GlobalConnect indvier det største digitale infrastruktur-projekt i Norden i et årti
GlobalConnect færdiggør i dag et fiberkabel, som løber fra Nordsverige til Berlin over Bornholm og på bunden af Østersøen. Det er det største digitale infrastruktur-projekt i Norden i et årti: 2.600 km fiberkabel vil fungere som en kritisk infrastrukturforbindelse i Norden og til det europæiske fastland.