Gå til indhold
Nyt mønster på campingpladsen: Flere bookinger, men færre nætter

Pressemeddelelse -

Nyt mønster på campingpladsen: Flere bookinger, men færre nætter

Trods svingende dansk sommervejr blev denne sommer en af de bedste på de danske campingpladser, hvor en ny tendens blandt campisterne viste sig. Antallet af bookinger steg, mens perioderne blev kortere.

Med en rekordsættende juli måned og en samlet vækst i nye bookinger på ni procent over hele sommeren er den landsdækkende campingkæde First Camp veltilfredse med sommeren 2024, hvor en ny tendens viste sig på pladserne. Mens antallet af bookinger steg, blev de bookede perioder kortere.

– Vi har haft en forrygende sommer med en betydelig tilvækst i antallet af bookinger på vores campingpladser. Samtidig ser vi, at der bookes færre nætter ad gangen, men her er det vigtigt at se på det store billede, der viser, at gæsterne gerne vil opleve mere og rejser fra plads til plads, siger Kent Lodberg, der er Head of Brand & Marketing hos Skandinaviens største kæde af campingpladser First Camp.

Fjorten dage på tre forskellige pladser

Hos First Camp er gennemsnitslængden på ophold er gået fra 6,5 nætter i 2023 til under fem nætter i sommeren 2024. Samtidig er det samlede antal bookinger over sommeren vækstet ni procent, når man ser bort fra fastliggerne og udelukkende retter blikket mod de nytilkomne campister.

– Mange vil gerne køre rundt og opleve mere under deres ferie. Vi ser flere, som i stedet for at ligge på samme plads en hel uge eller fjorten dage, spreder det ud, så de får besøgt flere pladser i løbet af en ferie. De skærer ikke ned på ferien, men hvor man sidste og forrige år måske var 14 dage på en eller to pladser, er det nu oftere tre forskellige steder, fortæller Kent Lodberg.

August er blevet større

Tidligere på sommeren kunne First Camp, der har over 70 destinationer i Danmark, Sverige og Norge, melde om den bedste juli måned for kæden nogensinde og en samlet omsætning for måneden, der nåede over en halv milliard svenske kroner. Nu er august ved at hale ind på juli som sommerens peak.

Det handler kun delvist om rykningen af skolernes sommerferie, der sidste år gik fra den 23. juni til den 9. august, mens den i år har ligget fra den 28. juni til den 12. august.

– Forskydningen af skolernes sommerferie har givet flere danske gæster på pladserne i august, men vi får samtidig også flere internationale gæster senere på sæsonen. I år er august næsten lige så stor som juli i forhold til vores indtjening og udgør 47 procent af sommeren. Sidste år var fordelingen 40 procent i august, mens juli udgjorde 60 procent, forklarer Kent Lodberg.


Related links

Emner

Kategorier


First Camp er Skandinaviens største kæde inden for camping. Med 72 destinationer i Sverige, Norge og Danmark, kan vi altid finde den rette destination til dit næste ophold, uanset om det skal være i hytte, campingvogn, autocamper eller telt. www.firstcamp.dk

Kontakt

Kent Lodberg

Head og Brand & Marketing (+45) 93 86 04 49 Firstcamp.dk

Velkommen til Epicent Public Relations A/S!

Siden 1999 har Epicent Relations Group leveret professionelle kommunikationsydelser til erhvervslivet. Epicent Public Relations A/S med kontorer i København, Aarhus, Aalborg og Kolding er fem år i træk kåret til Gazelle af Dagbladet Børsen. Vi specialiserer os i presseopgaver for kæder, B2B-virksomheder og webshops. Lokalt, regionalt, nationalt og internationalt

Epicent Public Relations A/S

Gåseagervej 12 E
8250 Egå
Denmark

Besøg vores andre nyhedsrum