Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Nyhed: Christian Haves succesbog om kunstig intelligens er udkommet på engelsk


I maj udkom kultur- og kommunikationseksperten Christian Haves bog Kunstig intelligens: Kunstens storhed eller fald? på Muusmann Forlag. Bogen, som Niels Frid-Nielsen i sin anmeldelse kaldte ”e
t must for enhver, der ikke vil gå ned på teknologiske udfordringer”, er nu udkommet på engelsk.

Da Muusmann Forlag i maj udsendte Christian Haves bog Kunstig intelligens: Kunstens storhed eller fald? var det den første bog herhjemme, der tog krydsfeltet mellem AI og kunst og kultur under behandling.

Bogen fik en flot modtagelse, ikke mindst på Altinget, hvor Niels Frid-Nielsen anmeldte den og konkluderede, at bogen var ”et must for enhver, der ikke vil gå ned på teknologiske udfordringer”. Siden udgivelsen har Christian Have debatteret bogens tematikker og holdt foredrag om dem på Folkemødet, Kulturmødet og RESONANS samt hos bl.a. Dansk Erhverv og Rotary Danmark.

Nu har Muusmann Forlag så udsendt den engelske udgave af bogen, både i fysisk form og som e-bog, hvormed den med lethed kan nå ud til et bredt internationalt publikum. På engelsk bærer bogen titlen Artificial Intelligence: The Blossoming or Withering of Art?.

Forfatteren selv udtaler:

”Det har været fantastisk at opleve den interesse, der har været for min bog. Selvfølgelig er kunstig intelligens på alles læber, men man kunne ikke tage for givet, at emnet ville blive grundigt debatteret i forhold til kunsten og kulturen. Men lige præcis dét ville jeg gerne sikre med min bog – og det kan jeg med glæde konstatere er lykkedes. Nu er jeg spændt på, hvad der sker, når bogen bliver sluppet løs på det internationale marked, hvor der i høj grad også er behov for at forstå krydsfeltet mellem AI og kunst og kultur på et mere dybdegående plan.”

Haves syn på AI, som ligger til grund for bogen, kan opsummeres på følgende måde:

  • Vi bør hverken bekæmpe, ignorere eller flygte fra AI – i stedet bør vi gøre alt, hvad vi kan for at forstå fænomenet, så vi som mennesker kan bevare kontrollen
  • Det er menneskets opgave at definere, hvordan vi adskiller os fra AI – og ikke AI’s opgave at adskille sig fra mennesket
  • Hvis vi som mennesker tillægger AI en magt, som den i praksis ikke har, vil det negativt påvirke vores selvforståelse og interaktion med AI

Læs mere om bogen hos forlaget: https://muusmann-forlag.dk/artificial-intelligence/

Med venlig hilsen
HAVE Kommunikation & PR

For yderligere information, kontakt venligst:
Amalie Søndergaard · amalie@have.dk · +45 28 58 81 50

Om Christian Have
Christian Have er kommunikationsekspert, forfatter, tv-vært og indehaver af Danmarks førende kommunikations-bureau inden for kultur- og oplevelsessektoren, HAVE Kommunikation & PR.

Have er kultur- og medierådgiver, fast meningsdanner i Avisen Danmark og en benyttet moderator og foredragsholder, såvel nationalt som internationalt.

Igennem sin karriere har Have udgivet ti bøger om mediernes udvikling og kunsten og kulturens samfundsmæssige position og betydning, ligesom han har defineret kulturformidlingen som en særlig disciplin.

De senere år har han haft stort fokus på digitaliseringen og de nye teknologiers påvirkning af de samfundsmæssige og organisatoriske strukturer – og af det enkelte menneskes bevidsthed.

Emner

Kategorier

Kontakt

Amalie Søndergaard

Amalie Søndergaard

Pressekontakt Rådgiver 28 58 81 50

Om os

For os handler kommunikation ikke blot om at råbe højt, eller om for enhver pris at trænge igennem lydmuren i et tiltagende kaotisk mediebillede.

For os handler kommunikation om troværdighed. Om substans. Om at sætte dagsordener. Inden for kulturens verden, i erhvervslivet, i politisk sammenhæng – og i samfundet som helhed.

Vi favner bredt i vores opgaveportefølje, og vores spidskompetencer ligger inden for udvikling af storytelling, strategisk udvikling af brands, oplevelsesbaseret kommunikation og den direkte kontakt med medierne.

Tre årtiers erfaring har gjort os til et af Skandinaviens førende kommunikationsbureauer, og på årsbasis gennemfører vi 150 projekter.

Vi kvalificerer vores samarbejdspartneres historier og sikrer dem gennemslagskraft i offentligheden. Vi folkeliggør substansen, og vi sikrer mediernes interesse for både det brede og det smalle. Vi navigerer sikkert og målrettet gennem medielandskabet, og vi er garant for synlighed, der skaber merværdi – og gør en forskel.

HAVE Kommunikation

Hillerødgade 30 B
2200 København N
Danmark