Gå til indhold
Thomas Engelbrecht Møller, Logistikchef i Bahne, ser frem til at få større kontrol og bedre overblik over de varer, de sælger online.
Thomas Engelbrecht Møller, Logistikchef i Bahne, ser frem til at få større kontrol og bedre overblik over de varer, de sælger online.

Pressemeddelelse -

Bahne flytter hele webshoppen ind i Brings nye robotlager

Bahne har valgt Bring som eneste pakkedistributør, og i løbet af maj måned flytter Bahne alle varer i webshoppen til Brings nye robotlager Shelfless i Køge.

- Bring kunne noget, som ikke var muligt hos vores daværende pakkedistributør, og som vi havde ønsket os længe – nemlig at få større gennemsigtighed på last mile. Vi ville gerne tættere på vores kunder og få et bedre overblik over, hvem der ikke har afhentet deres pakker, sende “reminder” via sms og omdiriger forsendelser, siger Thomas Engelbrecht Møller, Logistikchef i Bahne.

Ifølge ny aftale skal Bring tage sig af hele Bahnes logistikflow fra webshoppen. Det betyder, at Bring skal stå for både lagerhåndtering, plukning og pakning – samt levering i hele landet. Brings Shelfless-lager i Køge ligger centralt i forhold til størstedelen af Bahnes kunder og kan derfor nå mange danskere kort tid efter bestillingen.

- Udover at vi kan tilbyde hurtige og fleksible leveringer, deler vi også en ambition om at levere pakker på en mere bæredygtig måde. Vi pakker forsendelserne med mindre luft i, med hjælp fra vores pakkemaskine – og leverer med eldrevne køretøjer til næsten en fjerdedel af danskerne, siger Lars Lindgaard, landschef for Shelfless, Brings nye robotlager.

I dag leverer Bring pakker med helelektriske varebiler til 1,4 millioner danskere og ambitionen er at alle pakkeleveringer er eldrevne inden udgangen af 2025.

Om Bahne
Bahne er ikke en kæde, men en familie bestående af 23 butikker. Hos Bahne skal der være plads til begejstring, kundeoplevelser, som er værd at tale om, og et udvalg af livsstil, mode og bolig, som er skabt ud fra det, de selv kan lide.

Emner

Kategorier

Regions


Bring løser hverdagslogistikken for små og store virksomheder i hele Norden. Hos os får du hjælp til alt fra e-handel til lægemiddeltransporter. Vi håndterer pakker, bud, post og gods. Vi kan lagre dine varer og har erfaring med tempereret fødevarelogistik. Vi kan installere den bestilte vaskemaskine for dine kunder, bære den nyindkøbte sofa ind og samle den.

Kontakt

Matilda Adelborg

Matilda Adelborg

Pressekontakt Presschef Sverige och Danmark +46 73 58 39 335

Finding New Ways

Bring er en del af Posten Bring-koncernen – den fjerdestørste post- og logistikaktør i Norden. Vi er et stort og kompetent hold med omkring 13.000 medarbejdere.

Bring Danmark

Postboks 1500 Sentrum
1 Oslo
Norway

Besøg vores andre nyhedsrum