier og sikrer dem gennemslagskraft i offentligheden. Vi folkeliggør substansen, og vi sikrer mediernes interesse for både det brede og det smalle. Vi navigerer sikkert og målrettet gennem medielandskabet, og vi er garant for synlighed, der skaber merværdi – og gør en forskel.

HAVE Kommunikation

Hillerødgade 30 B
2200 København N
Danmark