Gå til indhold
Med støtte fra GROHE har miljøorganisationen everwave opsamlet 30 tons plastaffald  fra Bočac Reservoir i Bosnien-Hercegovina. Det svarer til over en million 1,5 liters plastflasker.  Med GROHE Blue kan en familie på fire spare op til 800 engangsflas
Med støtte fra GROHE har miljøorganisationen everwave opsamlet 30 tons plastaffald fra Bočac Reservoir i Bosnien-Hercegovina. Det svarer til over en million 1,5 liters plastflasker. Med GROHE Blue kan en familie på fire spare op til 800 engangsflas

Pressemeddelelse -

Forbrugerne ønsker en plast-fri fremtid

Ny analyse viser, at over halvdelen af de europæiske forbrugere ønsker at medvirke aktivt til at reducere plastaffaldet i vandmiljøet. I tæt samarbejde med kunder og samarbejdspartnere arbejder GROHE med flere initiativer, der kan medvirke til at opfylde deres ønsker

Forbrugerne ønsker i stadig stigende grad at yde et bidrag til den globale kamp mod klimaændringer ved at vælge en mere bæredygtig livsstil og produkter, der kan hjælpe dem i deres valg.

Det viser en ny Europæisk 1undersøgelse foretaget af YouGov på vegne af GROHE, hvor mere end halvdelen af de adspurgte – helt præcist 54 procent – svarer, at de ønsker, at nye produkter skal kunne medvirke til at reducere plastaffald i deres dagligdag. Reduktion af affald (53 procent) og energiforbrug (51 procent) bliver prioriteret lige efter i undersøgelsen.

Som et førende globalt brand inden for komplette badeværelsesløsninger og køkkenarmaturer arbejder GROHE målrettet både internt og eksternt på en række plastikforebyggende initiativer, der kan komme forbrugernes ønsker om en plastfri fremtid i møde.

En rejse mod bæredygtig produktion

Det begynder allerede i produktionen, hvor GROHE i 2018, igangsatte et plastbesparende initiativ, Less Plastic, for at nedbringe plastikforurening og erstatte plastemballage med mere bæredygtige alternativer. Indtil nu har denne indsats resulteret i besparelser på omkring 37 millioner plastenheder.

Samtidig samarbejder virksomheden med andre virksomheder, som kan genbruge plastaffald fra GROHEs fabrikker. Et godt eksempel er samarbejdet med danske Mater Design, som er blandt de førende møbelvirksomheder, når det drejer sig om bæredygtige designmøbler. Plastaffald fra GROHEs produktion indgår således i flere af Maters serier af high-end designermøbler.

Familie kan spare 800 plastik flasker om året

Produkter fra GROHE kan også hjælpe forbrugerne direkte med at reducere plastaffaldet. Med GROHE Blue kan de yde et direkte bidrag til et renere miljø og samtidig eliminere engangsplastikflasker fra deres egen hverdag – uden at gå på kompromis med komfort eller bekvemmelighed. Det innovative vandsystem tilbyder filtreret, kølet, stillestående, medium eller mousserende vand direkte fra hanen. Når den først er installeret, kan GROHE Blue reducere det fremtidige plastforbrug markant og spare en familie på fire op til 800 engangsflasker af plast om året.

Støtte til opsamling af plast
Som supplement til disse indsatser arbejder GROHE også i partnerskaber med aktører, der deler GROHEs bæredygtige værdier. Det drejer sig bl.a. om partneraftale med den danske organisation Plastic Change, hvor støtten indgår i Plastic Change’s generelle hav- og miljøindsatser, der via øget viden og uddannelse skal mindske plastikforurening – både i Danmark og internationalt. Og i Tyskland har man fx støttet miljøorganisationen everwave med en konkret kampagneindsats, der har resulteret i opsamling af 30 tons affald fra Bočac Reservoir i Bosnien-Hercegovina. Det svarer til over en million 1,5 liters plastflasker.

1Anylyse gennemført af YouGov for GROHE blandt 1000 indbyggere i syv europæiske lande bl.a. Danmark.

Emner

Kategorier


Om GROHE
GROHE er et af verdens førende brands inden for armaturer til køkkener og komplette sanitære løsninger til badeværelser. GROHE har over 6.500 ansatte i 150 lande – heraf 60 på salgskontoret i Danmark, der også huser det nordiske hovedsæde. Med målrettet fokus på kundernes behov skaber GROHE intelligente, livsforbedrende og bæredygtige løsninger, der alle bærer kvalitetsstemplet: ”designed and engineered in Germany”. Bæredygtighed er et nøgleområde for GROHE, der som den første sanitetsproducent i verden i foråret 2020 nåede målet om en CO2neutral produktion. Siden 2014 har GROHE været en del af den børsnoterede japanske koncern LIXIL Group Corporation sammen med en række andre nøglebrands indenfor sanitet og byggeri.

Læs mere om GROHE her.

Vandbarometret
For at sætte fokus på vand som en begrænset ressource og få flere til at reflektere over deres eget forbrug har GROHE i Norden introduceret Vandbarometret: en årlig analyse, der belyser danskernes, svenskernes, nordmændenes og finnernes forbrug med tips til at reducere vandforbruget i hverdagen. 


GROHE
Ved Stigbordene 32, 2 th. • 2400 Copenhagen • Phone: +45 44 65 68 00 • www.grohe.dk.

Kontakt

Kirstine Stagis

Kirstine Stagis

Pressekontakt Primetime PR Medie- og presserelateret (+45)2067 2093

GROHE

GROHE er et førende brand inden for armaturer til køkkener og komplette løsninger til badeværelser. GROHE har over 7.200 ansatte bl.a. på salgskontoret i Danmark, der også huser det nordiske hovedsæde

GROHE

Bryggernes Plads 2, 1 Sal
1799 København V
Danmark

Besøg vores andre nyhedsrum