Gå til indhold
I 2020 bliver der skruet op for begejstringen

Nyhed -

I 2020 bliver der skruet op for begejstringen

Alt tyder på, at der i 2020 vil være et kæmpemæssigt løft til initiativer, der kan hjælpe på befolkningens engagement i udviklingssamarbejde.

Udviklingsminister Rasmus Prehn (S) afslørede i hvert fald mandag16 december, at der er afsat 20 millioner kroner, der på den ene eller anden måde skal bidrage til hans ’begejstringsprojekt.’ Pengene skal forvaltes af CISU, og det er nærliggende, at engagementet skal formidles gennem netop de folkelige organisationer.

- Vi skal gøre mere, som I gør. Vi skal begejstres af jer. Det frivillige og solidariske arbejde kan skabe folkeligt engagement, lød det således fra ministeren til et arrangement med nogle af CISUs medlemsorganisationer på CISUs sekretariat.

Her fortalte organisationer som Vedvarende Energi, VIVA og GAME om deres arbejde.

Det ligger som nævnt ikke fast, hvordan støtten på 20 millioner skal udmøntes, men det bliver formentlig som en åben støttemulighed, der kan søges bredt af danske organisationer gerne i samarbejde med andre aktører.

- Vi skal først i gang med arbejdet nu, men det er en opgave, vi utroligt gerne påtager os, og vi er sikre på, at også vores dygtige medlemsorganisationer kan komme meget bredere ud, siger sekretariatsleder Erik Vithner.

Han fremhæver, at den nyligt overståede medlemsundersøgelse viser, at et markant flertal af medlemsorganisationerne gerne vil engagere befolkningen, men at de savner midler til det.

- Vi vil naturligvis bestræbe os på at fortælle meget mere hurtigst muligt, men det er simpelthen så nyt, at vi ikke ved nok endnu, siger han.

Emner

Kontakt

Kim Jensen

Kim Jensen

Pressekontakt Kommunikationskonsulent/Pressekontakt Ekstern kommunikation 30224511

CISU er en sammenslutning af næsten 300 danske udviklingsorganisationer.

CISU er en sammenslutning af næsten 300 danske, folkelige organisationer, der sammen med partnere i udlandet arbejder for en mere retfærdig verden.
På vegne af Danida forvalter CISU blandt andet
Civilsamfundspuljen og Puljen for Klima og Miljø.

Nyheder fra CISU

Klosterport 4X, 3. sal
8000 Aarhus
Danmark