Gå til indhold
Aalborg Operafestival i 2019. Foto: Rene Jeppesen
Aalborg Operafestival i 2019. Foto: Rene Jeppesen

Pressemeddelelse -

Danmarks ældste operafestival fejrer sine 20 år med et dobbelt så stort program

I år kan Aalborg Operafestival med stolthed fejre sit 20-års jubilæum som Danmarks ældste operafestival. I en særlig jubilæumsudgave byder festivalen i år på mere end 50 opførelser og koncerter i et festligt og varieret program – hvilket er dobbelt så mange som tidligere år. Festivalen finder sted fra torsdag den 5. til søndag den 8. august på en række forskellige lokationer i Aalborg og omegn.

Opera som genre blev født for mere end 500 år siden, men den er stadig i fuld vigør. De store klassikere bevæger millioner af mennesker verden over både som opførelser i store operahuse, som filmmusik i Hollywood-produktioner og som nye eksperimenter fra operaens undergrundsmiljø.

Det er præcis operaens innovative spændvidde, som Aalborg Operafestival indfanger og præsenterer fra den 5. til den 8. august. Programmet rummer således både traditionelle, klassiske ’recitals’ og nyskrevne opsætninger, og der bliver over 50 opførelser og koncerter i løbet af festivalens fire dage, som publikum kan vælge i mellem – dobbelt så mange som tidligere år.

Som kulturaktør påtager festivalen sig også rollen som social medspiller og bestræber sig derfor på at skabe opera for alle – og af alle. Derfor er én af festivalens vigtigste indslag også forestillingen Aalborgsangei Musikkens Hus, der er skabt af både psykisk og fysisk sårbare borgere i Aalborg igennem et fire-måneder langt forløb.

Spritfabrikken danner rammen om åbningskoncerterne
Åbningskoncerterne er i år rykket til den katedrallignende brænderisal på Spritten, og de opføres under navnet SP(I)RIT. Her vil Aalborg Symfoniorkester under ledelse af Giordano Bellincampi flankere vinderen af Aalborg Operapris 2019, barytonen Simon Duus, i en opsætning, der kommenterer på danskernes forhold til alkoholen.

Det bliver starten på en spektakulær fejring af festivalens 20-års jubilæum, hvor byens kunstneriske undergrundsmiljø har skabt oplevelsens visuelle profil. Under den første åbningskoncert, som transmitteres live i DR P2, afsløres desuden årets vinder af Aalborg Operapris.

Urpremiere på Ejersbo Aalborg-klassiker som opera
Nordkraft, Jakob Ejersbos litterære nyklassiker, springer ud som opera. Fortællingen får en ekstra dimension i denne udgave, og der bliver således skruet ned for det genkendelige og op for det udforskende.

Komponist Signe Lykke, scenograf Christian Albrechtsen og instruktør Anja Behrens sætter sammen med resten af holdet særligt fokus på den emotionelle kraft – den menneskelige afgrund og den betingelsesløse kærlighed – som bogen rummer.

Urpremieren finder sted på Teater Nordkraft og udgør dermed, som bogen selv, et ægte stykke Aalborg-historie.

En intimkoncert med en australsk superstjerne
En international operastjerne af højeste kaliber, den lyriske koloratursopran Siobhan Stagg, gæster Intimsalen i Musikkens Hus. Den unge australier har en enestående smuk stemme, der på få år har bragt hende helt i front på verdens førende operascener.

På Aalborg Operafestival kan man komme helt tæt på Stagg, der akkompagneres af den verdenskendte italienske pianist Guiseppe Mentuccia.

Aftenens program, som bærer titlen I Want Magic, rummer både operaklassikere af Masennet og Puccinu, lieder af Korngold og en enkelt Danmarkspremiere med et helt nyskrevet værk af den australske komponist Dermot Tutty. Koncertprogrammet er dedikeret specifikt til Aalborg Operafestival.

Dagen inden giver Stagg og Mentuccia i øvrigt masterclass for sanger- og pianister fra Nordjylland og resten af landet.

En festival, der kan sanses med hele kroppen
Festivalen vil i løbet af de fire dage fylde hele byen med opera, og der er blandt andet også store oplevelser i vente på C. W. Obels Plads, på Aalborg Airport Hotels tagterasse og i Arkaden på Hovedbiblioteket, hvor der vil være fælles morgensang.

Opera til Kaffen besøger seks plejehjem i byen under festivalen – og yderligere seks centre i resten af august.

Over festivalens fire dage bliver hele tolv altaner desuden omdannet til miniaturescener, når sangstuderende og nyuddannede operasangere fra landets musikkonservatorier præsenterer opera fra Italien, Frankrig, Tyskland og England.

