Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Anders And og onkel Joakim på jagt efter Erik Klippings skat i Midtjylland

Foto: Story House Egmont 

Turen går via Hald Slot, Mønsted Kalkgruber, Den Gamle By i Aarhus samt Viborg, Silkeborg og Randers, når Anders And og onkel Joakim sammen med Asser Øllgaard og Brian Rasmussen er på jagt efter Erik Klippings skat. Historien, der indgår i Anders And & Co. nr. 41, som udkommer den 13. oktober, er baseret på en idé fra en læser, der var så overbevisende, at redaktionen troede, det var en virkelig historie.

Det går ikke stille for sig, når Anders And og onkel Joakim farer igennem Region Midtjylland i jagten på Erik Klippings hemmelige skat, som efter sigende skulle være begravet et sted mellem Holstebro og Aarhus.

Egentlig er deres opgave at finde den bedste rute til et højhastighedstog på tværs af regionen, men onkel Joakim er først og fremmest motiveret af at finde den dyrebare skat.

Med sig har Anders og Joakim natureksperterne og YouTube-underviserne Asser Øllgaard og Brian Rasmussen, som blev kåret som Årets Randersborgere i 2020. Deres rolle er at sikre, at togruten ikke føres igennem habitater, som sjældne dyr bor i – såsom de purpurplettede pragtpadder, der spiller en skæbnesvanger rolle i historien.

Undervejs går skattejagten blandt andet via Hald Slot, Mønsted Kalkgruber, Den Gamle By i Aarhus samt Viborg, Silkeborg og Randers.

Baseret på en idé fra en læser
Historien er en del af serien Jagten på Danmarks skjulte skatte, som siden 2018 har bragt Anders And, onkel Joakim, Rip, Rap og Rup til Fyn, Trekantområdet, Vendsyssel og Sønderjylland.

Inden det blev afgjort, hvor turen skulle gå hen, opfordrede redaktionen på Anders And & Co. læserne til at indsende forslag til fantastiske eventyr, som ænderne kunne drage ud på.

Det allerbedste forslag kom fra en læser i Midtjylland, Jesper Melgaard Algayer, der foreslog, at Anders skulle på jagt efter Erik Klippings skat, som forsvandt den nat, han blev slået ihjel den 22. november 1286 i Finderup lade.

Forslaget var så overbevisende, at alle på redaktionen troede, der var tale om en sand historie. Faktisk krævede det en korrespondance med Lars Agersnap Larsen, som er museumsinspektør for Viborg Museum, før redaktionen indså, at det blot var en rigtig god idé, som Algayer havde fået.

En hæsblæsende historie – med en ekstra dimension
Svend Skytte, som er Anders And-bladets redaktør, udtaler følgende:

”Det er altid en udsøgt fornøjelse, når Anders And drager på jagt efter Danmarks skjulte skatte – og denne historie er ingen undtagelse. Med udgangspunkt i den fantastiske idé fra Jesper Melgaard Algayer har vi fået skabt en hæsblæsende historie, der samtidig viser nogle af de fantastiske ting, som Region Midtjylland har at byde på. Med de andeficerede udgaver af Asser og Brian har historien fået en ekstra dimension, som ikke blot er stærkt underholdende. Den lærer nemlig også vores unge læsere om vigtigheden af at passe godt på sjældne dyrs habitater.”

Historien kan læses i Anders And & Co. nr. 41, som udkommer den 13. oktober 2022.

Med venlig hilsen
HAVE Kommunikation & PR

For yderligere information, kontakt venligst:
Sofie Klindrup · sofiek@have.dk · 25 48 37 49

Emner

Kontakt

Michael Feder

Michael Feder

Pressekontakt Adm. direktør +45 2243 4942
Anja Linnet

Anja Linnet

Pressekontakt COO // Chefrådgiver 22655348
Peter Pishai Storgaard

Peter Pishai Storgaard

Pressekontakt Seniorrådgiver
Emilie Selin

Emilie Selin

Pressekontakt Seniorrådgiver
Rikke Hesselholt

Rikke Hesselholt

Pressekontakt Seniorrådgiver 28433893
Stine Albrechtsen

Stine Albrechtsen

Pressekontakt Seniorrådgiver & Head of Aarhus

Louise Thuesen

Pressekontakt Seniorrådgiver
Sandra Nynne Vognstrup

Sandra Nynne Vognstrup

Pressekontakt Rådgiver 22863094
Julie Qvick Nielsen

Julie Qvick Nielsen

Pressekontakt Rådgiver
Amalie Søndergaard

Amalie Søndergaard

Pressekontakt Rådgiver 28 58 81 50
Kathrine Clemmensen

Kathrine Clemmensen

Pressekontakt Juniorrådgiver 22902645
Jesper Bæk Nielsen

Jesper Bæk Nielsen

Pressekontakt Juniorrådgiver 23270297
Picasa Emily Askjær Grand

Picasa Emily Askjær Grand

Pressekontakt Juniorrådgiver 30138880

Ole Winther

Pressekontakt Chefrådgiver, head of Public Affairs +4551617151
Sofie Ugilt

Sofie Ugilt

Pressekontakt Projektassistent 22518548
Regitze Porsborg Andersen

Regitze Porsborg Andersen

Pressekontakt Projektassistent // Project Associate 30 48 32 39
Rose Daugaard Knudsen

Rose Daugaard Knudsen

Pressekontakt Projektassistent 20902023

Om os

For os handler kommunikation ikke blot om at råbe højt, eller om for enhver pris at trænge igennem lydmuren i et tiltagende kaotisk mediebillede.

For os handler kommunikation om troværdighed. Om substans. Om at sætte dagsordener. Inden for kulturens verden, i erhvervslivet, i politisk sammenhæng – og i samfundet som helhed.

Vi favner bredt i vores opgaveportefølje, og vores spidskompetencer ligger inden for udvikling af storytelling, strategisk udvikling af brands, oplevelsesbaseret kommunikation og den direkte kontakt med medierne.

Tre årtiers erfaring har gjort os til et af Skandinaviens førende kommunikationsbureauer, og på årsbasis gennemfører vi 150 projekter.

Vi kvalificerer vores samarbejdspartneres historier og sikrer dem gennemslagskraft i offentligheden. Vi folkeliggør substansen, og vi sikrer mediernes interesse for både det brede og det smalle. Vi navigerer sikkert og målrettet gennem medielandskabet, og vi er garant for synlighed, der skaber merværdi – og gør en forskel.

HAVE Kommunikation

Hillerødgade 30 B
2200 København N
Danmark