Vinderteam fra Arkitektforeningen og Dreyers Fond: Vi må genovergive os til vandet

Et team med tegnestuen Schønherr, tegnestuen Pax, landinspektørvirksomheden LE34 og kunsthistoriker Jacob Wamberg, er netop kåret som vinder af konkurrencen Vandets Veje. Formålet med konkurrencen er at skabe konkrete visioner og scenarier for, hvordan områder, hvor vandet løber os over ende, kan genoprettes til naturrige og attraktive områder for bosætning og lokal dyrkning af fødevarer.

Arkitektforeningen og Dreyers Fond har netop annonceret team Schønherr-Pax-LE34-Jacob Wamberg som ét af de tre vinderteams af konkurrencen Vandets Veje. I alt deltog 21 tværfaglige teams i konkurrencen. Nu venter der de tre vinderteams et intenst efterår, hvor der skal udtænkes og gennemtænkes nye løsninger for, hvordan vi skal bo, leve og arbejde i et lille land med et stort problem.

”Vandet er ved at løbe os over ende. Nogle steder i en sådan grad, at det ikke giver mening at kæmpe imod det men i stedet udnytte, at det flyder frit.” står der i konkurrenceoplægget.

Ét af disse steder er Grenaaen og oplandet omkring Kolindsund på Djursland, og det er dette område, som team Schønherr-Pax-LE34-Jacob Wamberg skal arbejde videre med.

Udfordringen

Den systematiske skovfældning og dræning af lavtliggende jorder til omdannelse til agerbrug har siden 1800-tallet gjort Danmark til et ekstremt tilfælde af overkultivering af natur. Hver en plet på danmarkskortet er udmatrikuleret og reguleret. Men klimaforandringerne udfordrer vores syn på, hvordan fremtidens landskaber skal se ud. Og med det øgede pres, som i fremtiden vil komme, spiller vores vådområder og lavtliggende jorder en vigtig rolle som en betydningsfuld natursvamp – også i Grenaaens vandopland,siger Mi Koudal Randlev, arkitekt og partner i tegnestuen Shcønherr.

Klimaforandringerne betyder store udfordringer for den udbredte dræning af vådområder – også af Grenaaens vandopland. Det har fungeret hidtil, men ikke længere: På den ene side ekstremregn med tilhørende oversvømmelser, på den anden periodisk omdannelse til tørre, udbrændte landskaber.

- Vi må stille spørgsmålet, om det er muligt at se anderledes på den matrikulering af landet, som er grundlaget for reguleringen, vi kender i dag. Størstedelen af Danmarks areal er privatejet, matrikuleret og belånt. Privat ejerskab er en helt grundlæggende præmis, der skal respekteres og håndteres, hvis vi ønsker et landskabeligt paradigmeskifte, med en anerkendelse af naturens grænseløshed, fortæller Gert M. Henningsen, forretningschef for LE34 Miljø. Plan & Jura.

Løsningen – hvor findes den?

At konkurrencen finder sted på et tidspunkt, hvor Geus kan dokumentere, at grundvandet står særdeles højt i forhold til normalen for årstiden, nogle steder endda rekordhøjt, understreger behovet for at finde nye løsninger.

- Vi ser et enormt potentiale i at transformere og gentænke den eksisterende bygningsmasse i et landskab hvor vandet igen får lov at flyde frit - et landskab, som skaber grobund for nye pejlemærker, der giver næring til alternative økonomier og boformer, som styrkes i samklang med naturen. Vi ønsker at gå forrest mod en mere ansvarlig bygningskultur, med særligt fokus på bæredygtig transformation, genbrug af byggematerialer og brug af biogene materialer, forklarer Mads Rudi Lassen, arkitekt og grundlægger af tegnestuen Pax.

Kulturhistorisk blik

Denne genfortolkning forudsætter en ny tilgang, som omfatter alle de fysiske og juridiske forhold som jorden, byerne, landskabet er omfattet af. Derfor besidder team Schønherr-Pax-LE34-Jacob Wamberg en bred tværfaglighed.

- Frigivelsen af vandet til at gå over sine hidtidige bredder fører til en ny og mindre kontrolleret form for landskab. Over tid vil dette blive en bevægelse mod et mere pastoralt terræn, der i yderste konsekvens, ikke længere er inddelt efter private jordlodder og skel. I stedet genopstår en våd fælled, et fællesareal, der lægger op til en mere andelspræget økonomi. Genovergivelsen til vandet vil blive en ny ramme for naturudvikling og klimatilpasning, der iscenesætter og forsoner sig med fødevareproduktionsteknologiske muligheder, erhvervsliv, turisme og fremtidens bosætning i landsbyerne omkring Kolindsund på en måde, hvor økosystemer og drikkevandsbeskyttelse

er værdiskabende på alle parametre, siger Jacob Wamberg.

Resultat af teamets undersøgelser og udvikling af konkrete idéer og løsninger bliver efter planen præsenteret i februar 2025 sammen med de to øvrige udvalgte teams.

Om teamet

Schønherr har mange års praksis indenfor restaurering af kultur- og naturarv, landdistriktsudvikling, naturgenopretning, klimatilpasning og destinationsudvikling. Over de senere år har Schønherr gennem en række udviklingsprojekter, undersøgt hvorledes vores byer og landskaber kan transformeres ift. de store samfundsudfordringer - alle med udgangspunkt i en nøje læsning af landskabet.

Som teamets hovedrådgivere vil Schønherr have ansvar for den overordnede proces og planlægning af klimatilpasning, transformation af landbrugsarealer og naturudvikling.

PAX architects er en ung, men erfaren tegnestue, som skaber indlevet og nærværende arkitektur i alle fagets skalaer - fra planlægning til konstruktion og detalje. Bygningstransformation og bæredygtighed er et kerneområde i både værdisæt og realiserede projekter, hvor mennesket og naturen altid er i centrum.

LE34 har som landets største rådgivende landinspektørvirksomhed en lang historisk tradition for håndtering af arealer og rettigheder og har specialiseret sig i rådgivning på projekter relateret til den grønne omstilling: Fra identificering af mulige arealer for VE-anlæg, til multifunktionel jordfordeling og udtagning af lavbundsjorder. Fra identifikation af vigtige natur- og miljøkonsekvenser af nye anlæg til opmåling, afsætning og rettighedserhvervelse.

Jacob Wamberg Dr.phil., kunsthistoriker deltager i både interne og eksterne workshops, hvor han bidrager med nye perspektiver, ligesom han deltager i en samfundsrelevant og perspektiverende formidling af holdets visioner for Grenaaens vandopland. Som kunsthistoriker og forsker har Jacob stærk interesse for tværvidenskabelige spørgsmål. Hvordan kan kunsten forbindes med sit miljø og sin tid? Hvordan kan teoretiske linser som sociologi, psykoanalyse, biosemiotik, teknologi og naturopfattelse bruges til at se nye sammenhænge mellem kunst, landskab og samfund? Hans virke er båret kunstens forhold til evolution i bredeste forstand, fra kulturel over biologisk til kosmisk evolution. I årtier har han arbejdet med en idé om, at kulturen ikke kan holdes på afstand af naturen, men må sammenflettes med den.