Festivalleder Peter Rønn udtaler følgende:

”Det er en spektakulær jubilæumsudgave af Aalborg Operafestival, der venter forude. Vi har sammensat et program af højeste internationale kvalitet, som man kan sanse med hele kroppen – ikke kun med ørerne. Byen bliver nemlig fyldt med en vaskeægte festivalstemning med alt, hvad dertil hører af fællesskab og godter til ganen, og vi glæder os til at opleve og fejre den fantastiske musik med byens borgere og alle dem, der kommer på besøg.”

Se hele programmet på www.aalborgopera.dk/info/progr... og læs mere om festivalen på www.aalborgopera.dk

Med venlig hilsen
HAVE A/S

Pressekontakt:
Sofie Klindrup · sofiek@have.dk · 25 48 37 49
Sabrina Gade · sabrina@have.dk · 30 65 68 22
Marie Dam · marie@have.dk · 29 93 62 66 

Aalborg Operafestival er en del af Musikkens Hus og er støttet af Aalborg Kommune. 20-års jubilæet er støttet af Det Obelske Familiefond, 15. Juni Fonden, Axel Muusfeldts Fond, Cultural Collaboration, Wilhelm Hansen Fonden, Statens Kunstfond, Knud Højgaards Fond, William Demant Fonden, Enid Ingemanns Fond, Region Nordjylland, Koda Dramatik, L. Zeuthens Mindelegat, Dansk Komponist Forening, Augustinus Fonden, Gudrun & Palle Mørchs Mindefond, Toyota Fonden, Spar Nord Fonden, Bikubenfonden, Torben Vejs Fond, Rebild Kommune, Brønderslev Kommune.

Urpremieren på Nordkraft er arrangeret af Aalborg Operafestival i samarbejde med Teater Nordkraft
 og Copenhagen Opera Festival. Nordkraft er initieret og produceret af Copenhagen Opera Festival. Forestillingerne er muliggjort med støtte fra Statens Kunstfond, Bikubenfonden og Det Obelske Familiefond.

Emner

Kontakt

Michael Feder

Michael Feder

Pressekontakt Adm. direktør +45 2243 4942
Anja Linnet

Anja Linnet

Pressekontakt COO // Chefrådgiver 22655348
Peter Pishai Storgaard

Peter Pishai Storgaard

Pressekontakt Seniorrådgiver
Emilie Selin

Emilie Selin

Pressekontakt Seniorrådgiver
Rikke Hesselholt

Rikke Hesselholt

Pressekontakt Seniorrådgiver 28433893
Stine Albrechtsen

Stine Albrechtsen

Pressekontakt Seniorrådgiver & Head of Aarhus

Louise Thuesen

Pressekontakt Seniorrådgiver
Sandra Nynne Vognstrup

Sandra Nynne Vognstrup

Pressekontakt Rådgiver 22863094
Julie Qvick Nielsen

Julie Qvick Nielsen

Pressekontakt Rådgiver
Amalie Søndergaard

Amalie Søndergaard

Pressekontakt Rådgiver 28 58 81 50
Kathrine Clemmensen

Kathrine Clemmensen

Pressekontakt Juniorrådgiver 22902645
Jesper Bæk Nielsen

Jesper Bæk Nielsen

Pressekontakt Juniorrådgiver 23270297
Picasa Emily Askjær Grand

Picasa Emily Askjær Grand

Pressekontakt Juniorrådgiver 30138880

Ole Winther

Pressekontakt Chefrådgiver, head of Public Affairs +4551617151
Sofie Ugilt

Sofie Ugilt

Pressekontakt Projektassistent 22518548
Regitze Porsborg Andersen

Regitze Porsborg Andersen

Pressekontakt Projektassistent // Project Associate 30 48 32 39
Rose Daugaard Knudsen

Rose Daugaard Knudsen

Pressekontakt Projektassistent 20902023

Om os

For os handler kommunikation ikke blot om at råbe højt, eller om for enhver pris at trænge igennem lydmuren i et tiltagende kaotisk mediebillede.

For os handler kommunikation om troværdighed. Om substans. Om at sætte dagsordener. Inden for kulturens verden, i erhvervslivet, i politisk sammenhæng – og i samfundet som helhed.

Vi favner bredt i vores opgaveportefølje, og vores spidskompetencer ligger inden for udvikling af storytelling, strategisk udvikling af brands, oplevelsesbaseret kommunikation og den direkte kontakt med medierne.

Tre årtiers erfaring har gjort os til et af Skandinaviens førende kommunikationsbureauer, og på årsbasis gennemfører vi 150 projekter.

Vi kvalificerer vores samarbejdspartneres historier og sikrer dem gennemslagskraft i offentligheden. Vi folkeliggør substansen, og vi sikrer mediernes interesse for både det brede og det smalle. Vi navigerer sikkert og målrettet gennem medielandskabet, og vi er garant for synlighed, der skaber merværdi – og gør en forskel.

HAVE Kommunikation

Hillerødgade 30 B
2200 København N
Danmark