Undervandsrobot til marinebegroning kan spare millioner i offshore energiproduktion

Det begyndte som en dialog om en fælles udfordring – nu har vedholdende projektsamarbejde på tværs af energisektoren skabt en ny undervandsrobot.

Hvis man skulle beskrive den danske innovationsmodel med virksomheder, universiteter og klyngeorganisationer i ét billede, så er undervandsrobotten her på siden et godt eksempel.

ACOMAR, som robotten hedder - Auto Compact Marine Growth Remover – er et mønstereksempel på, hvad gode ideer, kloge hoveder og erhvervsfremmende støttekroner kan føre til:

En maskine, som kan fjerne marine begroninger fra konstruktioner offshore, hvilket både sparer tid og penge, reducerer miljøbelastningen og mindsker risici.

Det er der efterspørgsel på - alene i Nordsøen bruger industrien i dag årligt et trecifret millionbeløb på at fjerne marine begroninger, og det forventes, at ACOMAR vil reducere omkostningerne ved marin afrensning med 30-40 procent.

'Et spadestik dybere'

ACOMAR er både eksemplet på, hvordan tværgående industrielle partnerskaber kan løse konkrete udfordringer for sektoren, og at samarbejde i projekter er udviklede.

F.eks. for SubC Partner, som trods et udgangspunkt med projektinnovation i tæt samarbejde med kunderne gennem projektet kunne nå 'et spadestik dybere', som CEO Tonny Klein formulerer det:

”Dels bød vi ind med en universalløsning på en generel problematik på tværs af vind og olie/gas, hvilket var unikt for os, og dels havde vi i projektet længere tid, så vi kom den tak videre,” siger han:

”Projektet er et eksempel på, hvordan universitet og erhvervslivet kan gå i symbiose. Vi har fået et styrket samarbejde med universitetet og har to ph.d.er, som er ved os i et halvt år – det har vi ikke prøvet før. Samtidig er der udviklet en decideret undervandsafdeling på Aalborg Universitet følge af projektet, og det er af stor betydning for SubC Partner, når vi skal finde kvalificerede medarbejdere fremadrettet,” siger han.

Undervisningsmateriale og ny forskergruppe

Den tætte kobling til industrien er en hjørnesten i den problembaserede læringsform, universitetsarbejder med, siger lektor Jesper Liniger:

”Vi ønsker at bidrage til at løse en industriel, virkelighedsnær udfordring gennem anvendt forskning. I ACOMAR-projektet har vi benyttet kendt sensorteknologi og kendte algoritmer, som er sammensat på en ny, innovativ måde. Det er en optimal case for os,” siger han.

Udover at ageret undervisningsmateriale for 20-25 studerende har ACOMAR-projektet skabt en forskningsgruppe på området, som begynder at kunne gøre sig internationalt:

”Muligheden for at kunne arbejde med rigtige data og konkrete problemstillinger har betydet, at vi i dag har opbygget en forskergruppe på syv, som udelukkende arbejder med undervandsrobotter. Det er direkte affødt af projektet og af industriens efterspørgsel,” siger Jesper Liniger.

Løftet vidensniveau

For Sihm Højtryk har projektdeltagelsen været udviklede og lærerig:

”Det har helt klart løftet vores vidensniveau som virksomhed at være med. Og ændret mentaliteten. Vi har altid været gode til at sige ja til udfordringer; nu siger vi også ja til nogle af de større,” siger indehaver Frank Sihm:

”Vi plejer ikke at have en dagligdag sammen med universiteter. Nu er det noget, vi ser muligheder i, og vi har fx drøftet andre projekter med DTU. Vi har også ansat en ingeniør mere i virksomheden for at kunne følge med på de opgaver og udfordringer, vi får,” siger han.