Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Folketeatret præsenterer Fra regnormenes liv - Et kraftfuldt kammerspil om kunst og kærlighed

ELLEN HILLINGSØ ● PREBEN KRISTENSEN ● OLE LEMMEKE ● LISBETH LUNDQUIST

PREMIERE DEN 4. FEBRUAR 2022
STORE SCENE, NØRREGADE

Fra regnormenes liv er et kraftfuldt kammerspil, der skildrer mødet mellem H.C. Andersen og det misundelsesværdige kultiverede par Johanne Luise og Johan Ludvig Heiberg. Alt imens H.C. Andersen forsøger at komme ind i varmen hos kultureliten viser det sig, at der bag det pæne ydre gemmer sig en grim historie. Johanne Luise Heiberg er ligesom H.C. Andersen vokset op i skidtet, og de to er ikke så langt fra hinanden, som man skulle tro. Fra regnormenes liv er et dramatisk opgør, der afdækker både kærlighedens og kunstens vilkår.

Folketeatrets Fra regnormenes livinstrueres af Kasper Wilton og er skrevet af Per Olov Enquist, som var en af Sveriges største og mest internationalt kendte forfattere. Fra regnormenes liv får premiere den 4. februar 2022 på Folketeatret.

Om forestillingen
Det er et bemærkelsesværdigt firkløver, der mødes en aften i det fine Heibergske hjem, hvor H.C. Andersen har søgt tilflugt efter en uheldig optræden: Han tabte sit gebis på det støvede gulvtæppe, mens han holdt en hyldesttale for selveste kongen og hans grevinde. Skamfuld og flov søger han trøst hos ægteparret Johanne Luise og Johan Ludvig, de to spydspidser i den kulturelle elite, som Andersen higer efter at blive en del af. Men Johanne møder Andersen med hån og rendestens-sprog, og rap i replikken nedgør hun den triste Andersen.

Det skønmalede portræt af tidens mest feterede skuespillerinde krakelerer som aftenen skrider frem. Da fru Heiberg var barn, samlede hun regnorme op og vaskede mudderet af deres slimede kroppe, så de blev helt rene og fine. Men renskurede og i det stærke lys døde de.

Fru Heiberg og H.C. Andersen er begge trukket op af deres barndoms muddergrøft, og selvom denne aften akkompagneres af Johannes uforstående ægtemand og en sjofel, skaldet gamling nedsunket i en hjørnestol, så bliver mødet mellem de to skyggebørn, Hans Christian og Johanne, uforglemmeligt.

Holdet bag & på scenen
På scenen ses Ellen Hillingsø i rollen som Johanne Luise Heiberg. Ellen Hillingsø har gjort sig bemærket som en stærk og folkekær skuespiller både på teatret og skærmen. Hun har bl.a. haft roller i Not I (2017) på Østre Gasværk Teater, i Liva (2017) på Folketeatret, i tv-serien Rita og til december i Hvidstensgruppen II– De efterladte (2021). Derudover har Ellen Hillingsø i sin karriere modtaget både en Robert i 1998 og Lauritzen Prisen i 1999. Ellen Hillingsø flankeres af den garvede Ole Lemmeke i rollen som den underdanige H.C. Andersen. Ole Lemmeke har præget både scenekunsten og filmbranchen i en bred vifte af prisvindende optrædener, herunder Bang og Betty på Folketeatret (2013) og Revisoren på Nørrebro Teater (2018), for hvilke han modtog en Reumert.

Publikum kan desuden glæde sig til at se Preben Kristensen i rollen som den uforstående Johan Ludvig Heiberg og Lisbeth Lundquist i rollen som den sjofle gamling. Preben Kristensen har i sine mange år som skuespiller medvirket i bl.a. Hamlet (2008), Phantom of the Opera (2009), tv-serien Sygeplejeskolen (2020) og i musicalen Oliver!På Det Ny Teater (2021). Preben Kristensens roller har indbragt mange priser - senest Lauritzen Prisen for bedste mandlige skuespiller i 2019. Ligeledes har Lisbeth Lundquist mange års skuespillererfaring og har senest medvirket i tv-serierne Sommerdahl(2021) og Rita (2020).

Gennem mere end 20 år på bl.a. Vendsyssel Teater, Odense Teater, Den Ny Opera og siden 2010 på Folketeatret, har Kasper Wilton instrueret og iscenesat et væld af successer. Her tæller bl.a. den prisvindende Breaking the waves (2009), musicalen Kærlighedens farve(2006) og nu Fra regnormenes liv. Forestillingen er skrevet af Per Olov Enquist, hvis forfatterskab rummer alt fra skuespil og filmmanuskripter til kriminalromaner, litteraturkritik og selvbiografier. Han har modtaget international anerkendelse for sin roman Legionærerne (1969), som han modtog Nordisk Råds litteraturpris for i 1969.

Se spilletider og læs mere om fra regnormenes livhttps://www.folketeatret.dk/

Billetter kan købes på www.folketeatret samt www.teaterbilletter.dk

Med venlig hilsen
HAVE Kommunikation & PR

For yderligere information, kontakt venligst:
Rikke Hesselholt // rikke@have.dk //28433893
Sara Jeppesen // sara@have.dk // 22410048


FAKTA OM REGNORMENES LIV

Københavnerpremiere: Den 4. februar 2022
Spilleperiode på Folketeatret: Den 4. februar 2022 til den 13. marts 2022
Dramatiker: Per Olov Enquist
Oversættelse: Frederik Dessau
Instruktion: Kasper Wilton
Scenografi: Kim Witzel
Medvirkende: Ellen Hillingsø, Preben Kristensen, Ole Lemmeke, Lisbeth Lundquist

Emner

Kontakt

Rikke Hesselholt

Rikke Hesselholt

Pressekontakt Seniorrådgiver 28433893
Julie Qvick Nielsen

Julie Qvick Nielsen

Pressekontakt Rådgiver

Om os

For os handler kommunikation ikke blot om at råbe højt, eller om for enhver pris at trænge igennem lydmuren i et tiltagende kaotisk mediebillede.

For os handler kommunikation om troværdighed. Om substans. Om at sætte dagsordener. Inden for kulturens verden, i erhvervslivet, i politisk sammenhæng – og i samfundet som helhed.

Vi favner bredt i vores opgaveportefølje, og vores spidskompetencer ligger inden for udvikling af storytelling, strategisk udvikling af brands, oplevelsesbaseret kommunikation og den direkte kontakt med medierne.

Tre årtiers erfaring har gjort os til et af Skandinaviens førende kommunikationsbureauer, og på årsbasis gennemfører vi 150 projekter.

Vi kvalificerer vores samarbejdspartneres historier og sikrer dem gennemslagskraft i offentligheden. Vi folkeliggør substansen, og vi sikrer mediernes interesse for både det brede og det smalle. Vi navigerer sikkert og målrettet gennem medielandskabet, og vi er garant for synlighed, der skaber merværdi – og gør en forskel.

HAVE Kommunikation

Hillerødgade 30 B
2200 København N
Danmark